Reparation

Alt i udstyr, flasker, Keg´s, osv.
Besvar
peos
Indlæg: 727
Tilmeldt: 1. dec 2011, 22:09

Reparation

Indlæg af peos »

IMG_0387.JPG
Samlingen mellem gevindstykket og T-stykket er utæt. Så jeg skal have skruet gevindstykket ud og have pakket om. Inden jeg kaster mig ud i det med risiko for at ødelægge det udvendige gevind, så vil jeg lige høre, om der er tips/erfaringer med, hvordan det skal gøres.

Hvordan får jeg bedst fat i gevindstykket uden at ødelægge det udvendige gevind med rørtangen (jeg overvejer, at lægge et stykke stof eller læder imellem)?

Og hvad skal det pakkes med (paktape, pakgarn/-salve eller andet), når det skrues sammen igen?
Dalmoseosebryg
Indlæg: 1167
Tilmeldt: 16. nov 2015, 20:44
Geografisk sted: Højelse 4623

Re: Reparation

Indlæg af Dalmoseosebryg »

Er den flad i enden, så en pakning
Brugeravatar
Borg
Indlæg: 4741
Tilmeldt: 28. dec 2009, 17:46
Geografisk sted: Herning

Re: Reparation

Indlæg af Borg »

Jeg er i tvivl om, hvor du mener utætheden er.
Hvis det er ved manometeret, så vil en vandpumpetang eller en rørtang på det blanke stykke og en passende fastnøgle på messingdelen på manometeret hjælpe dig.
Hvis det er ved omløberen/unionen for neden på billedet, hvor den er fastgjort til T-stykket, så tag fat med en rørtang fra venstre side af billedet midt på T-stykket, hvor det er en lidt nubret overflade og et forhøjet fladt stykke lignende et T. En passende fastnøgle eller svensknøgle/skiftenøgle vil også kunne bruges.
Brug så en vandpumpetang eller smal rørtang på den tynde blanke del af omløberen, dér hvor den indvendige gevind er.
De to metoder vil ikke ødelægge noget.
Der er også to måder at gøre det tæt på igen. Den ene er teflon pakketape, den anden er gevindlim. Bruger du teflon, skal du bruge tilstrækkelig, og spænde fast sammen. Du må aldrig løsne igen, da samlingen så bliver utæt, og du skal starte forfra med nyt tape. Tapen skal også vikles på samme vej, som delene spændes sammen. Altså med uret rundt, når du kikker ind på enden af et stykke gevind.
Gevindlim skal bare smøres på gevindet, og delene spændes fast sammen. Giv den tid til at hærde, og den er tæt. Når den er hærdet, må du ikke justere samlingen, da den så vil blive utæt igen, og du skal starte forfra.
Hilsen Erik Borg
http://www.borgsbryghus.dk" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.facebook.com/BorgsBryghus/" onclick="window.open(this.href);return false;
Dalmoseosebryg
Indlæg: 1167
Tilmeldt: 16. nov 2015, 20:44
Geografisk sted: Højelse 4623

Re: Reparation

Indlæg af Dalmoseosebryg »

Jeg må lige høre hvad den er pakket med nu, er det nuet der ligner en slags flydende gummi, hvis det er så læg den i ca 70-75 grader varm vand, så er det lige til at skille ad
peos
Indlæg: 727
Tilmeldt: 1. dec 2011, 22:09

Re: Reparation

Indlæg af peos »

Tak for tippene. Jeg har ikke forklaret mig tydeligt nok, for utætheden er ingen af de steder, I gætter på. Utætheden er der, hvor I kan se, at spidsen af en strikkepind peger hen imod.

Ligesom manometret er skruet ned i T-stykket med en messingdims, så er også det udvendige 3/4" gevind skruet ned i T-stykket. 3/4" gevindet må altså i den anden ende have et meget lille udvendigt gevind, måske 1/8", som passer ned i T-stykket. Og det er den samling, der er utæt.

Man kan godt få fat på T-stykket på det lille flade stykke i midten med en svensknøgle. Men på den anden side af samlingen er der kun det udvendige 3/4" gevind. Og det skal jeg have fat i, uden at ødelægge det med rørtang eller vandpumpetang. Hvordan gør jeg bedst det?

Jeg kan i øvrigt ikke se, hvad det er pakket med nu. Så det er nok gevindlim. Er det gevindlim, man kan bløde op ved at lægge det i varmt vand, som Dalmosebryg foreslår?
Brugeravatar
Borg
Indlæg: 4741
Tilmeldt: 28. dec 2009, 17:46
Geografisk sted: Herning

Re: Reparation

Indlæg af Borg »

Prøv at kikke ned i den reduktionsfitting, som det egentlig er. Når det er hun/hun fittings, er den ofte indvendig lavet til en sekskantnøgle i stedet for rund som et rør.
Hilsen Erik Borg
http://www.borgsbryghus.dk" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.facebook.com/BorgsBryghus/" onclick="window.open(this.href);return false;
peos
Indlæg: 727
Tilmeldt: 1. dec 2011, 22:09

Re: Reparation

Indlæg af peos »

Denne her er desværre helt rund inden i.
Brugeravatar
Borg
Indlæg: 4741
Tilmeldt: 28. dec 2009, 17:46
Geografisk sted: Herning

Re: Reparation

Indlæg af Borg »

Jeg synes det lyder mærkeligt.
Men så er det noget med et stykke læder e.l. om gevindet, og så tage ved med en rørtang.
Hilsen Erik Borg
http://www.borgsbryghus.dk" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.facebook.com/BorgsBryghus/" onclick="window.open(this.href);return false;
Truntebryg
Indlæg: 5319
Tilmeldt: 15. nov 2008, 09:30

Re: Reparation

Indlæg af Truntebryg »

Sikker på at denne dims ikke passer ?

Billede

Hvis den er glat hele vejen rundt indvendigt, så må du tage den med en rørtang - gevindet skal jo ikke holde tæt - det er jo kun til omløberen....
peos
Indlæg: 727
Tilmeldt: 1. dec 2011, 22:09

Re: Reparation

Indlæg af peos »

Jeg er helt sikker - den er cirkelrund inden i! Det var åbenbart ikke meningen, at den skulle kunne skilles ad igen.

Men operationen er gennemført nu, og patienten overlevede. Kogende vand til at løsne tætningen, og lidt læder til at beskytte gevindet. Og så er den samlet igen med gevindtætner fra Biltema.
Besvar

Tilbage til "Udstyr"