Rod i processen

Alm. Nybegynder hjælp.

Rod i processen

Indlægaf James » 5. apr 2020, 06:12

Hej medbryggere

Jeg er stadigvæk ny i faget og har brug for input til det rod jeg fik lavet i processen.
Jeg har indtil videre lykkedes med at lave drikbare øl ud af to øl ekstrakter.

Men igår kastede jeg mig over en tjekkiske pilsner all-grain som jeg nåede at have med ud af Danmark inden alt lukket ned. Malten blev valset i butikken for 26 dage siden, og har stået tørt i skabet til det skulle bruges.

For 3 dage siden lavet jeg min gærstarter. Det gik fint.

Opskriften er beregnet til 23-25l Øl og ekspedienten sagde at jeg nok skal forvente at ende på 19-20 l. Så mit mål var at ramme 20l pga mindre effektivitet. Mit udstyr er en 35l gryde, mæskepose og et begyndersæt med to spande og diverse udstyr.

1. Fejl:

19l flaskevand (ph 7) hældt i gryden og varmet op til 70 grader. Hvorefter mæskeposen blev lagt i gryden og malten tilsat langsomt under omrøring. Temperaturen faldt til 66 grader (opskriften 65c). Endte på 65c resten af mæsketiden på 60 min. Så fik den også lov til at blive 10 min ekstra i gryden. Jeg rørte rund i mæsken hver 15. min.

10l vand til udmæskning blev varmet op til 76 grader. Jeg hældt kun 9 liter til udmæskning da jeg målte ca 24l i gryden og troede at under kogning vil maks 4 liter damper af.. Efter 90 min kogning endte jeg med 18l urt i gryden.Hvilken sådan set var ikke tilfredsstillende, men ok. Problemet var at OG lå på 1066, målt urtenstemperatur på ca 20-22 grader. Opskriften angiver OG 1055. Jeg synes det lå i overkanten og vil helst ikke have alt for stærk øl.

En hurtig research på nettet fandt jeg en formel til justering af OG. Jeg hældt 4 liter flaksevand og efter grundig omrøring målte jeg OG til 1056. Perfekt tænkte jeg!! Men nu er jeg i tvivl om hvordan det vil påvirke smagen og kroppen i slut resultatet? Skulle jeg havde hældt vandet i urten og lod det koge sammen?


2. Fejl

Jeg lag humlerne i to humleposer som jeg har efterfølgende erfaret at har fået klippet for småt. Det endte med at have to rullende tennisbolde i gryden. Troede at de meste vil blive opløst under kogning. Kogningstiden og timing for humlerne passede med opskriften. Efter kogning presset jeg forsigtigt saften ud af humleposerne. Men jeg kan hverken dufte eller smag humle i urten! Urten dufter og smager af malt og meget sukkersød. Kommer humle smagen og duften senere i processen? Eller skal jeg allerede forberede mig på at tør humle senere? Det vil nok tage flere uger at få humle leveret med posten hvis jeg bestiller det nu.

Ja det er lidt rod det hele. Men gæren er nu tilsat og spanden står i vinskabet på 16 grader.. og justeres langsomt ned til 10 grader i løbet af de næste 10 timer.. Spørgsmålet er nu om det stadigvæk kan nå at blive til en god øl. Eller kan der justeres på noget?
James
 
Indlæg: 12
Tilmeldt: 21. mar 2020, 02:48

Re: Rod i processen

Indlægaf grøntoft » 5. apr 2020, 07:36

Først og fremmest: Stor ros til din beskrivelse, Du har rigtig godt styr på detaljerne!

Dernæst, så tror jeg ikke du skal være så bekymret, øl skal det nok blive til. Du skrev at du havde hældt 4 liter flaskevand i, var det efter du har kogt urten? og var det flaskevand du havde købt på flaske? Hvis det er, så er det nok ok, tænker at flaskevand er sterilt, så der er ikke risiko for infektion. Med hensyn til at hælde vand i, så er det en udemærket måde at styre sin OG på.

Dine humleposer, det er altid godt at lave poserne så store at de virker som lange sokker. ;) Nu skriver du at det er en tjekkisk pilsner, den er jo stilmæssigt kendetegnet ved stor maltfylde og restsødme. Så det er ikke sikkert at du kommer til at fornemme humlen særligt meget. Noget andet du skal tænke ved er, at urt i sig selv er utroligt sødt, og ændrer sig en del under fermentering.

Fedt at se at du er obs på temperatur styring.

Du synes selv det er noget rod, jeg synes du har godt styr på tingene.
"De ej poeter ere, der kun drikke vand"
- Ludvig Holberg
grøntoft
 
Indlæg: 614
Tilmeldt: 18. sep 2014, 07:32
Geografisk sted: Fjerritslev

Re: Rod i processen

Indlægaf mhn » 5. apr 2020, 08:30

Jeg vil også sige, det lyder godt ud over de små humleposer. Du har nok ikke fået super meget ud af humlen. PH er for høj, hvis der ikke er en del mørk malt, men det er vi sluppet godt fra utallige gange, inden vi kom til at lære om PH. :-)

Et vildt gæt. Måske havde du ramt din OG ved kun at koge i 60 minutter?

De 4L vil påvirke kroppen. Men det var jo den retning, du ville i? Den eneste grund ti at hælde dem i kogene urt vil være, at du så er HELT sikker på, de ikke forurener øllet.

Urt er sukkervand, det giver højest en ide om, hvor man er på vej hen. Man kan normalt ane bitterheden inde bag alt det søde, der er væk, når gæren er færdig. Prøv at forestille dig, det du har smagt, hvor 80% af det søde er væk.

Det lyder som undergær, så du har 2-3 uger til at få fat i humle, hvis du vil tørhumle til sidst. :-)

Jeg ville vælge at lade den være og lære hvordan øl smager, når man gør det på den måde. Men hvis humle er alt du kan lide i øl, kan det nok godt give mening med tørhumling.

Mvh
Morten
Mvh
Morten

Den ene af to. :-) http://mortenbryg.dk
mhn
 
Indlæg: 361
Tilmeldt: 22. feb 2017, 16:58

Re: Rod i processen

Indlægaf James » 5. apr 2020, 11:49

Hej Grøntoft og Morten

Mange tak for jeres svar. Nu er jeg mere rolig..

Ja det er købevand på flasker jeg har hældt i urten. Postvandet her kan ikke drikkes. Vandet er hældt i efter kogning.. Det er samme vand som jeg har anvendt til de to andre bryg og det er sterilt.

Jeg turde ikke at eksperimentere og kogt urten 90 min som angivet i opskriften.
Jeg bestiller humle for en sikkerhedsskyld. Men nu får den lov til at ligge i 2-3 uger og så smager jeg på den. Hvis ikke der er en mild humle smag og duft, smider jeg en pose i spanden..

Men under alle omstændigheder bliver min næste bryg anderledes og sikkert med nye udfordringer :-)

Endnu en gang tak.
James
 
Indlæg: 12
Tilmeldt: 21. mar 2020, 02:48

Re: Rod i processen

Indlægaf James » 10. apr 2020, 13:12

Jeg genoptager lige tråden igen, da jeg er lidt på herrensmark nu..

Det er den samme øl der er beskrevet ovenover. Jeg satte den til gærering søndag morgen (lokaltid) og her i aften altså nu 5 1/2 dag efter er FG= 1009, fra en OG på 1056. Jeg har prøvet at få så meget CO2 ud som muligt inden jeg målte med hydrometeret

Gærspanden har stået i vinskabet og temperaturen har på intet tidspunkt været over 13 grader. Den har stået på Ca 12 grader siden i går..

Det strider lidt imod det jeg har læst om undergæret øl. I vejledningen står der, at den skal gæres i 14 dage. Efter 14 dage skal øllet omstikkes og gæres i yderligere 7 dage.. hvad fa... gør jeg nu?? Skal jeg omstikke til en ren spand og lad den ligge en ugestid?. Tænker måske få den væk fra gærkagen. Eller skal jeg bare lade det være en uge mere?

Det er jo ikke fordi jeg er kede af øllet er færdig hurtigere end jeg har regnet med. Men jeg vil gerne lære og forstår processen. Jeg mistænker lidt gæring. Jeg har lavet en gærstarter til 22 liter og tænker nu det er måske overdrevet?? Gæret er Imperial L13..
(Tester hydrometeren med ren vand inden jeg måler)

Øllet lugter af gær. Men smager meget lidt sød og tydelig malte smag. Ingen bitterhed eller humle smag. Smager faktisk godt.
Vedhæftede filer
IMG_1602.jpg
James
 
Indlæg: 12
Tilmeldt: 21. mar 2020, 02:48

Re: Rod i processen

Indlægaf mhn » 10. apr 2020, 13:52

:-) Godt det er god øl.

Når gæren er færdig med at gære ned, begynder den at spise ting, der giver bismag, inden den ligger sig i dvale. (5 dage til høj aktivitet er ikke helt åndsvagt ifølge "How to Brew".)

Jeg ville lade den stå et stykke tid. Det giver mindre risiko for uønskede smage.

Vi har aldrig stukket om. Efter hvad jeg kan læse mig til, giver det øget risiko for at forurene øllen, uden rigtigt at give nogle fordele i de mængder vi brygger. Men det er vist lidt religion.

Hvis du går efter klar øl, så giv den et kulde chock et døgns tid (ned til 1-2 grader), inden du flasker den. Men vent en uge eller to. :-)
Mvh
Morten

Den ene af to. :-) http://mortenbryg.dk
mhn
 
Indlæg: 361
Tilmeldt: 22. feb 2017, 16:58

Re: Rod i processen

Indlægaf Vestv » 10. apr 2020, 18:17

At FG er nået er kun een parameter. Som jeg læser det går tingene som de skal - nu skal urenheder i øllet bundfælde og gæren skal “rydde det sidste op”.Giv den blot 3 uger mere før du gør noget.
Herefter kan du cold crashe og hælde på fad eller flaske.
Ved godt at det kan virke som lang tid, men både smag og klarhed forbedrer sig....
Jeg omstikker heller ikke som udgangspunkt
Vestv
 
Indlæg: 75
Tilmeldt: 28. sep 2019, 10:08
Geografisk sted: Ølstykke

Re: Rod i processen

Indlægaf James » 11. apr 2020, 02:45

Tak for jeres svar. Det lader til at jeg skal have mere tålmodighed :-). Det får lov til at ligge 2-3 uger mere så Gæret kan rydde op efter sig. Derefter cold crasher og flasker.. :-)
James
 
Indlæg: 12
Tilmeldt: 21. mar 2020, 02:48

Re: Rod i processen

Indlægaf grøntoft » 11. apr 2020, 05:04

James skrev:Tak for jeres svar. Det lader til at jeg skal have mere tålmodighed :-). Det får lov til at ligge 2-3 uger mere så Gæret kan rydde op efter sig. Derefter cold crasher og flasker.. :-)


Jeg kender det ;) Det er svært at lade det stå. Jeg regnede med at ville lave et par Cornelius fade med øl til mig selv og dem der skulle hjælpe mig med mit badeværelse som jeg er ved at renovere. Men det ene fad er så småt ved at være tømt. Det er ikke nemt at holde sig fra. ;)
"De ej poeter ere, der kun drikke vand"
- Ludvig Holberg
grøntoft
 
Indlæg: 614
Tilmeldt: 18. sep 2014, 07:32
Geografisk sted: Fjerritslev

Re: Rod i processen

Indlægaf James » 11. apr 2020, 13:31

:- ) :-)

Det er da også svært i disse dage, når man bare går hjemme. Så får øl projektet ekstra opmærksomhed :-) :-)
James
 
Indlæg: 12
Tilmeldt: 21. mar 2020, 02:48

Re: Rod i processen

Indlægaf Dalmoseosebryg » 11. apr 2020, 17:51

James, 1 uge er i reglen nok men 2 er bedre, når det nu er en lagerøl skal du huske diacetylpause, dvs at du skal hæve temperaturen til 20 over et par dage og lade den stå ved de 20 i 3-4 dage før du så crasher, det du ikke spore megen bitterhed er jo desværre nok grundet de for små humlesokker og en Tjekkisk skal have en hvis bitterhed, jeg vil dog ikke anbefale at du begynder at tørhumlen, så hellere at du laver et afkog på humle og tilsmager med den the du får ud af det
Dalmoseosebryg
 
Indlæg: 1158
Images: 0
Tilmeldt: 16. nov 2015, 20:44
Geografisk sted: Højelse 4623

Re: Rod i processen

Indlægaf Borg » 11. apr 2020, 23:06

14 dage i gærtank som minimum for en lager. Gerne tre uger. Det betyder ikke at den gærer i tre uger. Den synlige del er oftest færdig efter 5-6 dage. Resten foregår “under overfladen”. Og derefter 6-8 ugers modning ved 2-5 grader. Det sidste kan sagtens ske i flasken, efter sukkerkarbonering (14 dage ved stuetemperatur).

Lige en lille korrektion til Dalmose...
De tyske lagers har en vis bitterhed, primært grundet deres “tynde” krop.
En tjekkisk lager derimod, har mere krop og derfor en mere afballanceret bitterhed. Nærmere det neutrale.
Tjekkerne vil gerne pleje maltsmagen frem for humlebitteheden. Traditionelt, og det er jo det vi taler om, så anvender de Saaz humlen, der er en af de ædle humlesorter, og den har meget lavt indhold af alfasyre. Og giver dermed ikke meget bitterhed.
Tjekkisk lager er maltfylde og frugtighed, ikke bitterhed.
Brugeravatar
Borg
 
Indlæg: 4594
Tilmeldt: 28. dec 2009, 17:46
Geografisk sted: Herning

Re: Rod i processen

Indlægaf James » 12. apr 2020, 02:56

Hej Borg og Dalmoseosebryg

Tak for jeres svar. Jeg er med på processen nu. Blev i tvivl at i vejledning står der at det skal gæres i 2 uger og derefter omstikkes og gæres i yderligere en uge indtil boblerne i gærlåsen er helt døde. Men boblerne stoppede allerede på femte dagen! Men nu ved jeg at der sker meget andet i gærtanken selvom det ikke bobler. Nu får øllet lov til at arbejde i fred og ro :-)

Og god påske til alle..
James
 
Indlæg: 12
Tilmeldt: 21. mar 2020, 02:48

Re: Rod i processen

Indlægaf Dalmoseosebryg » 12. apr 2020, 08:39

Borg, jeg har ikke nævnt de tyske pilsner så jeg kan ikke se hvor du vil hen med den kommentar, krop, sødme og fylde har vel nærmere med mæsketemperatur og maltsammensætningen at gøre
OP nævner tydeligvis at han mangler bitterhed og humlesmag, en vis bitterhed er ment som at den skal have mere end hvad man er vant til fra det vi kender som en pilsner her hjemme
Dalmoseosebryg
 
Indlæg: 1158
Images: 0
Tilmeldt: 16. nov 2015, 20:44
Geografisk sted: Højelse 4623

Re: Rod i processen

Indlægaf James » 29. maj 2020, 06:42

Vil bare sige tak til jer der hjalp mig med min første all grain bryg. Det blev til en fantastisk øl. Det holder helt sikkert ikke længe. ☺☺☺
Vedhæftede filer
2020-05-29 13.39.05.png
James
 
Indlæg: 12
Tilmeldt: 21. mar 2020, 02:48


Tilbage til Hjælp til at komme igang.

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 10 gæster