Side 1 af 1

Fjerne belægning i fadølshane

: 28. jun 2017, 09:36
af 100MBryggerne
Hej

Mit fadølsanlæg skummede mere end, hvad godt var, så jeg prøvede at skille hanen ad. På indersiden af metal-delene kunne jeg se en let lysebrun aflejring. Jeg lagde hanen i blød i fadrens i to timer og tvang noget køkkenrulle igennem, men der var stadig den brune farve at se.

Det har hjulpet på skumdannelsen, men jeg synes nu stadig den skummer lidt for meget.

Nogen her der ved, hvad man kan lægge sådanne dele i blød i, uden at ødelægge hanens anvendelighed til øl?

Hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg ikke om den belægning skal være der, eller om metaldele er blanke på indersiden når de er nye. Nogen der kan hjælpe med den viden.

På forhånd tak

P.S. Køkkenrullen kom hel ud igen, så der sidder ikke rester tilbage.

Re: Fjerne belægning i fadølshane

: 28. jun 2017, 09:45
af Thage
Havde det samme (tror jeg) i min pladekøler, lod den stå natten over i lagereddike (den lyse...) hvilket fjernede det meste - sat i blød igen. Det er ca. En 5% opløsning - hvis du køber eddikesyre og blander 1 til 4 får du 7%... (er 32% fra flaske).
Så kan du jo selv vurdere derfra ;)


Sent from my iPhone using Tapatalk

Re: Fjerne belægning i fadølshane

: 28. jun 2017, 10:16
af 100MBryggerne
Hej Thage

Tak for svar... Det tror jeg, at jeg vil prøve.

Hvis jeg smider hele hanen i blød, tror du så de udvendige dele (altså det synlige når hanen er monteret) risikerer at blive angrebet af eddikesyren?

Re: Fjerne belægning i fadølshane

: 28. jun 2017, 10:52
af Thage
100MBryggerne skrev:Hej Thage

Tak for svar... Det tror jeg, at jeg vil prøve.

Hvis jeg smider hele hanen i blød, tror du så de udvendige dele (altså det synlige når hanen er monteret) risikerer at blive angrebet af eddikesyren?
Nej, så er det i hvert fald noget værre lort... brugt det mange gange til diverse vandhaner, brusehoveder mv. Til at fjerne kalk uden der er sket skader...

Min Pladekøler er i rustfri og holder stadig tæt når jeg satte haveslangen på for at skylde ud.
Det er klart hvis du lader det ligge i uger kan det være, men ville ikke være nervøs over 24t


Sent from my iPhone using Tapatalk

Re: Fjerne belægning i fadølshane

: 28. jun 2017, 12:37
af Nimbus39
Jeg skiller mine haner helt ad og smider dem i kogende vand med noget ChemiPro Oxi i 10 min og skyller dem i koldt vand bagefter - har aldrig haft problemer med snavs der blev siddende efter den tur.
Husk at smøre dem igen når du samler dem.
Haner.jpg

Re: Fjerne belægning i fadølshane

: 28. jun 2017, 12:44
af Thage
Kørte PBW igennem i 1,5t uden det blev fjernet - men er også kalk /vand aflejringer så forventede ikke det ville.



Sent from my iPhone using Tapatalk

Re: Fjerne belægning i fadølshane

: 28. jun 2017, 14:02
af Nimbus39
Thage skrev:Kørte PBW igennem i 1,5t uden det blev fjernet - men er også kalk /vand aflejringer så forventede ikke det ville.
OK, ChemiPro Oxi og PBW er ikke just afkalkningsmidler, så fair nok :-)

Re: Fjerne belægning i fadølshane

: 28. jun 2017, 14:40
af 100MBryggerne
Jeg siger tak for gode råd.

Re: Fjerne belægning i fadølshane

: 30. jun 2017, 08:19
af 100MBryggerne
En tur med fortyndet eddikesyre hjalp en hel del på problemet, men så kommer selvfølgelig til at bøje en studs når man skal samle det, fordi man ikke lige kunne finde en passende svensknøgle. Aæj altså!

Spændende, at se på skummet næste gang.

Endnu engang tak for jeres råd og venlighed.

Re: Fjerne belægning i fadølshane

: 11. sep 2017, 13:30
af Truntebryg
Har du en update?