Genstart af stoppet fermentering på Stærkøl

Alm. Nybegynder hjælp.

Genstart af stoppet fermentering på Stærkøl

Indlægaf Jens K » 15. mar 2018, 20:20

Hej,

Jeg har brygget en stærkøl som desværre er stoppet sin fermentering alt for hurtigt. Jeg startede på OG 1128 og lige nu har den hængt på 1050 i over en uge. Jeg har smagt på den og synes at den stadigvæk er alt for sød, og sødmen overdøver alle de andre smagsnuancer. Hvordan genstarter jeg på bedste vis min fermentering uden at give dårlige bismage til mit øl?
Jens K
 
Indlæg: 36
Tilmeldt: 21. okt 2016, 08:32

Re: Genstart af stoppet fermentering på Stærkøl

Indlægaf jkjen » 15. mar 2018, 22:12

Jeg har tidligere haft held med at finde en gær, som passede med stilarten, men var mere alkohol-tolerant.

Det jeg så gjorde var at lave en standard-starter (OG=1040) på 1-2 liter, og når den var allermest aktiv pladrede jeg hele starteren i. Det fortynder jo ganske vist øllet lidt, men det er prisen at betale.

Kan du måske være mere specifik på hvilken øl-type du har haft gang i, og hvilken gær du har brugt?

OG=1128 er en meget kraftig urt, og jeg tænker at gæren har taget skade indledningsvis af den høje sukkerkoncentration. Ved så stærke øl er en mere sikker måde at lave en lempelig tilførsel af sukker. Fx ved at lave en urt på en noget lavere og, fx 1090, og så tilføje den resterende sukkermængde over nogen gange.

Jeg har en Barleywine over lige nu, som har fået 1½ kg DME tilsat, ½ kg kogt op med ½ l vand, efter 4 dages initiel gæring og så med 2 dages mellemrum. Det gør det lidt nemmere for gæren at håndtere.
jkjen
 
Indlæg: 139
Tilmeldt: 22. mar 2009, 11:25
Geografisk sted: Hinnerup

Re: Genstart af stoppet fermentering på Stærkøl

Indlægaf Borg » 15. mar 2018, 23:45

Hvis du skal have mulighed for at genstarte din gæring, så skal det ske med en gær det er i fuld gang med at gære en starter. Netop som beskrevet i det første svar.

Men du giver og ikke meget at arbejde med i dit spørgsmål. For kan det overhovedet lade sig gære at starte den? Er der mere forgærbar sukker tilbage? Hvad var dig FG-mål? Mæskningen? Gærtype, mængde og tilsætningsmåde? Maltsammensætning?

Med de tal du oplyser, er der nu 10,5% alkohol i din øl. Mange gærtyper har svært ved at komme længere op i procenterne, mens andre sagtens kunne trække den til 13-14%, og dermed en FG under 1.030. Men det ville så også have været en forgæringsgrad på omkring 75%.
Brugeravatar
Borg
 
Indlæg: 4407
Tilmeldt: 28. dec 2009, 17:46
Geografisk sted: Herning

Re: Genstart af stoppet fermentering på Stærkøl

Indlægaf Jens K » 16. mar 2018, 07:40

Det er en jule barley wine jeg har bikset.

Gær: Whitelabs Super high gravity yeast

Malt:
6kg Pale Malt
2kg cera
1kg Special b
1kg wheat malt
0,5kg Wheat Flaked
2kg brown sugar
1kg dark candi sugar

Mæsket ved 66,5 grader i 60 minutter. og 15 minutters mashout på 75 grader.
Jens K
 
Indlæg: 36
Tilmeldt: 21. okt 2016, 08:32

Re: Genstart af stoppet fermentering på Stærkøl

Indlægaf Borg » 16. mar 2018, 10:57

Jeg tror at lidt af din udfordring ligger i de 3 kg mørke malte, der næsten udelukkende har sukkermolekyler gæren ikke kan omsætte. Og sammenholdt med en - i den forbindelse - relativ høj mæsketemperatur.

Hvor mange liter kom du i gærtanken, og hvor meget gær tilsatte du? Jeg mistænker også en underpitching. Og er der rigtigt kan du gøre noget.

Ovenstående er bare for at lære, så du kan gøre det anderledes næste gang.

Din eneste mulighed lige nu er, at tilføre aktiv gærende gær.
Lav en én liter starter på 1.040, og kom et rør/pose af den samme gær i. Ilt godt og tilsæt næring. Nå den viser tegn at være godt i gang, hælder du det hele ned til din øl, og rører godt rundt. Løft eventuelt temperaturen et par grader.

Jeg har set du har opslået dit problem flere steder på FB. En person anbefaler at tilsætte mere sukker for at få gæringen i gang.
Du bestemmer naturligvis selv, men det var et tiltag jeg aldrig kunne finde på. Kan ikke se, hvordan det skulle vække en stresset gær til live igen.
Brugeravatar
Borg
 
Indlæg: 4407
Tilmeldt: 28. dec 2009, 17:46
Geografisk sted: Herning

Re: Genstart af stoppet fermentering på Stærkøl

Indlægaf Truntebryg » 16. mar 2018, 11:40

Altså lidt mere varme - og en god rystetur kan også hjælpe.

Til en så stærk øl, skal der godt nok tilsættes meget gær.

Enten 5 pakker gær

...eller en 5L starter med 2 pakker gær. (altså min en 10L ballon)

Nu kan jeg ikke lige finde min "Yeast" bog, men jeg mener at 500 mia celle starteren er en 10-12L (altså næsten et alm. bryg)

Til så kraftig en øl, ville jeg nok brygge en "alm" øl først, og så bruge hele gærkagen - der er typisk 6-700 mia celler.

Selvom du har valgt en potent gær, så er det ikke sikkert den kan spise de mørke maltes sukker - som Borg nævner. Hvis alt andet glipper, så tilsæt en Saison gær - den æder det meste
Truntebryg
 
Indlæg: 5309
Tilmeldt: 15. nov 2008, 09:30

Re: Genstart af stoppet fermentering på Stærkøl

Indlægaf Truntebryg » 16. mar 2018, 11:43

Borg skrev:Jeg har set du har opslået dit problem flere steder på FB. En person anbefaler at tilsætte mere sukker for at få gæringen i gang.
Du bestemmer naturligvis selv, men det var et tiltag jeg aldrig kunne finde på. Kan ikke se, hvordan det skulle vække en stresset gær til live igen.


Jo jo - hvis du tilsætter sukker, så kan gæren arbejde videre, hvis den ikke kan spise de store molekyler. Derved bliver der produceret mere sprit, og FG vil falde.

MEN det bliver der jo bare ikke mindre sukker af
Truntebryg
 
Indlæg: 5309
Tilmeldt: 15. nov 2008, 09:30

Re: Genstart af stoppet fermentering på Stærkøl

Indlægaf Borg » 17. mar 2018, 00:16

Truntebryg skrev:
Borg skrev:Jeg har set du har opslået dit problem flere steder på FB. En person anbefaler at tilsætte mere sukker for at få gæringen i gang.
Du bestemmer naturligvis selv, men det var et tiltag jeg aldrig kunne finde på. Kan ikke se, hvordan det skulle vække en stresset gær til live igen.


Jo jo - hvis du tilsætter sukker, så kan gæren arbejde videre, hvis den ikke kan spise de store molekyler. Derved bliver der produceret mere sprit, og FG vil falde.

MEN det bliver der jo bare ikke mindre sukker af [WHITE SMILING FACE]

Du får da ikke gæren i gang med at omsætte noget i urten, ved at tilsætte sukker, Søren.
Skulle årsagen til stoppet være, at der ikke er mere forgærbart sukker i urten, så kan du da godt få gæren til at spise det sukker du tilsætter.
Men da restsukkeret (det forgærbare) er den samme, når det sukker så er spist, er FG den samme som den var før. Samme mængde urt, samme mængde restsukker = samme FG.
Der er mere alkohol grundet det tilsatte sukker, men den sukkertilsætning skal lægges til OG. Og så stemmer beregningen.
Men FG er den samme, hvis grunden til stoppet er, at der ikke er mere forgærbart sukker i urten.
Brugeravatar
Borg
 
Indlæg: 4407
Tilmeldt: 28. dec 2009, 17:46
Geografisk sted: Herning

Re: Genstart af stoppet fermentering på Stærkøl

Indlægaf Truntebryg » 17. mar 2018, 09:06

Nej det er den ikke... hvis FG er 1,050 og du tilsætter 2% alc (sukker er jo 100% forgærbart) så falder den totale FG.

Du har jo iblandet grøn øllen med noget som har en vægtfylde på 0,789 - det kan kun sænke den totale FG. (som jeg lige ser det)

Hvis sukkeret tilsættes iblandet vand - så vil det vand også sænke FG. (stadig uden at fjerne noget af det seje sukker)
Truntebryg
 
Indlæg: 5309
Tilmeldt: 15. nov 2008, 09:30

Re: Genstart af stoppet fermentering på Stærkøl

Indlægaf Borg » 17. mar 2018, 09:50

OK, fair nok.

Tilsætter du så meget sukker til 20 liter urt/øl, at det forøger alkoholprocenten med to procentpoint, så falder FG fra f.eks. 1.040 til 1.039 på grund af de 4 dl alkohol. Under den forudsætning at gæren stadig kan arbejde.
Men det ændrer jo ikke på, at der stadig er samme restmængde uforgærbart sukker i øllet (under den forudsætning at stoppet i forgæringen skyldes, at der ikke er mere sukker der kan omsættes).
Men du kan ikke tilsætte sukker midt i det hele, uden at ændre din beregnede OG. Lægger du den tilsatte mængde sukker til OG’en, så skal du ved din FG måling kompensere for den dannede alkohol, og så ender du igen på 1.040 i FG.

Er gæren gået død grundet alkohol eller underpitching, så tvivler jeg på, at tilsætning af sukker kan vække den til live. Og i den situation forøger du bare sødmen, OG og FG.

Hvis der stadig er forgærbart sukker tilbage i urten, kan jeg ikke se, hvordan mere sukker kan starte gæren igen. Så burde den jo bare tage det der allerede er til stede.
Derfor er mit forslag, om at tilsætte en aktiv gærende gær i en starter, stadig den eneste reelle mulighed for at hjælpe spørgeren med hans egentlige ønske om at få FG (og restsødmen) reduceret.
Brugeravatar
Borg
 
Indlæg: 4407
Tilmeldt: 28. dec 2009, 17:46
Geografisk sted: Herning

Re: Genstart af stoppet fermentering på Stærkøl

Indlægaf Truntebryg » 17. mar 2018, 12:04

Enig Borg - det er rent hypotetisk ☺

Jeg er dog ikke enig med dig i, at du vil tilbage til OG - det er kun hvis vi vil se på nedgærings %en.

Du har 1L næsten færdig øl der vejer 1050g - der i putter du så lidt alkohol der vejer 0,798kg / L det må jo trække den samlede vægtfylde ned. (vi ser lige bort fra det med at 1L vand + 1L alkohol IKKE = 2L)

Nå spøg til side, vi ved stadig ikke hvorfor den er gået i stå - og det hjælper IKKE nævneværdigt at putte sukker i.

MAN kunne dog godt prøve med en lille delmængde - HVIS gæringen starter op med sukker, så er det næsten helt sikkert at det er rest dextrinerne der ikke kan spises af netop den gærstamme.

Der kan så være andre gær som kan hjælpe, som f.eks. Saison gær.
Truntebryg
 
Indlæg: 5309
Tilmeldt: 15. nov 2008, 09:30


Tilbage til Hjælp til at komme igang.

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 2 gæster