Brew Monk

Re: Brew Monk

Indlægaf Truntebryg » 5. maj 2018, 14:21

Hmm tja ja - der sker selvfølgelig ikke noget ved at røre rundt under mæske. Men det er ligesom lidt imod idéen med et semi automatisk system - den skal bare passe sig selv fra indmæske til sparge !!

Det der er super vigtigt, er at malten bliver ordentlig rørt ind i mæsken. Her blev igen brugt en stor brygske af træ, den kan komme i bund uden at gøre stor skade. Jeg bruger rigtig god tid til at overbevise mig om at ALT malt er rørt ud i vandet, og der "skovles" fra bund til top mange gange rundt - for at se om der er evt. melboller !!!

Hvis indmæskningen laves grundigt, så tror jeg ikke det hjælper med ekstra omrøring senere. Spargering skader heller ikke, men der er jo 60 min til at fordele urten - så jeg tror ikke på gevinst her.

Mit 22L bryg no 6 på BrewMonk forløb igen uden problemer, denne gang huskede jeg at sætte mit lille forlængerrør på i bunden - således at jeg kunne få toppladen på.

Da jeg altid har 2-3L for meget urt, så er jeg gået ned i vandmængder - så der bliver kun lavet 28L. Der bliver hældt ca 19L vand op i gryden, og malten tilsættes nå klokken lyder. (typisk 4,2 til 4,5 kg) HVIS ikke grøden virker lind, så får den 1 L vand mere !!!

Bryg 6 skulle ramme 1049 på 4,03 kg malt og her passede det fint med 19L vand og så var der 9L til spargevand. (Efficiency sat til 88% i opskriften) Jeg ramte 1051 og GLEMTE selvfølgelig at aflæse urtmængden i gryden.... Den var dog over 20L med varm urt.

Glasballonen var dog næsten oppe på tidligere niveau (kunne se mærker fra genbrug af gær) så med de 2L bundfald så er jeg tæt på 21,5L total. Men der kan jo godt mangle en liters penge
Truntebryg
 
Indlæg: 5309
Tilmeldt: 15. nov 2008, 09:30

Foregående

Tilbage til Generelt om brygning

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Google [Bot] og 3 gæster