Side 1 af 1

Grainfather med lav effektivitet

Indlæg: 12. jan 2018, 09:54
af odenselunde
Kære forum

Jeg har nu brygget fem bryg på min Grainfather og jeg kan simpelthen ikke få sukker nok ud af malten. Jeg kværner malten samme dag som jeg brygger og laver ikke for store batches, men alligevel virker det som om, at mæskningen er for sløj. Hvis der er fuld gennemløb, så ryger utroligt meget af urten igennem overløbet og dermed, formoder jeg, bliver sukkeret ikke udvundet nok. Ved seneste bryg havde jeg således en effektivitet på 60%. Da jeg kørte mæskningen i spand var effektiviteten ofte i nærheden af 80%. Er der nogen der har et forslag til hvad jeg kan gøre for at opnå en væsentlig højere effektivitet?

En anden ting er, at jeg lige nu har en IIPA stående med OG 1.078 (skulle have været 1.098) og i dag er målingen på 1.020. Gæren er WLP002, så den kan vist ikke komme meget længere ned. Da jeg ønsker en slagkraftig øl tænker jeg på at omstikke øllen sammen med en omgang US-05, sådan at FG kommer endnu længere ned - er det en god idé?

Endelig: den skal tørhumles ved anden gæring. Jeg har humlepiller i fryseren. Skal jeg give humlen et sprøjt med iodophor inden jeg smider den i kogte humlesokker og så i øllen eller hvordan?

Alle bud, også delvise, er velkomne :-)


Søren

Re: Grainfather med lav effektivitet

Indlæg: 12. jan 2018, 10:28
af clucking
Vi har brygget 5 bryg på vores Grainfather nu og har ikke været under 80% i effektivitet. Tættere på 90 faktisk. Jeg tror den vigtigste parameter er, hvor fint/groft malten kværnes. Vi har en god kværn, hvor det kan indstilles. Vi prøver først ret groft - hvis der er hele kærner stiller vi den finere og prøver igen - kører sådan til alle kærner i en prøve er knækket og så derudaf. Vi justerer også PH med mælkesyre/citronsyre; jeg ved ikke hvor stor en betydning det har - nok ikke så stor.

Vi justerer flow under mæskning så der er meget lille overløb - kun lige så meget at der ikke er noget der brænder på.

Re: Grainfather med lav effektivitet

Indlæg: 12. jan 2018, 12:49
af 9colai
M.h.t. Wlp002 gæren, han du lære af min fejl. Som du nok har bemærket er det en meget tyk og klumpet gær der bundfælder meget nemt.

Jeg flaskede min stout ved en fg på 1.017 med den gær, hvor målet var 1.014. Efter en måneds tid havde jeg fået mig en omgang champagnestout der skummer fuldstændig over når man åbner den. Det viste sig at den havde gæret ned til 1.014 i flasken, sammen med den tilsatte sukker.

Jeg har læst om andre med tilsvarende oplevelser og løsningen skulle være at ruske gæren op fra bunden af spanden undervejs i fermentering. Det er simpelthen nødvendigt fordi den er så klumpet og bundfælder så nemt.

Mvh
Nicolai

Re: Grainfather med lav effektivitet

Indlæg: 12. jan 2018, 17:13
af Dalmoseosebryg
Tror også at din valsning/kværning er for fin, deraf også det ringe gennemløb, som beskrevet oven over, malt knækket i 2-3 stykker og godt med skaldele

Re: Grainfather med lav effektivitet

Indlæg: 12. jan 2018, 18:57
af Broder Jacob
Du kan også koge sukker, køle det ned og tilsætte det. Omrør derpå så gæren kommer på arbejde igen.
På den måde løfter du alkoholprocenten og så gør det ikke lige så meget at øllet er lidt fyldigere. Nogle gange gærer den længere ned end før sukkeret, blot fordi den har fået guf.
Du skal IKKE desinficere humle. Humle indeholder stoffer som klarer det for dig. Derfor kan man tørhumle uden videre. Bruger du humlesok, skal den være pinligt ren, gerne kogt inden brug.

Re: Grainfather med lav effektivitet

Indlæg: 14. jan 2018, 08:43
af odenselunde
Jeg vil næste gang justere min kværn, sådan at malten ikke bliver for fin. Jeg håber meget at det hjælper på overflowet. Jeg har efter 9colais råd givet gærtanken en ordentlig rystetur og minsandten om ikke gæren vågnede op til dåd igen. Her til morgen er den målt til 1.018 og jeg tænker at omstikke den til sekundær (jeg formoder at den kommer lidt længere ned der også).

Re: Grainfather med lav effektivitet

Indlæg: 14. jan 2018, 10:22
af kimognicklas
Hvordan er dit vand/malt forhold under mæskning?

Sendt fra min ONE A2003 med Tapatalk

Re: Grainfather med lav effektivitet

Indlæg: 14. jan 2018, 12:10
af odenselunde
kimognicklas skrev:Hvordan er dit vand/malt forhold under mæskning?


(Maltvægt i kg. x 2.7) + 3.5

Re: Grainfather med lav effektivitet

Indlæg: 15. jan 2018, 17:36
af Jens H
Jeg brygger på Grainfatheren. Jeg låner min svogers valse (ved ikke hvad mærke det er) og jeg får de bedste resultater med så fin valsning som muligt. Når jeg mæsker, har jeg altid fuldt gennemløb på pumpen, og det meste af mæsken løber ned igennem "afløbsrøret". Jeg tror ikke det gør noget, så længe noget af det blot løber igennem malten.
For at få et indtryk af hvor meget der ryger igennem, kan du jo lige slukke pumpen lidt for at se, hvor hurtigt væsken synker. Er der gennemløb, vil jeg gætte på, at din valsning skal være finere.

Re: Grainfather med lav effektivitet

Indlæg: 15. jan 2018, 20:33
af Dalmoseosebryg
Jens H skrev:Jeg brygger på Grainfatheren. Jeg låner min svogers valse (ved ikke hvad mærke det er) og jeg får de bedste resultater med så fin valsning som muligt. Når jeg mæsker, har jeg altid fuldt gennemløb på pumpen, og det meste af mæsken løber ned igennem "afløbsrøret". Jeg tror ikke det gør noget, så længe noget af det blot løber igennem malten.
For at få et indtryk af hvor meget der ryger igennem, kan du jo lige slukke pumpen lidt for at se, hvor hurtigt væsken synker. Er der gennemløb, vil jeg gætte på, at din valsning skal være finere.
jeg forstår ikke rigtig hvorfor du ikke skruer ned for pumpetrykket så der ikke løber noget i overløbet, det må da give en bedre effektivitet

Re: Grainfather med lav effektivitet

Indlæg: 16. jan 2018, 06:32
af Jens H
Dalmoseosebryg skrev:jeg forstår ikke rigtig hvorfor du ikke skruer ned for pumpetrykket så der ikke løber noget i overløbet, det må da give en bedre effektivitet

Hvorfor mener du det?

Re: Grainfather med lav effektivitet

Indlæg: 16. jan 2018, 07:19
af Dalmoseosebryg
Fordi du sender din urt forbi din mask og ikke igennem