Nybegynder, runde 2!

Alm. Nybegynder hjælp.
Balslev
Indlæg: 48
Tilmeldt: 10. apr 2017, 19:42
Geografisk sted: 5450 Otterup
Kontakt:

Nybegynder, runde 2!

Indlæg af Balslev »

Hej!

Tak for hjælpen indtil videre allesammen.
Min fine øl bobler derudaf. Jeg har smagt på den, og den smagte faktisk af øl!

Nu er jeg så småt klar til næste omgang, og har købt lidt remedier ind, som jeg syntes jeg manglede.
Jeg har købt:
  • Oechslervægt + Målebæger
  • Kapselmaskine
  • Flasketræ
  • 2 Gærspande ekstra
  • Belgisk Gær, Basis Malt (25kg uvalset) og 2x Humle af 100g
Til næste bryg har jeg et par spørgsmål. Som jeg har lidt svært ved at finde info omkring.

Min kapselmaskine, en fin bordmodel, sætter kapslerne på, men man kan faktisk skubbe dem af flasken med fingrene, med lidt kræfter. Er det normalt?
Jeg mangler lidt kemi til at desinficere flasker, nogen der kan linke noget jeg skal købe?
Angående Malt, er det muligt at brygge en øl med ren basis malt, 1xslags humle og 1xslags gær? Pretty basic? Ellers overvejer jeg at købe noget Special B samt noget Cara/Choco malt, til en lidt mørkere belgisk ale'ish type.
Har læst Kandis er godt i belgisk ale, er det bare at købe noget tilfældig mørk kandis, eller er der noget specielt der skal købes?
Angående opskrifter og smag, kan man tilføje alverdens ingredienser, eller er der nogle restriktioner (Bær, Krydderier, Frugter osv.)?
Er der alternative måder man kan valse malt på, jeg syntes det er helt vildt sådan en kværn koster omkring 1000.-?

Det var sådan lige mine tanker, skriv endelig hvis der er noget der kan hjælpe mig.

Ellers, hvis der er nogen som har nogle "nybegynder belgisk øl opskrifter", så modtages info/links gerne!
Nu har jeg dog lidt ingredienser som skal bruges først. :)

På forhånd tak!
Brugeravatar
ThomasM
Indlæg: 200
Tilmeldt: 5. feb 2014, 19:09
Geografisk sted: Nordjylland, ulsted

Re: Nybegynder, runde 2!

Indlæg af ThomasM »

Du kan godt lave en øl med 1 malt type og humle det hedder en smash beer. Prøv at søg på det her inden.

Med hensyn til valse har jeg købt denne til 850 kr
https://brygforretningen.dk/produkter/Maltkv" onclick="window.open(this.href);return false;ærn-med-tvangsdrevne-ruller#.WP9flpRJHqA
Den er faktisk rigtig god
/Thomas
Balslev
Indlæg: 48
Tilmeldt: 10. apr 2017, 19:42
Geografisk sted: 5450 Otterup
Kontakt:

Re: Nybegynder, runde 2!

Indlæg af Balslev »

Spændende!

Det lyder da ikke helt dumt det Smash Beer. Hvis man kunne finde en god "base", og så ellers påvirke smagen med diverse smagsfulde ingredienser... ingefær, chili osv.
Det må jeg kigge lidt mere på! Tak.

850.- for en maltkværn, det er altså pebret! Men der er åbenbart ingen vej udenom.
Brugeravatar
ThomasM
Indlæg: 200
Tilmeldt: 5. feb 2014, 19:09
Geografisk sted: Nordjylland, ulsted

Re: Nybegynder, runde 2!

Indlæg af ThomasM »

Du kan også købe en corona kværn.
https://www.maltbazaren.dk/shop/corona- ... -890p.html" onclick="window.open(this.href);return false;

Og som navnet antyder kværner den og ikke valser
/Thomas
Moesmand
Indlæg: 91
Tilmeldt: 9. aug 2016, 23:47
Geografisk sted: 9000 Aalborg

Re: Nybegynder, runde 2!

Indlæg af Moesmand »

Det lyder ikke godt med kapselmaskinen og med fare for at blive halshugget i dette maskuline forum, vil jeg anbefale dig at læse brugsanvisningen..... :-) en standardkapsel er 26 mm og værktøjet skal passe sammen..... Er kapsler, flasker og presseværktøjet til maskinen de rigtige? Der findes også en 29 mm kapsel.....

Håber, det kan hjælpe dig, for en kapsel skal sidde fast. Ellers er flasken ikke tæt....

Mvh.
Henrik
Brugeravatar
Thor
Indlæg: 271
Tilmeldt: 7. nov 2010, 19:37
Geografisk sted: 5881 Skårup

Re: Nybegynder, runde 2!

Indlæg af Thor »

Når du sætter flasken ind i kapselmaskinen må der kun være ca 1 cm fra kapsel til flaskeåbning.Ellers bliver kapslen ikke trykket ordentlig på.
Jeg overvejer at købe en maltvalse som ThomasM beskriver og får derfor min gamle Corona-kværn tilovers.
Den har fulgt mig trofast i ca 10 år og kan købes MEGET billigt.
Som du ser bor jeg på sydfyn,men har kontakter i både Odense og Søndersø.
Hvis det har interresse send en SMS til 40282813,og vi tager den derfra...
RuneV
Indlæg: 253
Tilmeldt: 8. feb 2017, 12:34
Geografisk sted: Hasselager, Århus

Re: Nybegynder, runde 2!

Indlæg af RuneV »

Jeg var bange for at trykke til da jeg prøvede min kapslemaskine første gang. Den skal give sådan et "smut" for den er ordentligt på.

Bare mos igennem og vrid så øllen fri bagefter. Forsøg dig lidt frem med tomme flaske eller flasker med vand i.
Brugeravatar
Nimbus39
Indlæg: 3392
Tilmeldt: 27. jun 2010, 10:52
Geografisk sted: Greve (Mosede Strand)
Kontakt:

Re: Nybegynder, runde 2!

Indlæg af Nimbus39 »

Balslev skrev: Ellers overvejer jeg at købe noget Special B samt noget Cara/Choco malt, til en lidt mørkere belgisk ale'ish type.
Normalt bruger man ikke de hårdt ristede malte (Choco) til Belgisk øl, de får primært deres farve fra kandis og sirup. (men nu er der ikke noget der er ret "normalt" i Belgisk øl...)
Balslev skrev:Har læst Kandis er godt i belgisk ale, er det bare at købe noget tilfældig mørk kandis, eller er der noget specielt der skal købes?
Pris og kvalitet hænger sammen, men hold dig væk fra farin og "dansk" sirup, det giver en lidt kedelig ensformig smag. Hvis du ikke vil lave sirup selv (det er ikke svært) kan du i stedet bruge Muscavado sukker det kan købes over alt, og er ikke ret dyrt. Meget generelt laver man sirup selv ved at koge sukker med noget syre (f.eks. citron) og når det er inverteret tilsætter man hjortetaksalt, farve og smag afgøres af temperatur og kogetid. Der er flere her på forum der laver det selv, og deler deres opskrifter.
Jeg køber mit i Belgien, og det ER altså bare bedre end det meste man kan få i DK. Humlecentralen.dk forhandler "D"-serien som er rigtig god men ikke helt billig.
Brug endelig godt med sirup og kandis i belgisk øl kan det udgøre op til 40% af den samlede sukkermængde.
Balslev skrev:Angående opskrifter og smag, kan man tilføje alverdens ingredienser, eller er der nogle restriktioner (Bær, Krydderier, Frugter osv.)?
Nej, du kan tilsætte hvad du har lyst til, men vær forsigtig, det kan nemt komme til at smage for meget af tilsætningerne. Bare husk at det du tilsætter efter kogningen skal være sterilt...
Hvis du vil bruge krydderier kan det være en god ide at lave en vodka snaps med krydderierne og så tilsætte det efter gæring. Det giver dig mulighed for at smage dig frem til den mængde du finder passende.
Balslev skrev:hvis der er nogen som har nogle "nybegynder belgisk øl opskrifter", så modtages info/links gerne!
Den simpleste øl jeg har lavet var pilsnermalt, lidt Carafa Special II og så noget Sirup og Kandis. Humlet til under 20 IBU og gæret lunt med en S-33 - Den vandt guld sidste år ved DM. Det behøver ikke være kompliceret http://bryggeri.landly.dk/opskrifter/bryg95.pdf" onclick="window.open(this.href);return false;
En god tommelfingerregel for Belgisk øl er at det skal humles til maks 20 IBU, og maks halvdelen af IBU'erne må stamme fra bitterhumlen - men den vigtigste smagsgiver i Belgisk øl er gæren, og der er mange muligheder for at lege med den men det er lidt tricky så vent med det til du er mere erfaren.
Buy a man a beer and he wastes an hour. Teach a man to brew and he wastes a lifetime.
http://bryggeri.landly.dk
http://www.facebook.com/bryggerilandly
http://beersmithrecipes.com/listrecipes/2810/nimbus39
Balslev
Indlæg: 48
Tilmeldt: 10. apr 2017, 19:42
Geografisk sted: 5450 Otterup
Kontakt:

Re: Nybegynder, runde 2!

Indlæg af Balslev »

Simpelthen bare et fantastisk forum det her.

Tak for alle jeres svar.
Angående kapselmaskine, så lavede jeg et par test forsøg, men er jo bange for at trykke for hårdt som RuneV skriver, vil helst undgå at flasken bliver smadret. Men jeg kan forstå at jeg bare skal trykke til! Jeg må prøve igen når jeg kommer hjem i dag, dog tænker jeg det udelukker at børnene kan hjælpe til med at sætte kapsler på flaskerne. Moesmand, alle tingene passer sammen skulle jeg mene, det er en bordmodel kapselmaskine til en 270.- og kapslerne er 26mm, og flaskerne jeg bruger er rengjorte Jakobsen øl på 75cl samt almindelige pilsner flasker.

Thor, jeg kontakter dig senere, lyder da perfekt! Takker.

Tusind tak Nimbus39, super info. Jeg tænker da jeg skal prøve at lave min egen sirup, jeg er lidt en gør-det-selv når det kommer til disse hyggelige hobbyer, jeg vil kigge efter en god opskrift herinde.
Angående Vodka snaps med krydderier... kan man bare hælde det i efterfølgende, uden fare for infektioner, da det er alkohol? Smart! Mega smart!

Angående din simple, men alligevel vinder opskrift, så forstår jeg f.eks. ikke "humles til maks 20 IBU", så måske har du ret, start med noget andet end Belgisk øl. Dog har jeg købt 3 forskellige belgisk gær nu, så... hvo intet vover? :)

Tak igen allesammen.
Brugeravatar
Nimbus39
Indlæg: 3392
Tilmeldt: 27. jun 2010, 10:52
Geografisk sted: Greve (Mosede Strand)
Kontakt:

Re: Nybegynder, runde 2!

Indlæg af Nimbus39 »

Balslev skrev:
Tusind tak Nimbus39, super info. Jeg tænker da jeg skal prøve at lave min egen sirup, jeg er lidt en gør-det-selv når det kommer til disse hyggelige hobbyer, jeg vil kigge efter en god opskrift herinde.
Angående Vodka snaps med krydderier... kan man bare hælde det i efterfølgende, uden fare for infektioner, da det er alkohol? Smart! Mega smart!
Ja, men gør det lidt af gangen så du ikke kommer til at overdosere det. Når du har lært krydderierne at kende kan de tilsættes under kogning, men "snaps" er en god måde at starte på.
Balslev skrev:Angående din simple, men alligevel vinder opskrift, så forstår jeg f.eks. ikke "humles til maks 20 IBU", så måske har du ret, start med noget andet end Belgisk øl. Dog har jeg købt 3 forskellige belgisk gær nu, så... hvo intet vover? :)
IBU er et tal for hvor meget bitterhed øllet indeholder og bruges f.eks. til beregninger af vægtfylde vs. bitterhed der er en ganske god indikator når man designer øl, men det er noget du nok skal komme til med tiden.
Jo længere tid humle koges jo mere bitterhed og mindre aroma efterlader det i øllet. Traditionelt har Belgiske øl ikke meget bitterhed. 20 IBU er meget lav bitterhed ift f.eks. engelsk og tysk øl der ofte ligger på mindst det dobbelte.

Hvis du har købt ind til belgiske øl så er det bare at gå i gang, den bedste måde at lære at brygge øl på er ved at gøre det.
Hvis du skriver hvad du har købt kan jeg sætte nogle simple opskrifter sammen til dig på de øl du vil/kan brygge.
Buy a man a beer and he wastes an hour. Teach a man to brew and he wastes a lifetime.
http://bryggeri.landly.dk
http://www.facebook.com/bryggerilandly
http://beersmithrecipes.com/listrecipes/2810/nimbus39
Balslev
Indlæg: 48
Tilmeldt: 10. apr 2017, 19:42
Geografisk sted: 5450 Otterup
Kontakt:

Re: Nybegynder, runde 2!

Indlæg af Balslev »

Tak igen Nimbus39!
Jeg glæder mig til at eksperimentere med smag/chili på den måde. Godt nok smart.

Jeg laver lige en liste af de ingredienser jeg har på nuværende tidspunkt, og regner med at skulle købe lidt ekstra, så hvis du havde ideer til øl jeg ville kunne lave ville det da være helt perfekt!

Gær pakker af 10g:
M31 Belgian Tripel
M47 Belgian Abbey
M27 Belgian Ale

Malt, (regner med at skulle købe ekstra her):
25kg Pilsner Basis Malt fra Refsvindinge bryggeri.

Humle:
60g Cascade Humle, Alpha 8.1%/Beta 7.6% (fra US)
60g Williamette, Alpha 6.2%/Beta 4.2% (fra US)
100g Goldings, Alpha 5.9%
100g Northern Brewer, Alpha 9.9%

Diverse:
1kg Muscavado Sukker (så det i Meny efter din besked)

Det er sådan lige det jeg har i huset, men regner som sagt med der skal købes lidt online, Cara/special b/munich/vienna.... Da jeg også mangler en hævert/flaskepåfylder.

Alt hjælp modtages med kyshånd. Jeg ville bare have prøvet mig frem på øjemål ellers :)

P.S. Kapselmaskine virker, jeg skulle bare trykke til, og ikke være en kylling... Takker!
Moesmand
Indlæg: 91
Tilmeldt: 9. aug 2016, 23:47
Geografisk sted: 9000 Aalborg

Re: Nybegynder, runde 2!

Indlæg af Moesmand »

Hej igen.

Har aldrig brugt hævert eller flaskefylder, da jeg tapper via bundhane i gærspanden.... Den kan fint bruges til nogle bryg og bliver den utæt i hanen, så sæt en anden i..... Keep it simple og med lidt øvelse går det fint....

Mvh

Henrikd
Truntebryg
Indlæg: 5319
Tilmeldt: 15. nov 2008, 09:30

Re: Nybegynder, runde 2!

Indlæg af Truntebryg »

Umiddelbart syntes jeg du køre i omvendt rækkefølge...

Ingen øl er bedre end grundøllen, og den skal du altså mestre inden du eksperimentere for meget.

De første 20-30 bryg her blev lavet på pilsner, munch, lys cara og mørk cara (det var hvad DMG havde den gang)

Med disse få special malte kan du lave stort set hele palleten af øl - lige fra lys Lager til mørk Stout. Hvis du udvider med en sort Carafa og hvede - så kan du ramme 95% af alle øl stile.

Pale malt kan sagtens ristes i ovnen til f.eks. Brunmalt og andre "cara" typer - så et kæmpe lager er ikke nødvendigt.

Mange opskrifter i samme stil klasse, bruger enten Pilsnermalt eller Palemalt - resultater er ofte det samme, noget der passer til stilen.
Balslev
Indlæg: 48
Tilmeldt: 10. apr 2017, 19:42
Geografisk sted: 5450 Otterup
Kontakt:

Re: Nybegynder, runde 2!

Indlæg af Balslev »

Moesmand, oh ok, det er også sådan jeg har tappet mine små smagsprøver indtil videre. Jeg troede bare der ville komme for meget ilt i øllen på den måde. Men super, så behøves jeg da ikke det... :)

Truntebryg, åh du har nok ret, men jeg er bare lidt forelsket i de stærkere øl, og generelt den belgiske smag.
Men nu er det ikke fordi jeg fordi jeg regner med at skulle lave de store eksperiementer, jeg har jo rent faktisk kun Pilsner malt lige pt. :)

Jeg vidste ikke jeg selv kunne riste malten i ovnen, det åbner da op for mange muligheder. Kunne jeg i teorien lave min egen cara? Interessant! Så kunne jeg jo fortsætte med at købe den alm. pilsner malt, og så selv riste til det behov jeg nu har.

Du kan jo kigge med længere oppe, og se mine nuværende ingredienser, mener du jeg kan lave noget øl ud fra hvad jeg har da?
Truntebryg
Indlæg: 5319
Tilmeldt: 15. nov 2008, 09:30

Re: Nybegynder, runde 2!

Indlæg af Truntebryg »

Det kan du - men det er jo en videnskab med mange hemmeligheder !!

Der er lidt info her http://www.winemanager.com/slarsen/Beer ... gafalmmalt" onclick="window.open(this.href);return false;

Hvis du skal lave en god, mild allround cara - så skal du starte med fugtig malt, så er der chance for at du får lavet lidt sukker inden ristningen.

MEN der er svært at lave ude brændte noter, da farven på ristet malt ikke fortæller dig noget omkring maltens indre
Besvar

Tilbage til "Hjælp til at komme igang."