Min plan for mit første ølbryg

Alm. Nybegynder hjælp.
Besvar
nissarup
Indlæg: 204
Tilmeldt: 25. sep 2011, 15:23
Geografisk sted: Rudkøbing - Langeland

Min plan for mit første ølbryg

Indlæg af nissarup »

Jeg lavede pære og æblecider sidste efterår. Pærecideren svinger fra flaske til flaske, nogen af dem smager kanongodt, andre not so much.

Men nu vil jeg prøve lykken med at brygge øl. Jeg kan godt lide Rochefort 8, så derfor tænkte jeg at det ville være et godt sted at starte. Hvor svært kan det lige være at lave en øl munke har brugt lang tid på at forfine? ;)

Jeg fandt denne opskrift (vidst nok fra et link herindefra): http://www.barleydogbrewery.com/index.p ... =All+Grain" onclick="window.open(this.href);return false;
Og har kigget mig lidt omkring efter hvor jeg kunne bestille tingene fra. Jeg er studerende og har ikke frygteligt mange penge, så derfor betyder det noget om jeg kan få det hele fra et eller to steder.
Jeg fandt det meste, eller alternativer der skulle kunne bruges i stedet for, hos hjemmebryggeren.dk, undtagen majsen, men den har de hos vejers hvor jeg alligevel skal have en prop og gærlås fra.
Hjemmebryggeren.dk lokker også gevaldigt da jeg kan bestille den mængde malt og humle jeg skal bruge og ikke mere.

Jeg skriver hvad jeg har tænkt mig at købe her og ville blive frygteligt glad hvis nogen gider pege på eventuelle grumme fælder jeg har overset :)

Malt:
Pilsnermalt EBC 2,5-3,5
http://www.hjemmebryggeren.dk/varegrupp ... 25-35.html" onclick="window.open(this.href);return false;

Cara Munich Type 3, Weyermann EBC: 140 - 160
http://www.hjemmebryggeren.dk/varegrupp ... 60-87.html" onclick="window.open(this.href);return false;

Flaked maize
http://vins" onclick="window.open(this.href);return false;æt.dk/shop/flaked-maize-1-716p.html

Special B Malt EBC 300
http://www.hjemmebryggeren.dk/varegrupp ... c-300.html" onclick="window.open(this.href);return false;

Carafa type 1, Weyermann EBC: 800 - 900
http://www.hjemmebryggeren.dk/varegrupp ... -g-90.html" onclick="window.open(this.href);return false;

Andet:
Mørk Kandis
http://www.hjemmebryggeren.dk/varegrupp ... -1-kg.html" onclick="window.open(this.href);return false;

Klar urt
http://www.hjemmebryggeren.dk/varegrupp ... g-282.html" onclick="window.open(this.href);return false;

Humle:
Fuggles, Alpha: 4,8%
http://www.hjemmebryggeren.dk/varegrupp ... g-260.html" onclick="window.open(this.href);return false;

Hallertau Hersbrucker, Alpha: 2,8 %
http://www.hjemmebryggeren.dk/varegrupp ... g-589.html" onclick="window.open(this.href);return false;

Gær:
XL 1762 Belgian Abbey-2
http://www.hjemmebryggeren.dk/varegrupp ... bey-2.html" onclick="window.open(this.href);return false;

Jeg har en ti-liters vinballon, så jeg regner med at brygge ni liter øl. Det passer også med at det kan være en min store suppegryde :)

Jeg har 75cl. flasker fra min cider og propper.

Er det en nogenlunde plan? Jeg er godt klar over at det måske ikke er den mest simple øl at lægge ud med, men det afskrækker mig ikke :)
søreno
Indlæg: 1705
Tilmeldt: 13. nov 2010, 14:18
Geografisk sted: Thisted

Re: Min plan for mit første ølbryg

Indlæg af søreno »

Det ser ikke helt skævt ud, synes jeg. Et par enkelte kommentarer:

Der er ikke nogen grund til at bruge kandissukker. Du kan fint bruge helt almindeligt bordsukker (som er temmeligt meget billigere). Hvis du gerne vil have lidt farve fra det, så put det i en gryde med lidt vand og kog en sirup, men det er altså ikke nødvendigt.

Jeg ville droppe majsen og putte lidt mere sukker i i stedet. Der er ikke meget smag i majs alligevel.

VH
Søren
Brugeravatar
Borg
Indlæg: 4743
Tilmeldt: 28. dec 2009, 17:46
Geografisk sted: Herning

Re: Min plan for mit første ølbryg

Indlæg af Borg »

nissarup skrev:Jeg har en ti-liters vinballon, så jeg regner med at brygge ni liter øl. Det passer også med at det kan være en min store suppegryde :)
Ni liter øl i en 10-liters ballon er nok lige i overkanten. Der er ikke meget plads til at gæren bliver begejstret, og du risikerer derfor at den gærer over. Maks otte liter i en 10-liters ballon vil være mit forslag.
Såfremt du bruger almindelig sukker i stedet for kandis og majs (hvad jeg er enig i, at du godt kan i din situation), så sørg for, at holde gæringstemperaturen nede på maks 22 grader. Der er mindre risiko for at den gærer over, og der er mindre risiko for, at sukkeret giver smag efter fusel.
Hilsen Erik Borg
http://www.borgsbryghus.dk" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.facebook.com/BorgsBryghus/" onclick="window.open(this.href);return false;
nissarup
Indlæg: 204
Tilmeldt: 25. sep 2011, 15:23
Geografisk sted: Rudkøbing - Langeland

Re: Min plan for mit første ølbryg

Indlæg af nissarup »

Tak for rådene begge to :)

Hvor meget sukker per kg majs?

Jeg har en lille kælder med jordgulv og stenvægge. Der plejer at være ret køligt. Hvor langt ned i temperatur kan jeg gå?

--Nis.
søreno
Indlæg: 1705
Tilmeldt: 13. nov 2010, 14:18
Geografisk sted: Thisted

Re: Min plan for mit første ølbryg

Indlæg af søreno »

Så vidt jeg lige kan beregne, skal du bruge omkring 1,5 lbs almindeligt sukker (måske lidt mere) til at give samme sukkerindhold som kandis + majs. Det er til 5 gallons-opskriften, så du skal huske at skalere det ned sammen med resten af opskriften.

Jeg ville gære omkring 20 grader. I belgisk øl står gæren for en stor del af smagen. Hvis den gærer for lavt, kan den godt blive for neutral. Desuden kan det blive svært at gære den helt ud, når den har så høj OG.
Evt. kan du hæve temperaturen et par grader i slutningen af gæringen for at hjælpe med at gære den helt ud.

VH
Søren

P.S. Et spørgsmål til Erik: Giver almindeligt sukker større risiko for fusel end maltose, hvis man gærer ved højere temperatur?
Brugeravatar
Borg
Indlæg: 4743
Tilmeldt: 28. dec 2009, 17:46
Geografisk sted: Herning

Re: Min plan for mit første ølbryg

Indlæg af Borg »

nissarup skrev:Hvor meget sukker per kg majs?
Ifølge BeerSmith har majs et potentiale (maksimalt udbytte) på 1.036 mens sukker har et potentiale på 1.046.
0,23kg * 36 / 46 = 0,18kg
Jeg har en lille kælder med jordgulv og stenvægge. Der plejer at være ret køligt. Hvor langt ned i temperatur kan jeg gå?
18 grader: http://www.wyeastlab.com/hb_yeaststrain ... cfm?ID=130" onclick="window.open(this.href);return false;
Den kan klare op til 24 grader, men jeg vil stadig foreslå maks 22 med en stor andel sukker.
Hilsen Erik Borg
http://www.borgsbryghus.dk" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.facebook.com/BorgsBryghus/" onclick="window.open(this.href);return false;
nissarup
Indlæg: 204
Tilmeldt: 25. sep 2011, 15:23
Geografisk sted: Rudkøbing - Langeland

Re: Min plan for mit første ølbryg

Indlæg af nissarup »

Så er min første brygdag overstået/overlevet. Mit køkkengulv havde kun brug for en let overvaskning så min søn ikke hang fast ;)

Jeg tror temaet for denne øl skal være MacGyver.

Jeg startede med at tæve gærpakken da der stod på den at den skulle bruge et par timer på at komme i gang og jeg regnede med at selve bryggeriet ville tage et par timer. Det var en smule optimistisk :)

Jeg havde to ti-liters syltespande og lavede huller i bunden af den ene med en syl. Planen var så at hælde malten over i den når den var kogt (hedder det så mæsk?) og lade urten løbe ned i den anden spand nedenunder.
oel1.jpg
oel1.jpg (122.12 KiB) Vist 14241 gange
Den skulle jo så have noget at stå på, så hvad er mere nærliggende end at save et alurør i stykke og bruge en ikeaskrue til at file hakker i bunden af spanden?
oel2.jpg
oel2.jpg (123.04 KiB) Vist 14241 gange
Jeg kogte malten (mæskede?) i halvanden til to timer ved temperaturer svingende fra 60° til lige under 75° målt på mit absolut ukalibrerede pænt gamle analoge stegetermometer.
oel3.jpg
oel3.jpg (196.71 KiB) Vist 14241 gange
Jeg valgte ikke at tage nogen billeder af filtreringsprocessen. Deri indgik blandt meget andet et jongleringsnummer med en vippende spand med huller i bunden og kasten med ti-litersgryde med malt og varmt vand. Deraf nødvendigheden af at vaske gulvet i køkkenet, og manglen på billeder.
Hullerne lavet med en syl i bunden af spanden viste sig også at være alt for små og jeg ville sikkert have været i gang endnu hvis ikke jeg lavede dem større.

Urten blev, nogenlunde, filtreret og sat på komfuret. Jeg vejede malt og klar urt af og stillede det klar.
oel4.jpg
oel4.jpg (148.69 KiB) Vist 14241 gange
Da urten kogte (det tog et stykke tid fordi jeg havde hørt noget om at det let kogte over) satte jeg min spidssi som jeg har arvet fra en biavler over gryden og kom humle i på de rigtige tidspunkter.
oel5.jpg
oel5.jpg (158.6 KiB) Vist 14241 gange
Efter en time kom humlen op og jeg satte gryden i vasken. Jeg smed en bunke is vi havde fået leveret fra årstiderne ned i vasken til vandet og en plasticpose med isterninger ned i gryden. Da det var smeltet og vandet i vaske begyndte at varme op tændte jeg vandhanen så det passede med at der løbe lige så meget vand ud af sikkerhedsafløbet i vasken som vandhanen hældte i.
Det virkede fint indtil det ikke gjorde det mere og mit køkkenbord blev oversvømmet.
oel6.jpg
oel6.jpg (151.41 KiB) Vist 14241 gange
Urten blev afkølet og kom på ballonen sammen med gæren. På dette billede kan det også ses hvorfor man ikke skal hælde kogende vand over en gærlås.
oel7.jpg
oel7.jpg (120.63 KiB) Vist 14241 gange
I dag var gæringen lystigt i gang og den skæve gærlås blopper fint.
oel8.jpg
oel8.jpg (186.62 KiB) Vist 14241 gange
Glæder mig til flaskningen, og smagningen. Men det sidste er vidst tidligst til jul :)
Brugeravatar
Nimbus39
Indlæg: 3392
Tilmeldt: 27. jun 2010, 10:52
Geografisk sted: Greve (Mosede Strand)
Kontakt:

Re: Min plan for mit første ølbryg

Indlæg af Nimbus39 »

*GGG* Man er ikke en rigtig brygger før man har prøvet at vaske gulv (helst midt om natten) i et forsøg på at skjule et mindre "uheld" for konen :o)

min første all-grain tog 7-8 timer (havde også lidt bøvl med teknikken) nu er jeg nede på ca 4-5 timer for 30-40L, så fat mod det skal nok komme til at gå hurtigere med tiden.
Buy a man a beer and he wastes an hour. Teach a man to brew and he wastes a lifetime.
http://bryggeri.landly.dk
http://www.facebook.com/bryggerilandly
http://beersmithrecipes.com/listrecipes/2810/nimbus39
Truntebryg
Indlæg: 5319
Tilmeldt: 15. nov 2008, 09:30

Re: Min plan for mit første ølbryg

Indlæg af Truntebryg »

Lyder til at have været en spændende brygdag ... sjovt nok at vi alle stortset laver de samme fejl ...

bryg 3 plejer at køre på skinner .
RasmusR
Indlæg: 197
Tilmeldt: 25. jun 2012, 12:45
Geografisk sted: 3200 Helsinge

Re: Min plan for mit første ølbryg

Indlæg af RasmusR »

Det lyder meget som mit første bryg... :-)

Det er ikke uden grund mit nye anlæg kun er til udendørs brug... :D
Mvh
Rasmus

Annisse Bryghus
kastrupmeister
Indlæg: 10
Tilmeldt: 19. jan 2010, 13:39

Min plan for mit første ølbryg

Indlæg af kastrupmeister »

Hæ hæ. Tak for din fine gennemgang af en bryggedag for en nystarter. Synes det virker bekendt! Mange undrer sig over hvorfor jeg går så meget op i detaljer omkring gearet; diverse nyindkøb, tilpasninger og finpudsning. - Det burde jo ikke være nødvendigt, for hvad gjorde man i gamle dage... kan man ikke nøjes med mindre?... Svaret er 'jo , det kan man'. Men det er som om, at naturen driver mange (mig selv inklusive) i retning af, at dette og hint kunne gøres lidt nemmere, smartere, bedre... Mod mere kontrol og styring og færre tilfældigheder... Mindre ølspild på gulvet ;-)
Tillykke med din første bryg!
nissarup
Indlæg: 204
Tilmeldt: 25. sep 2011, 15:23
Geografisk sted: Rudkøbing - Langeland

Re: Min plan for mit første ølbryg

Indlæg af nissarup »

Jeg har i dag flasket øllen.
Der blev 6 liter ud af det.

Det smagte umiskendeligt af øl, så et eller andet har jeg gjort rigtigt. Smagen var dog stadig lidt skarp og jeg glæder mig til at smage den om et halvt års tid.
nissarup
Indlæg: 204
Tilmeldt: 25. sep 2011, 15:23
Geografisk sted: Rudkøbing - Langeland

Min plan for mit første ølbryg

Indlæg af nissarup »

Vi holdt familiejul i går og der blev købt øl hos den lokale ølimportør. Min øl blev sammenlignet med Rochefort 8 som den jo gerne skulle ligne. Den var mørk og med masser af smag, men ikke nær så meget alkohol.
Alle var enige om at min øl smagte godt og personligt kunne jeg bedre lide min end originalen.

Så alt i alt en succes og noget jeg helt klart vil gøre igen :)
Brugeravatar
Nimbus39
Indlæg: 3392
Tilmeldt: 27. jun 2010, 10:52
Geografisk sted: Greve (Mosede Strand)
Kontakt:

Re: Min plan for mit første ølbryg

Indlæg af Nimbus39 »

Tillykke med det, nu er det heller ikke den nemmeste øl du har valgt at efterligne så bare klø på...
Buy a man a beer and he wastes an hour. Teach a man to brew and he wastes a lifetime.
http://bryggeri.landly.dk
http://www.facebook.com/bryggerilandly
http://beersmithrecipes.com/listrecipes/2810/nimbus39
Besvar

Tilbage til "Hjælp til at komme igang."