Malt i blød - hot or not?

Truntebryg
Indlæg: 5319
Tilmeldt: 15. nov 2008, 09:30

Re: Malt i blød - hot or not?

Indlæg af Truntebryg »

Umiddelbart kan jeg ikke forstå at der skulle være så mange mælkesyre baktusser på malt - det bliver jo trods alt ristet/ tørret ved 90°C i mange timer.
Jens H
Indlæg: 60
Tilmeldt: 21. maj 2015, 08:38
Geografisk sted: Odense SØ

Re: Malt i blød - hot or not?

Indlæg af Jens H »

Jeg har nu afprøvet metoden af to omgange. Det skal lige siges, at varmelegemet på en Grainfather har to effektniveauer: 500W og 2000W.
Den første øl jeg prøvede det på, var en IPA. Derfor var det en noget større mængde malt, 6,7 kg, hvilket er lidt mere end jeg normaltvist brygger med. Jeg indstillede bryganlægget til 2000W. Jeg kom vand i gryden og malt i maltpipen ved ellevetiden aftenen forinden og indstillede bryganlægget til at tænde mellem fire og fem. Efter mine beregninger skulle det så være færdigmæsket omkring klokken syv.
Da jeg stod op, måtte jeg dog desværre konstatere, at temperaturen kun var nået op på 44 grader, samt at varmelegemet var slået fra. Dette skyldtes en funktion i bryganlægget, der sikrer, at varmelegemet slår fra, hvis gryden koger tør, som havde slået til. Efter lidt bøvl fik jeg det ordnet og gennemførte så brygningen på normal vis. Da jeg førte urten over i gærspanden, opdagede jeg så til min forfærdelse, at urten var brændt godt og grundigt på i bunden. Der var så grunden til, at varmelegemet slog fra.
Efter et par uger har jeg fået smagt på øllet, og trods af at det brændte på, smager det ganske fortræffeligt. Hverken nogen jeg har serveret øllen for, hvilket inkluderer en ganske erfaren øldommer, eller jeg selv har kunnet smage, at urten brændte på.
Jeg forsøgte så igen på et bryg i går, som var en SMaSH med 5 kg malt. Denne gang indstillede jeg varmelegemet til 500W og satte bryganlægget til at starte klokken tre om om natten. Da jeg stod op var mæsken den rigtige temperatur og krystalklar. Mæskningen var altså forløbet helt efter planen. Den var brændt en lille smule på, men det har ingen betydning. Altså vil jeg erklære forsøget en succes, og det vil fremover være en del af min faste brygrutine. På denne måde kan jeg være færdig med øllen samt rengøring inden klokken ti eller brygge flere øl på én dag (jeg heller nok mere til det sidste :-).

Angående hvorfor det brændte på, hvilket det normalt ikke gør uagtet effekten på varmelegemet. Min teori er, at der trods maltpipe falder en mængde maltstøv til bunds i løbet af natten og lægger sig på varmelegemet. Når det så tænder, brænder det på. Så mindre varme giver mindre fastbrændt støv. Derfor tror jeg også, at mængden af malt har noget at sige for metoden. Men dette er et udstyrspecifikt problem.
Truntebryg
Indlæg: 5319
Tilmeldt: 15. nov 2008, 09:30

Re: Malt i blød - hot or not?

Indlæg af Truntebryg »

Man kunne måske frygte, at maltkagen pakkede sig godt og grundigt sammen i de 4-5 timer...

Kunne man lægge en pause ind på 15C (5t) i den periode hvor anlægget skulle være i dvale - altså således at pumpen kører... måske lade uret starte 5 x 15m i de første 5 timer ?
Jens H
Indlæg: 60
Tilmeldt: 21. maj 2015, 08:38
Geografisk sted: Odense SØ

Re: Malt i blød - hot or not?

Indlæg af Jens H »

Truntebryg skrev:Man kunne måske frygte, at maltkagen pakkede sig godt og grundigt sammen i de 4-5 timer...
Det er der umiddelbart intet der tyder på. Jeg havde en hel forrygende effektivitet på det andet bryg :-)
Besvar

Tilbage til "Generelt om brygning"