Inficeret - er man i tvivl?

Besvar
odenselunde
Indlæg: 84
Tilmeldt: 8. jan 2016, 13:33
Geografisk sted: 4621 Gadstrup

Inficeret - er man i tvivl?

Indlæg af odenselunde »

Hej alle

Jeg har efterhånden brygget godt og vel 40 bryg. Jeg er mand, hvorfor rengøringen af brygudstyret engang imellem går en kende for hurtigt. Jeg havde for et års tid siden lavet min første og eneste hvedeøl, der udover at være psykopat-karboneret smagte løjerligt - lidt hen ad banan. Men det er så også den eneste sløje øl (egen påstand) som er faldet lidt uheldigt ud.
Derfor spørger jeg: er man i tvivl hvis man drikker en inficeret øl? Kan den være en smule inficeret og kun smage en smule vammel? Jeg gjorde enormt meget ud af rengøringen i starten, men efterhånden er det bare varmt vand, sæbe, grundig skylning og iodophor.
9colai
Indlæg: 123
Tilmeldt: 2. apr 2017, 11:34

Re: Inficeret - er man i tvivl?

Indlæg af 9colai »

Mine første 3 forsøg på bweissbier røg ud i vasken. Det var ikke en infektion, det var en dårlig kombination af gær og gæringstemperatur. Brugte du white labs wlp300?
fjorgensen
Indlæg: 915
Tilmeldt: 2. apr 2014, 11:57
Geografisk sted: 7451 Sunds

Re: Inficeret - er man i tvivl?

Indlæg af fjorgensen »

Jeg tror banansmagen stammer fra en gær der har gæret lidt varmt.
Der findes mange forskellige ølfejl som jeg personligt tror er mere fremtrædende end egentlig infektion i øllet. Jeg har brygget +335 bryg uden at jeg har haft infektioner, dog har der været et par flasker som var blevet til eddike og her er man ikke i tvivl :-) det er eddike. Jeg tror de er kommet p.g. af en utæt kapsel for det har været enkeltstående tilfælde.
Renlighed er nøglen til godt øl og især alt der kommer i berøring med urten efter at den er kogt. Selv bruger jeg en blød børste, knofedt og steriliserer med kogende vand.
Senest rettet af fjorgensen 2. jun 2018, 21:06, rettet i alt 1 gang.
keep it simple !
jandk
Indlæg: 155
Tilmeldt: 4. jan 2018, 19:51
Geografisk sted: 7100 Vejle

Re: Inficeret - er man i tvivl?

Indlæg af jandk »

Jeg tror ikke at du har infektion, blot en hvedeøl, der har gæret ved for høj temperatur og har lavet for mange estere.

Min første hvedeøl gærede ved for høj temperatur (havde ikke styr på varmestyringen, lå mellem 24 og 26 grader).
Den smagte kraftigt af banan, faktisk så meget, at jeg syntes at den blev lidt kvalmende.
Min kone og familien var dog rigtig glade for den og kaldte en original Erdinger/Franziskaner for kedelig.
Min nr. 2 hvedeøl blev perfekt og gærede mellem 20 og 23 grader.
Den smager også af banan, som en hvedeøl skal, men i moderat mængde.
Jeg har begge gange brugt Safale WB-06, som giver en dejlig tør hvedeøl.

Jeg bruger https://www.brewersfriend.com/beer-priming-calculator/ til beregning af CO2.
Jeg beregner hvedeøl til 3.0CO2, som er i starten af hvedeøls-skalaen, men flaskerne kan helt sikkert tåle dette tryk.
En hvedeøl skal have et forholdsvist højt niveau af CO2. Jeg har ikke haft øl-flaske-bomber endnu.

Jeg har heller ikke haft infektion endnu, men er også hysterisk med hygiejnen, måske endda mere end nødvendigt.
Jeg renser først med OXI og steriliserer derefter med Starsan og skyller efter med kogende vand.
Besvar

Tilbage til "Generelt om brygning"