HERMS-design

Alt i udstyr, flasker, Keg´s, osv.

Re: HERMS-design

Indlægaf søreno » 28. sep 2016, 12:19

maseol skrev:jeg har ætset med eddike, salt . 9volt batteri og en vatpind. Har eddiken som jo er syre så passiviseret igen?


Der står lidt om det her (jeg tænker, at du måske har fået ideen til ætsning herfra). Han skriver, at det oxiderer igen med det samme, men jeg ved ikke, om det er rigtigt. Ved du det, Svanebryg?
http://byo.com/stories/issue/item/3113- ... e-projects

VH
Søren
søreno
 
Indlæg: 1675
Tilmeldt: 13. nov 2010, 14:18
Geografisk sted: Thisted

Re: HERMS-design

Indlægaf maseol » 28. sep 2016, 12:51

Præcis Søren, og kan tilføje det virker ret godt
Bryg hilsner
Thomas

Two beers or not two beers....that's the question
Brugeravatar
maseol
 
Indlæg: 340
Tilmeldt: 10. feb 2010, 09:15
Geografisk sted: Nivå - Nordsjælland

Re: HERMS-design

Indlægaf Svanebryg » 29. sep 2016, 07:16

maseol skrev:jeg har ætset med eddike, salt . 9volt batteri og en vatpind. Har eddiken som jo er syre så passiviseret igen?

I princippet har du gjort alt det, du ikke skal gøre - sikkert med et vellykket og tiltænkt resultat :-)

Du har ætset - dvs. korroderet overfladen på din potte ved at lave en elektrolytisk celle (strømmen løber modsat i forhold til den galvaniske celle) med en sur chloridholdig elektrolyt. Derved er passiveringslaget forsvundet, og du har en rå overflade - dine ætse-markeringer.

Hvis kun passiveringslaget er forsvundet og markeringen er synlig (grå) pga. at overfladen er ru er legeringssammensætningen intakt. Der sker sikkert det, at passiveringslaget i hvert fald i nogen grad genetablerer sig selv, som artikelskribenten fra BYO hævder. Men der er en del uenighed derom. Nogle er meget opmærksomme på det, og passiverer aktivt, andre mener at den selvpassivering, der sker når det rene metal udsættes for luftens ilt, er tilstrækkelig. Det afhænger af, hvilket miljø materialet er udsat for, og hvor rent det er, samt selvfølgelig de elektrokemiske forhold i dit setup, som skitseret tidligere i denne tråd.
Hvis du vil være sikker, passiverer du bare igen, som skitseret tidligere. Først skal du afrense grundigt (hvis du ikke har gjort det) med et alkalisk rensemiddel (eller bare NaOH). Skyl efter med vand - osv.
Der kræver ikke meget jern opløst i dit øl, før det smager metallisk - sker der, er det på tide at passivere :). Ikke at kunne smage det, er dog ikke nogen garanti...
Svanebryg
 
Indlæg: 31
Tilmeldt: 13. sep 2016, 22:59
Geografisk sted: Odense

Re: HERMS-design

Indlægaf maseol » 29. sep 2016, 08:52

tænker det er bedre at dobbelt passivisere, end at risikere ingen passivering.
Bryg hilsner
Thomas

Two beers or not two beers....that's the question
Brugeravatar
maseol
 
Indlæg: 340
Tilmeldt: 10. feb 2010, 09:15
Geografisk sted: Nivå - Nordsjælland

Re: HERMS-design

Indlægaf Nørfeldt » 23. nov 2016, 21:17

Super spændende tråd! Den burde nærmest ligge som en tråd for sig selv, med en mere sigende titel?

Den har affødt nogle spørgsmål. I mit gamle setup har jeg købt fittings fra lavvvs.dk. De skulle angiveligt være i aisi 316, men de er magnetiske og jeg oplever problemer med overfladerust på dem. Specielt mufferne var hårdt ramt. Er det fordi de mangler/kan reddes med en passivisering, eller har jeg købt noget skrammel? Min nye SS gryde købte jeg hos The Malt Miller og her tilkøbte jeg nogle no-name rustfrie fittings. De er ikke magnetiske...

Nu er det ikke for at hi-jacke denne allerede hi-jackede, men jeg har lige nogle spørgsmål til det oprindelige tema om HERMS setuppet

Svanebryg skrev:
PS. har lige fået min nye Mashtun fra Brewtech


Er det infuSsion kedlen du har valgt? Jeg overvejede den kraftigt til mit eget setup, men jeg læste et sted at isolerede kedler ikke havde nogen betydning i et HERMS, så jeg endte i stedet med deres almindelige 20 gallon gryde med tilkøbt falsk bund. Hvilke overvejelser gjorde du? Jeg mangler alligevel også en boil-gryde, så jeg tænkte at jeg kunne starte ud med denne, som så kunne laves om til boil hvis jeg hellere ville have infuSsion-modellen.

Jeg er også i tvivl om hvor jeg skal placere temp-proben til PID'en. Mine overvejelser går på:
1) ved udgangen af HERMS coilen
2) ved udgangen af HLT'en, som bl.a. The Electric Brewery gør
Jeg tænker at nr. 1 vil give mest mening, da det jo er mæsken jeg er interesseret i at følge, men jeg er i tvivl om hvorvidt PID'en formår at kalibere det overshoot der vil være ved hhv. ved fastholdelse af temp og ved temp-stigningerne...
Nørfeldt
 
Indlæg: 44
Tilmeldt: 22. maj 2016, 21:24
Geografisk sted: Aarhus C

Re: HERMS-design

Indlægaf jesperth » 23. nov 2016, 22:19

Nørfeldt skrev:Jeg er også i tvivl om hvor jeg skal placere temp-proben til PID'en. Mine overvejelser går på:
1) ved udgangen af HERMS coilen
2) ved udgangen af HLT'en, som bl.a. The Electric Brewery gør
Jeg tænker at nr. 1 vil give mest mening, da det jo er mæsken jeg er interesseret i at følge, men jeg er i tvivl om hvorvidt PID'en formår at kalibere det overshoot der vil være ved hhv. ved fastholdelse af temp og ved temp-stigningerne...


Jeg er ved at bygge et tilsvarende setup og har netop valg 3xSS Brewtech kedler, men ikke deres MAsh tun da jeg vil køre Herms - af samme grunde som du nævner.
Din 1) og 2) options er vel det samme? Udgang af Herms coil er vel netop udgang af HLT? Eller mener du at du vil måle på recirculation i HLT? I så fald har jeg planer om både at måle recirculationstemp i HLT og exit temp fra Herms coil, fra samme gryde.
jesperth
 
Indlæg: 167
Tilmeldt: 11. aug 2015, 23:31

Re: HERMS-design

Indlægaf Nørfeldt » 23. nov 2016, 22:45

Fedt, det lader til at borgs fælleskøb har været en fin forretning for SS Brewteh :)

Ja, med nr 2 mener jeg at måle på recirkuleringen i HLT'en. Umiddelbart tænker jeg at starte med at måle på coilen (nr 1) og så må test vise om jeg skal bytte rundt. Det kan jo også være at nogle af jer andre når at få samlet stumperne før mig, så jeg kan suge lidt af jeres erfaringer...
Nørfeldt
 
Indlæg: 44
Tilmeldt: 22. maj 2016, 21:24
Geografisk sted: Aarhus C

Re: HERMS-design

Indlægaf Svanebryg » 29. apr 2018, 14:37

Tid til en update på mit HERMS-system, som var denne tråds oprindelige emne. Efter at bryggeriet har stået stille i en rum tid pga. andre mere presserende projekter, er der sket lidt (...og min ældste søn skal giftes til sommer, så der er ingen vej uden om). Jeg har ikke lige været opmærksom på "nye" indlæg - beklager Nørfeldt og Jesperth - I har måske hver især fundet jeres løsninger, men for hvad det er værd, er her mine overvejelser:

Nørfeldt skrev:Super spændende tråd! Den burde nærmest ligge som en tråd for sig selv, med en mere sigende titel? Den har affødt nogle spørgsmål. I mit gamle setup har jeg købt fittings fra lavvvs.dk. De skulle angiveligt være i aisi 316, men de er magnetiske og jeg oplever problemer med overfladerust på dem. Specielt mufferne var hårdt ramt. Er det fordi de mangler/kan reddes med en passivisering, eller har jeg købt noget skrammel? Min nye SS gryde købte jeg hos The Malt Miller og her tilkøbte jeg nogle no-name rustfrie fittings. De er ikke magnetiske...


jah, måske - har du et forslag til titel? og kan man overhovedet lave titlen om, når der er skrevet indlæg? Admin?

Nørfeldt, rustfri fittings af 316 stål burde egentlig ikke være magnetiske. Og så kan de godt være det alligevel. Ideelt set "burde" 316 stål være rent (umagnetisk) austenitisk stål med en relativt veldefineret legeringssammensætning. Men mange ting kan komme i vejen, som forstyrrer billedet. Der er forskel på om stålet er kold- eller varmtrukket, eller om det er støbt. Oprensning af stålet under fremstillingen kan også variere i kvalitet. Ligeledes kan efterbearbejdning ændre stålets struktur, som kan blive delvis martensitisk (eller ligefrem ferritisk) og begge dele vil gøre stålet mere eller mindre magnetisk (og korrosionsudsat), selvom det strengt taget stadig ligger inden for specifikationerne for 316 stål. Det er altså svært at vide, hvad man har fået, hvis man ikke kan stole på leverandørens specifikationer (hvis der er nogen).
Senest rettet af Svanebryg 29. apr 2018, 14:53, rettet i alt 2 gange.
Svanebryg
 
Indlæg: 31
Tilmeldt: 13. sep 2016, 22:59
Geografisk sted: Odense

Re: HERMS-design

Indlægaf Svanebryg » 29. apr 2018, 14:48

Mit system er endnu ikke komplet eller automatiseret, og visse dele er lavet om, men det virker i sin grundide efter hensigten. Fokus har været dels nemt at kunne kontrollere mæsketemperaturen præcist med minimale temperaturudsving i både mæsk og urt, dels at undgå temperaturstratifikation i mæsken. Derfor et Herms-system og derfor både et isoleret mæskekar, varmepad i karrets bund og konstant recirkulering.

Ja, Nørfeldt, Jeg brygger i en isoleret Ss Brewtech InfuSsion 20 gallon Mash Tun med en elektrisk varmepad (Ss Brewtechs egen MTSs) i bunden. De (Ss Brewtech) påstår at isoleringen er så effektiv, at man kan holde temperaturen inden for 1 grad i en time. De anbefaler ikke recirkulering pga. temperaturtab i rør og slanger. Faktisk mener de på deres hjemmeside, at det nærmest er overflødigt med andre varmekilder (RIMS/HERMS/Direkte). Det er nu ikke min erfaring, specielt ikke i små batches. Ikke at karret som sådan er dårligt isoleret, og et stykke hen ad vejen holder det temperaturen okay, men InfuSsion Mash tun'en er ikke på nogen måde i stand til at opretholde konstant mæsketemperatur gennem en hel time - heller ikke med MTSs systemet installeret. Varmepadden kan ikke holde temperaturen alene, og er slet kraftig nok til at hæve temperaturen op til udmæskningstemperatur (eller trinmæske; eller for den sags skyld bare hæve temperaturen, hvis man er kommet under niveau). Der skal noget mere til, også selvom man forvarmer Mash Tun'en. Derfor også HERMS.

jesperth skrev:Nørfeldt skrev:Jeg er også i tvivl om hvor jeg skal placere temp-proben til PID'en. Mine overvejelser går på:

1) ved udgangen af HERMS coilen
2) ved udgangen af HLT'en, som bl.a. The Electric Brewery gør
Jeg tænker at nr. 1 vil give mest mening, da det jo er mæsken jeg er interesseret i at følge, men jeg er i tvivl om hvorvidt PID'en formår at kalibere det overshoot der vil være ved hhv. ved fastholdelse af temp og ved temp-stigningerne...

Jeg er ved at bygge et tilsvarende setup og har netop valg 3xSS Brewtech kedler, men ikke deres MAsh tun da jeg vil køre Herms - af samme grunde som du nævner. Din 1) og 2) options er vel det samme? Udgang af Herms coil er vel netop udgang af HLT? Eller mener du at du vil måle på recirculation i HLT? I så fald har jeg planer om både at måle recirculationstemp i HLT og exit temp fra Herms coil, fra samme gryde.


Jeg har eksperimenteret noget med, hvor jeg skulle måle temperaturen for at styre mæskens temperatur. Som det ses på billede 2, har jeg fire temperaturregulatorer (og faktisk også en ekstra øverst i billedet), så jeg har masser af målekapacitet. Da det jo er mæsken, det hele drejer sig om, mener jeg, at det også er her, at styringstemperaturen skal tage sit udgangspunkt; men hvis man skal kunne stole på den (punkt)målte temperatur, er det også vigtigt at have en ensartet temperaturfordeling i mæsken, som førnævnte system sikrer.

Lige nu måler jeg temperatur i HLT og i selve mæsken (både top, midte og bund her i indkørings- og testfasen). Bypassventilen på herms-spiralens indgang (se billede 1) har vist sig særdeles effektiv til nemt at styre mæsketemperaturen - også ved trinmæskninger og ved udmæskning.

SB1IMG_2272ver2.jpg

Billede 1 Bypassventil

Det virker sådan, at HLT temperaturen holdes ca. 5-10°C over mæsktemperaturen alt afhængig af temperaturtabet i systemet. Når mæsketemperaturen er korrekt, bypasses HLT'en, men recirkuleringen fortsættes. Det isolerede mæskekar og varmepadden holder temperaturen rimelig stabil i en rum tid, men ikke gennem hele mæskeperioden. Ved fald i temperaturen på mere end en ½ grad, kobles Herms-spiralen på igen og temperaturen hæves til korrekt niveau inden for få øjeblikke. Igen er det isolerede mæskekar en fordel, da systemtabet er ret lille, og derved er temperaturreguleringen ret hurtig. jeg har også isoleret mine slanger, for at minimere systemtabet mest muligt. Se billede hvor ventilerne står med HERMS-spiralen slået til.
En anden fordel er, at jeg ikke behøver at kontrollere HLT-temperaturen særlig præcist. Den skal i princippet bare ligge på mæsketemperaturen + systemtabet + en lille buffer, så regulerer bypass-systemet den præcise temperatur i mæsken. Derved opnås en hurtig og præcis temperaturstyring direkte på mæsken. Man skal ikke vente på at gasblusset/varmelegemet regulerer temperaturen på hele vandmængden i HLT'en. I mit tilfælde 30 liter - det tager altså en rum tid, før der rigtig sker noget, selv med et rimeligt kraftigt gasblus. Ligeledes er det heller ikke noget problem, hvis man skyder lidt over i HLT'en, så går temperaturreguleringen bare hurtigere. Omvendt har jeg i de opvarmede 30 l en ret stor termisk masse at tage af ved regulering af mæsketemperaturen (og hvis det skulle vise sig nødvendigt har jeg plads til 50 l i HLT'en).

På billede 1 er det en testopstilling af bypass systemet med hvad jeg lige havde af haner og tilslutninger, men i det endelige system behøves ved mæskning kun en enkelt trevejsventil, der dirigerer recirkulationen enten gennem HLT'ens hermsspiral eller gennem bypass'en. Derved er det ret enkelt at styre mæsketemperaturen - også automatisk, hvis trevejsventilen motoriseres og reguleres via en PID eller anden temperaturregulator.

Recirkulering eller omrøring i HLT'en giver helt sikkert en bedre varmeoverførsel til Herms-spiralen, men i princippet behøves det ikke i dette bypass-system. Temperatursystemtabet kan bare sættes tilsvarende højere, så regulerer det sig selv, hvis man holder recirkulationshastigheden konstant.

SB2IMG_2273ver2.jpg

Billede 2 system - Kogekedel, HLT med HERMS, Mæskekar, Spargetank.

Inden udmæskning eller trinmæskning recirkuleres der i bypass-strengen, mens HLT-temperaturen hæves til udmæsk/trinmæskningstemperatur (+ systemtab og buffer). Derved kan temperaturen i mæskekarret hæves til udmæskning/næste trin hurtigt og effektivt, når Herms spiralen kobles ind igen. På billedet er jeg ved at hæve temperaturen til udmæskning. Gasblussene er tændte både under HLT'en og spargetanken (til højre). Temperaturen er i mæsken 74,3 °C (74,2 °C på kontrollen nederst til højre) på vej mod setpunkt: 77,0°C. Spargetanken er 77,7 °C og HLT'en 84,6°C. Recikuleringspumpen til venstre kører. Spargepumpen til højre er på standby, men aktiveres ved eftergydning, hvor de to slanger på HLT'en monteres på henholdsvis kogekarret til venstre, samt spargepumpens udgang (pumpe til højre). For begge pumpers vedkommende kan omdrejningstallet reguleres trinløst.
Svanebryg
 
Indlæg: 31
Tilmeldt: 13. sep 2016, 22:59
Geografisk sted: Odense

Foregående

Tilbage til Udstyr

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 2 gæster

cron