Anmeldelser af håndbryggede øl (af forumets medlemmer)

Løst og fast om øl og øloplevelser, anmeldelser af bøger, og alt andet der kan komme fra en øl elskers mave.
Brugeravatar
Borg
Indlæg: 4741
Tilmeldt: 28. dec 2009, 17:46
Geografisk sted: Herning

Anmeldelser af håndbryggede øl (af forumets medlemmer)

Indlæg af Borg »

Da vi i foråret havde fælleskøb af malt hos DMG, hentede jeg malten, og under afleveringen til andre håndbryggere hjemad, var jeg så heldig, at nogle håndbryggere synes, at jeg skulle have en flaske eller to med hjem af deres kreationer.

De fleste af dem er væk, men da denne gruppe med løst og fast blev lavet, tænkte jeg, at det var et glimrende sted at en håndbrygger kunne anmelde/kommentere en anden håndbryggers øl. Også i forbindelse med plastik gæringstankene er jeg blevet begavet med øl, som hos mig altid gemmes til en god lejlighed, hvor der er ro og tid.

Jeg har også læst at andre har modtaget øl, så hvorfor ikke dele jeres oplevelse med os andre, og giv konstruktiv kritik tilbage til bryggeren.

Hermed er idéen givet videre, og den første øl anmeldes.
Hilsen Erik Borg
http://www.borgsbryghus.dk" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.facebook.com/BorgsBryghus/" onclick="window.open(this.href);return false;
Brugeravatar
Borg
Indlæg: 4741
Tilmeldt: 28. dec 2009, 17:46
Geografisk sted: Herning

Re: Anmeldelser af håndbryggede øl (af forumets medlemmer)

Indlæg af Borg »

Bryghuset 2. tv, Imperial Stout
Brygget af clploug


Jeg sidder lige nu med denne øl, flot med etiket i en 33 cl champagneprop flaske.
Etiketten angiver 10,9% alkohol, en OG på 1.110 og en FG på 1.017. IBU på 81 og EBC på 121. Øllen er brygget den 19. marts 2011.
Et pænt lille pift da proppen kom af, og den første duft er af modne solbær. Hældt op er øllen sort som en kulkælder, ikke engang foran en 60W pære slipper der lys igennem. Der er ikke megen skumkrone, men dog er karboneringen fin til typen.
Igen er duftindtrykket solbær, lidt gærede af slagsen (og det er ment positivt), næsten over i det portvinsatige.
Første smagsindtryk bekræfter duften. Meget koncentreret i smagen, igen solbær og portvin, og en tykflydende fornemmelse. På trods af næsten 11% alkohol, er der slet ingen fornemmelse af den i smagen. Og alkoholen er til stede, kan jeg mærke efter en halv flaske. Bitterheden fornemmes på ingen måde som angivet på etiketten, mens restsødmen fornemmes højere end angivet. Ingen af delene gør dog oplevelsen dårlig, bare en fornemmelse af uoverensstemmelse.
Eftersmagen er utrolig lang, og ændrer ikke karakter.

Rigtig flot øl, god smag og balance. Burde nydes foran pejsen.

Jeg ved ikke om opskriften er offentlig tilgængelig.
Hilsen Erik Borg
http://www.borgsbryghus.dk" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.facebook.com/BorgsBryghus/" onclick="window.open(this.href);return false;
Brugeravatar
Clploug
Indlæg: 191
Tilmeldt: 27. mar 2010, 18:17
Geografisk sted: Strøby Egede, Køge

Re: Anmeldelser af håndbryggede øl (af forumets medlemmer)

Indlæg af Clploug »

Først og fremmest synes jeg at det er en rigtig god ide med en tråd, hvor vi kan anmelde hinandens øl.

For det andet, så er jeg dybt beæret over den flotte anmeldelse af min øl. Mange tak for det!

Ang. alkohol og IBU, så er det beregninger fra Beercalc.
Mht til restsødme, så er den nok også højere end angivet, da det er den mølte værdi med flydevægten, hvilket en tråd fornyeligt, logisk nok, belærte mig om, ikke er præcise når der er alkohol i væsken.
Mht. IBU, så har jeg ikke nogen god forklaring :)

Opskriften kan ses her:
http://www.haandbryg.dk/cgi-bin/beercal ... ghuset%202" onclick="window.open(this.href);return false;

Billeder af øllen kan ses på min facebook side (se link nedenfor).

Jeg håber at det er okay med dig Brg, at jeg linker til din anmeldelse på min side?
Brugeravatar
Borg
Indlæg: 4741
Tilmeldt: 28. dec 2009, 17:46
Geografisk sted: Herning

Re: Anmeldelser af håndbryggede øl (af forumets medlemmer)

Indlæg af Borg »

Clploug skrev:Jeg håber at det er okay med dig Brg, at jeg linker til din anmeldelse på min side?
Naturligvis. Det ville jeg da også gøre, hvis jeg var dig :-)
Hilsen Erik Borg
http://www.borgsbryghus.dk" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.facebook.com/BorgsBryghus/" onclick="window.open(this.href);return false;
Brugeravatar
admin
Site Admin
Indlæg: 4754
Tilmeldt: 4. dec 2005, 16:25
Geografisk sted: 7080 Børkop

Re: Anmeldelser af håndbryggede øl (af forumets medlemmer)

Indlæg af admin »

Jet kan lave et fora til emnet ?
Mvh.
Jens
Øl og sol er livet....

http://www.fribryg.dk" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.facebook.dk/fribryg" onclick="window.open(this.href);return false;
Brugeravatar
Borg
Indlæg: 4741
Tilmeldt: 28. dec 2009, 17:46
Geografisk sted: Herning

Re: Anmeldelser af håndbryggede øl (af forumets medlemmer)

Indlæg af Borg »

admin skrev:Jet kan lave et fora til emnet ?
Jeg er ikke helt med. Sig lige lidt mere.
Hilsen Erik Borg
http://www.borgsbryghus.dk" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.facebook.com/BorgsBryghus/" onclick="window.open(this.href);return false;
Brugeravatar
admin
Site Admin
Indlæg: 4754
Tilmeldt: 4. dec 2005, 16:25
Geografisk sted: 7080 Børkop

Re: Anmeldelser af håndbryggede øl (af forumets medlemmer)

Indlæg af admin »

En gruppe til anmeldelser og med undergrupper af øl typer
Brugeravatar
Borg
Indlæg: 4741
Tilmeldt: 28. dec 2009, 17:46
Geografisk sted: Herning

Re: Anmeldelser af håndbryggede øl (af forumets medlemmer)

Indlæg af Borg »

admin skrev:En gruppe til anmeldelser og med undergrupper af øl typer
Godt, så fes den ind.
Det vil da være en god idé med en speciel gruppe. Efter min mening skal vi dog holde os til at anmelde øl brygget af andre håndbryggere fra vort forum. Der er mange andre steder hvor kommerciel øl bliver bedømt/anmeldt.
Jeg er så lidt mere i tvivl, om undergrupperne skal være øltypen eller bryggeren. Jeg hælder dog nok mest til at det skal være bryggeren, da det er bryggerens evner jeg gerne vil trække frem, og ikke muligheden for at finde en god opskrift på en Eisbock.

Men lad os høre andres mening også:
1. Er der interesse for at anmelde andre håndbryggeres øl?
2. Skal undergruppen være øltypen eller bryggeren?
3. Skal det kun være øl brygget af håndbryggere hér fra forumet?
Hilsen Erik Borg
http://www.borgsbryghus.dk" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.facebook.com/BorgsBryghus/" onclick="window.open(this.href);return false;
Brugeravatar
Runenaldo
Indlæg: 1027
Tilmeldt: 8. jun 2011, 21:38
Geografisk sted: Skødstrup

Re: Anmeldelser af håndbryggede øl (af forumets medlemmer)

Indlæg af Runenaldo »

Borg skrev: Men lad os høre andres mening også:
1. Er der interesse for at anmelde andre håndbryggeres øl?
2. Skal undergruppen være øltypen eller bryggeren?
3. Skal det kun være øl brygget af håndbryggere hér fra forumet?
1. Ja! jeg vil da meget gerne sende et par øl rundt i landet og høre om hvordan andre syntes det er gået (og ikke kun flinke venner og familie medlemmer) og især hvilke parametre der kunne skrues på for at det blev endnu bedre.

2. Bryggeren! Er interesseret i velsmagende øl og ikke at ramme en bestemt type bedst muligt. (kunne dog godt stadig være sjovt at høre hvad man har ramt) ;-)

3. Ved ikke helt hvad du mener, men "fabriks" øl har jeg ikke interesse i at få anmeldt.
Mvh.
Rune Hansen

"Det er ikke størrelsen på dit udstyr det kommer an på, men hvor tit du bruger det...
Brugeravatar
admin
Site Admin
Indlæg: 4754
Tilmeldt: 4. dec 2005, 16:25
Geografisk sted: 7080 Børkop

Re: Anmeldelser af håndbryggede øl (af forumets medlemmer)

Indlæg af admin »

Det er vel en god ide at bruge øldommernes bedømmelses skema ? Så der kommer retnings linier på
Og evt. Nogle point ala ratebeer

Jens
Brugeravatar
Borg
Indlæg: 4741
Tilmeldt: 28. dec 2009, 17:46
Geografisk sted: Herning

Re: Anmeldelser af håndbryggede øl (af forumets medlemmer)

Indlæg af Borg »

admin skrev:Det er vel en god ide at bruge øldommernes bedømmelses skema ? Så der kommer retnings linier på
Og evt. Nogle point ala ratebeer
Det kan du have ret i, Jens.
Men hvis det holder nogen tilbage, så hellere bare nogle ganske almindelige ord på den oplevelse det har været at drikke øllen.
Jeg tror ikke, at alle kan smage de fejl der kan være i en øl, og kan måske have svært ved at sætte de præcise ord på, som anvendes af øldommerne.
Det skal naturligvis ikke afholde nogen fra at benytte skemaet. Det giver i mange tilfælde også en vis tryghed og ensartethed. Men jeg vil være ked af, hvis det blev et krav.
Men det kan jo være et tillægsspørgsmål til de andre herinde.
Hilsen Erik Borg
http://www.borgsbryghus.dk" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.facebook.com/BorgsBryghus/" onclick="window.open(this.href);return false;
Brugeravatar
admin
Site Admin
Indlæg: 4754
Tilmeldt: 4. dec 2005, 16:25
Geografisk sted: 7080 Børkop

Re: Anmeldelser af håndbryggede øl (af forumets medlemmer)

Indlæg af admin »

Det skal ikke være et krav men en læring, vi skal formidle den viden der kan give bedre øl.

Jens
Brugeravatar
Tiedt
Indlæg: 652
Tilmeldt: 14. jun 2009, 22:37
Geografisk sted: Roskilde
Kontakt:

Re: Anmeldelser af håndbryggede øl (af forumets medlemmer)

Indlæg af Tiedt »

Jeg synes det er en kanon ide...
Måske kunne man lave en "øl-dommer-light"-udgave af det bedømmelsesskema, lægge det i en sticky øverst i hver tråd også lade folk selv bestemme om de vil bruge det eller ej.

Der skal nok også lige være lidt enighed og kultur om hvordan og hvornår man evt sender øl til hinanden... Man kunne forestille sig at en eller anden "stakkel" som bliver kendt i miljøet for at skrive rammende og gode anmeldelser, pludselig får øl ind ad døren fra samtlige håndbryggere i landet. Uanset hvor glad man er for øl så kunne det være man også ville have et liv..... ;o)
Det kan måske gøres så enkelt at man lige spørger, via pm eller i tråden først om det er ok at sende eller beder folk melde sig frivilligt til at anmelde ens seneste bryg....
Vh. Christian Tiedt
_________________________________________________________
"Skål"
Venner af Tiedt's bryghus på Facebook:
http://www.facebook.com/groups/129935990417579/
morfmir
Indlæg: 676
Tilmeldt: 16. dec 2008, 22:55
Geografisk sted: Mørkøv

Re: Anmeldelser af håndbryggede øl (af forumets medlemmer)

Indlæg af morfmir »

Hej

Det er en god ide. Og jeg syntes det er vigtigt at bryggeren fortæller om hvad hans ide med øllen er. F.eks. at forsøge at clone en bestemt øl, ramme en stilart, eller noget helt andet. Og så lade det være udgangpunkt for vurderingen af øllen.

Som øldommer kan jeg nogle gange godt blive træt at den konservative opbygning af stilarterne. Der er meget lille mulighed for at lave en nytænkende øl i det system. Men her hvor der er mere vide rammer har man den mulighed.

/Thomas
---
Imod tåber kæmper selv guder forgæves
Brugeravatar
Clploug
Indlæg: 191
Tilmeldt: 27. mar 2010, 18:17
Geografisk sted: Strøby Egede, Køge

Re: Anmeldelser af håndbryggede øl (af forumets medlemmer)

Indlæg af Clploug »

Borg skrev: Men lad os høre andres mening også:
1. Er der interesse for at anmelde andre håndbryggeres øl?
2. Skal undergruppen være øltypen eller bryggeren?
3. Skal det kun være øl brygget af håndbryggere hér fra forumet?
Jeg synes helt klart at det er en god ide!

Jeg synes også at det lyder fornuftigt at undergruppen er bryggeren og ikke øltypen.

Ja, det skal kun være øl brygget af medlemmer på forummet.

Jeg stemmer også for en vis ensartethed, dog med frihed til en beskrivende anmeldelse, som Borg så flot har gjort det.
Ensartetheden kan godt være med udgangspunkt i et eksisterende vurderingsskema.
Om ikke andet, så kan et skema give inspiration til indhold af ens anmeldelse.
Besvar

Tilbage til "Løst og fast om øl og øloplevelser"