Job hos Amagerbryghus

links til andre fora eller hjemmesider.
Med relevans til øl
Besvar
Brugeravatar
admin
Site Admin
Indlæg: 4754
Tilmeldt: 4. dec 2005, 16:25
Geografisk sted: 7080 Børkop

Job hos Amagerbryghus

Indlæg af admin »

Facebook lavede desværre ged i den, når man delte dette opslag i går, så vi prøver igen - sorry.

Og som sagt - del meget gerne!

Er du vores nye kollega?

Det går godt for vores lille bryghus i Tårnby. Vi har øget vores produktion og omsætning med 150
% i løbet af de sidste to år. Men vi kan stadig ikke følge med efterspørgslen. Så i løbet af den nærmeste fremtid står vi overfor at skulle noget nær fordoble vores kapacitet.
Og det er her DU kommer ind i billedet - vi søger nemlig en 5. mand på teamet.

Hvad skal du lave?
-Det korte svar er ALT!
-I første omgang har vi brug for en person, der skal kunne stå for tapning af både vores flaskeøl og vores fadøl - selvfølgelig efter grundig oplæring.
-Men på lidt længere sigt vil du også blive inddraget i vores team af bryggere, så med tiden selv vil skulle stå med ansvaret for nogle brygdage - og alt hvad det indebærer.
-På et lille bryghus som vores bliver vi nødt til alle at have mange forskellige funktioner, så du vil også kunne opleve f.eks. at skulle levere øl til kunder.
-Så fleksibilitet og alsidighed er klart et plus, fine fornemmelser for faggrænser er klart et minus.

Hvem er du?
-Du skal først og fremmest have en inderlig interesse for øl og alt, hvad der har med øl at gøre. Vi er selv passionerede helt ud i det ekstreme, og det skal du også være. Øl skal ikke bare være et arbejde for dig. Derfor har vi også en forventning om, at du allerede har beskæftiget dig med øl her i livet - og måske meget gerne gør det lige nu.
-Du må gerne have et praktisk kendskab til ølbrygning - om end vi ikke sætter det som et absolut krav.
-Det er simpelthen nødvendigt, at du har hænderne skruet solidt på. Det er et must at være praktisk anlagt på et bryggeri. Og bliver du en lille smule opstemt ved synet af maskiner eller rustfrit stål, så ligner du faktisk de fleste af os herude.
-Du skal være indforstået med, at bryghusarbejde er hårdt arbejde, og at det vil være forbundet med skiftende arbejdstider. Du vil skulle kunne både møde tidligt - eller arbejde til sent.
-Amager Bryghus er kendt for at være en uhøjtidelig arbejdsplads med en omgangstone, der både er rimelig rar, men også kan være rimelig rå. Vi plejer at sige om os selv, at vi er selvbevidste - men forhåbentlig ikke selvfede. Vi kan være platte og grove, men dybt inderst inde er vi små, bløde mænd. Du skal med andre ord have lidt mental pondus.
-Vi vil ikke definere en skarp profil på vores nye kollega. Om du er en 22-årig ølbartender med ild i r…., eller en rutineret smed med ambitioner om at følge håndværket helt til dørs betyder mindre for os. Du skal blot kunne genkende dig selv i det, vi skriver herover.

Hvad tilbyder vi?
-Chancen for at arbejde på landets bedste bryggeri - simpelthen!
-Et arbejdsliv præget af stor variation og med mulighed for at sætte sit eget præg på jobbet.
-Fleksibilitet omkring arbejde og fritid.
-En løn som vil blive aftalt på baggrund af en individuel forhandling - ud fra din erfaring og kompetencer.
-5 % rabat i cafeteriaet i Tårnby Curlingklub.

Send din ansøgning og cv til: papsoe@amagerbryghus.dk
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Morten Lundsbak på tlf: 26 27 83 06.

Læs mere om os på http://www.amagerbryghus.dk" onclick="window.open(this.href);return false; - eller følg vores Facebookside.

Der er ikke nogen formel ansøgningsfrist. Vi indkalder relevante ansøgere løbende - og forventer at du vil skulle starte omkring maj/juni i år.
Aftalte at jeg postede den herinde med Papsø
Mvh.
Jens
Øl og sol er livet....

http://www.fribryg.dk" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.facebook.dk/fribryg" onclick="window.open(this.href);return false;
Brugeravatar
Morten L
Co-Admin
Indlæg: 2429
Tilmeldt: 6. jul 2009, 22:32
Geografisk sted: 9230 Svenstrup J

Job hos Amagerbryghus

Indlæg af Morten L »

Boede man bare tættere på!
MVH
Morten
"Give a man a fish and he will eat for a day. Teach him how to fish, and he will sit in a boat and drink beer all day"
Humlejægeren
Co-Admin
Indlæg: 1878
Tilmeldt: 7. jan 2011, 19:50
Geografisk sted: Horsens (Brædstrup)

Re: Job hos Amagerbryghus

Indlæg af Humlejægeren »

admin skrev:
-5 % rabat i cafeteriaet i Tårnby Curlingklub.
+1
Brew Strong
Nikolaj
Besvar

Tilbage til "links til fora/hjemmesider + Info fra håndbrygforum"