Side 1 af 1

Fortynding med vand?

: 12. apr 2019, 16:15
af loosechamp
Hej alle

Først og fremmest har jeg forsøgt at finde mit svar blandt andre tråde ;)

Min første bryg er færdiggæret og skal på flasker i morgen. Jeg bryggede med et all-grain kit, som skulle give en alkoholprocent på 7,5%. Men der var meget væsketab/begyndefejl undervejs, så den samlede mængde er nu ca. 18L, hvor opskriften skriver et slutprodukt på 23-25L. Det er en mørk overgæret øl, men smagen er meget kraftig og lidt for bitter samt er procenten høj på ca. 10%. (måske er det et luksusproblem, men bitterheden er jeg ikke glad for).

Kan man fortynde øllet inden den hældes på flaske til eftergæring uden konsekvens karbonering i flaskerne?

På forhånd mange tak.

Re: Fortynding med vand?

: 12. apr 2019, 16:39
af jandk
Hej,

Når jeg brygger øl brygger jeg altid en smule mindre, så jeg er sikker på at min OG ikke bliver for lav.
Det er nemmere at fortynde øl end at lave den kraftigere, hvis den er blevet for tynd.

Jeg har før korrigeret alkoholprocenten, ved at tilsætte kogt vand, hvis OG var ramt meget ved siden af.
Man kan gøre det inden gæring sættes i gang eller evt. ifbm. omstikning til tappespand.
Husk blot at beregne karbonerings sukker efter den nye mængde øl.

Jeg plejer at beregne karbonerings sukker ud fra denne hjemmeside:
https://www.brewersfriend.com/beer-priming-calculator/

Held og lykke med første bryg, jeg kan stadig huske da jeg knappede min første hjemmebryggede flaske op :-).
Det er stadig næsten lige så spændende her ca. 25 bryg senere.

Re: Fortynding med vand?

: 12. apr 2019, 19:37
af HoegildBryghus
Jeg ville nok ikke fortynde med vand når øllen er færdiggæret, jeg mener at det går ud over smagen, med hensyn til bitterheden vil jeg blot lagre den i lang tid, det kan den sagtens tåle, min erfaring siger mig at den bliver mere rund i smagen efter et par måneder, så tålmodighed, hvis den holder 10% så tap den på små flasker så er den mere menneskelig at servere.
MVH
Uffe Brun

Re: Fortynding med vand?

: 13. apr 2019, 07:57
af JAFU
Jeg ville være meget varsom med at fortynde, hvis du vælger den løsning. Ud fra hvad du beskriver, har du selvfølgelig noget at give af i forhold til både alkohol og smag, men ... pas på.
Som HoegildBryghus skriver, kan du med fordel lagre øllet længe. Mørke og stærke øl, som du står med, kan udvikle sig helt vildt gennem 1-2 års lagring.

Mvh Jakob