Gæring i spand uden tap hane og hul til gærrør

[BryggerMads]

Hej med jer :-)

Jeg er lige startet op som håndbrygger og er igang med mit andet bryg.
Jeg har købt et starter sæt med medfølgende 2 spande med gærrør og tap hane.

Dette sæt er beregnet til at lave et bryg af gangen. Men hvad nu hvis jeg vil lave flere bryg af gangen - kan jeg så godt lade øllet eftergære i en spand købt i biltema og som er levendsmiddel godkendt.og som ikke har taphane eller plads til gærrør?

[morfmir]

Hej med jer :-)

Jeg er lige startet op som håndbrygger og er igang med mit andet bryg.
Jeg har købt et starter sæt med medfølgende 2 spande med gærrør og tap hane.

Dette sæt er beregnet til at lave et bryg af gangen. Men hvad nu hvis jeg vil lave flere bryg af gangen - kan jeg så godt lade øllet eftergære i en spand købt i biltema og som er levendsmiddel godkendt.og som ikke har taphane eller plads til gærrør?

Når du siger eftergærer så mener du sikkert at du vil omstikke dit bryg halvvejs. Det er de fleste gået væk fra. Der er ingen grund til at udsætte øllet for oxidering og infektionsrisiko. Og der er intet vundet ved at omstikke.

Du kan sagtens flaske dit øl direkte fra tappehanen på gærspanden og tilsætte karboneringssukker direkte i flasken. Du kan montere et stykke silikoneslange eller en flaskepåfylder på hanen så øllet ikke bliver unødigt iltet ved flaskningen.

Så du kan have to bryg kørende af gangen med dine to spande.

/Thomas

[Benjamin]

en flaskefylder, en øresprøjte og siliconeslange. og et stålrør. (hævert) , øre dimsen er til at ansuge med. (stor blå fra apoteket), så behøver du ikke, haner, der blot er dumme at rengøre?
lundteknik har sagerne, (øresprøjten har apoteket)

[peos]

Omstikning eller ikke omstikning - så er vi ude i religion igen :-) Jeg hører til den trosretning, der altid omstikker. Primært fordi jeg ikke kan undgå at få lidt bundfald/gærkage med over i fad eller flasker, hvis ikke jeg gør det før tapning.

Mit råd til dig BryggerMads er at købe to gærspande mere uden taphane. Så kan du primærgære to bryg på spandene uden taphane og omstikke til spandene med taphane. Fordelen ved det er, at det er meget nemmere at tappe til fad eller flaske fra taphanen end med hævert.

Der er mange måder at gøre det på, men efter ca. 60 bryg er det den måde, der fungerer bedst for mig.

[BryggerMads]

Tak for jeres indspark.

hvis jeg vælger at investere i de spande som er til at få uden taphane
er det så muligt også at undvære gærrøret eller skal jeg hen og lave et lille hul i låget?

umiddelbart er det min opfattelse at gærrøret er mest til for at vi som brygmestre kan følge med i processen og om vores bryg gære optimalt.

[Dalmoseosebryg]

Nu kan du jo også vælge at pløje hul i Biltema spandene, gærlåsen et til for at slippe overtrykket ud og holde urenheder ude, i de gode gamle dage klarede man det med et klæde, har selv en vin i spand med klæde under låg der er lagt løst på, pga al udstyr pt. er optaget, der har jo lige været et par gode dage til at få brygget igennem

[Borg]

Ligesom med en gærstarter, som vi gladelig bruger som samme navn for to vidt forskellige ting (gæropformering samt gæraktivering), så bruges omstikning også som samme navn for to vidt forskellige ting (at flytte urten mellem første og anden gæring samt at gøre klar til at tappe på flaske).
Det giver i begge situationer anledning til megen diskussion, netop fordi samme udtryk benyttes om vidt forskellige ting.

Omstikning mellem første og anden gæring:
I store bryggerier sker dette (næsten) altid, fordi man flytter urten fra gæringstankene til "bright-beer" tankene. Den væsentligste årsag til denne proces er, at frigive gærtanken til det næste bryg. I håndbrygkredse er denne proces aldeles ligegyldig, da en ekstra gærtank eller to ikke udfordrer økonomien på samme måde. Det er denne proces man almindeligvis omtaler som omstikning, og den proces gør ingen reel gavn for håndbryggere.
Derimod er det at overføre sin helt færdiggærede øl til en tank/spand, for at blande den med en opløst mængde karboneringssukker, en ganske fornuftig ting, da det giver den mest sikre og ensartede karbonering, samtidig med at man slipper for en masse gærrester i sine flaskede øl.

For at vi kan debattere, skal vi have samme udgangspunkt i forståelsen af begreberne.

[peos]

Ligesom med en gærstarter, som vi gladelig bruger som samme navn for to vidt forskellige ting (gæropformering samt gæraktivering), så bruges omstikning også som samme navn for to vidt forskellige ting (at flytte urten mellem første og anden gæring samt at gøre klar til at tappe på flaske).
Det giver i begge situationer anledning til megen diskussion, netop fordi samme udtryk benyttes om vidt forskellige ting.

Omstikning mellem første og anden gæring:
I store bryggerier sker dette (næsten) altid, fordi man flytter urten fra gæringstankene til "bright-beer" tankene. Den væsentligste årsag til denne proces er, at frigive gærtanken til det næste bryg. I håndbrygkredse er denne proces aldeles ligegyldig, da en ekstra gærtank eller to ikke udfordrer økonomien på samme måde. Det er denne proces man almindeligvis omtaler som omstikning, og den proces gør ingen reel gavn for håndbryggere.
Derimod er det at overføre sin helt færdiggærede øl til en tank/spand, for at blande den med en opløst mængde karboneringssukker, en ganske fornuftig ting, da det giver den mest sikre og ensartede karbonering, samtidig med at man slipper for en masse gærrester i sine flaskede øl.

For at vi kan debattere, skal vi have samme udgangspunkt i forståelsen af begreberne.

Man kunne nu også vælge at se sådan på det, at "omstikning" rent sprogligt altid har samme betydning (nemlig at flytte fra en tank/spand til en anden), men at tidspunktet i processen og formålet med at gøre det kan være forskelligt. Netop derfor fortalte jeg også, hvad mit formål med at gøre det er.

Og så kan det for mig også give god mening at mikse de to formål, du nævner - i hvert fald, hvis man tvangskarbonerer. Ved at omstikke efter primær gæring fjerner man langt det meste bundfald/gærkage, og der er på den måde gjort klar til tapning. Efter sekundærgæring kan spanden sættes på køl nogle dage for yderligere klaring. Og herefter er det muligt at tappe et helt klart bryg til fad helt uden at få bundfald med, fordi der kun er ganske lidt bundfald i spanden efter sekundærgæring og klaring.

Eller sagt på en anden måde, så kan klaring før tapning være et tredje formål med at omstikke på et tidspunkt i processen.