Effektivitet

Besvar
Nordskov
Indlæg: 40
Tilmeldt: 2. nov 2015, 16:49

Effektivitet

Indlæg af Nordskov »

Jeg har efterhånden lavet en del bryg og alle har kendetegnet, at effektiviteten har ligget noget under den teoretiske.
Men nu har jeg et par gange været ude for, at at min effektivitet har ligget en del over det teoretiske.
Begge gange har det været IPA med en stor del basismalt. Bege gange med Vienna.
Beercalc har foreslået 80% og begge gange har jeg ligget på ca 89%.

Er det et tegn på, at min mæskeprocedure er god, eller er der andre forklaringer på det?
Problemet er, at min alkoholprofil bliver helt hen i skoven. I stedet for 6,7%, kommer jeg op på 7,5-8% og det kan humle-/maltprofilen ikke bære.

Jeg er Nordskov på Beercalc og de to bryg er; "Nordskov IPA" og "IPA..."
morfmir
Indlæg: 676
Tilmeldt: 16. dec 2008, 22:55
Geografisk sted: Mørkøv

Re: Effektivitet

Indlæg af morfmir »

Hvis din målemetode er den samme og din effektivitet generelt er steget, så er det et godt tegn på at din mæskning er i orden.
Hvis du bliver ved med at have så høj en effektivitet, så bør du justerer dine opskrifter så de passer til din bedre effektivitet.
Hvis din effektivitet svinger, så prøv at pinpointe hvilke forskel der er på de "gode" og de "dårlige" bryg, og se om du kan opdage et mønster.

/Thomas
---
Imod tåber kæmper selv guder forgæves
Nordskov
Indlæg: 40
Tilmeldt: 2. nov 2015, 16:49

Re: Effektivitet

Indlæg af Nordskov »

morfmir skrev:Hvis din målemetode er den samme og din effektivitet generelt er steget, så er det et godt tegn på at din mæskning er i orden.
Hvis du bliver ved med at have så høj en effektivitet, så bør du justerer dine opskrifter så de passer til din bedre effektivitet.
Hvis din effektivitet svinger, så prøv at pinpointe hvilke forskel der er på de "gode" og de "dårlige" bryg, og se om du kan opdage et mønster.

/Thomas
Hej Thomas. Tak for svar.
Min målemetode er den samme. Men to meget ens bryg endte på hhv 76% (20 liter) og 88% (10 liter). Hhv "Elvis Juice" og "Nordskov IPA".
Fremgangsmåden var iflg mine logs nærmest identiske. Eneste forskel var basismaltene (og brygmængderne). Den første blev lavet på Pale Ale malt og den anden på Vienna.
Og nu min "IPA..." på 50-50% Pale Ale malt og Vienna malt og en effektivitet på 89% (20 liter). Samme fremgangsmåde.
Jeg kan ikke se et mønster.
morfmir
Indlæg: 676
Tilmeldt: 16. dec 2008, 22:55
Geografisk sted: Mørkøv

Re: Effektivitet

Indlæg af morfmir »

Nordskov skrev: Hej Thomas. Tak for svar.
Min målemetode er den samme. Men to meget ens bryg endte på hhv 76% (20 liter) og 88% (10 liter). Hhv "Elvis Juice" og "Nordskov IPA".
Fremgangsmåden var iflg mine logs nærmest identiske. Eneste forskel var basismaltene (og brygmængderne). Den første blev lavet på Pale Ale malt og den anden på Vienna.
Og nu min "IPA..." på 50-50% Pale Ale malt og Vienna malt og en effektivitet på 89% (20 liter). Samme fremgangsmåde.
Jeg kan ikke se et mønster.
Nej, der viser sig ikke åbnelys korrelation i maltsammensætningen og effektivitet. Men hvad med resten af din process? Har du ændret andet? Mæskevandet? mæsketid? Mæskeprogram? Omrøring eller ej? hvad med friskheden af malten? valsningen af malten? Brug af syre eller andet til justering af mæskevandet?

/Thomas
---
Imod tåber kæmper selv guder forgæves
fjorgensen
Indlæg: 915
Tilmeldt: 2. apr 2014, 11:57
Geografisk sted: 7451 Sunds

Re: Effektivitet

Indlæg af fjorgensen »

Korrekt valsning af malten er meget vigtig for effektiviteten.
keep it simple !
Nordskov
Indlæg: 40
Tilmeldt: 2. nov 2015, 16:49

Re: Effektivitet

Indlæg af Nordskov »

Som sagt har procedurene været stort set identiske for de tre bryg. Se opskrifter på BeerCalc.
Mæsketider og temperaturer er ens.
I Elvis Juice og Nordskov IPA er malten fra Brygladen. I IPA... er malten fra Humlecentralen.
I de to første blev der brugt Nornir flaskevand og en blanding af oxalsyre og citronsyre for at nå en pH på ca 4,5. I den sidste en blanding af Nornir og vand fra Ry vandværk tilsat 4mL 4M HCl og 4mL 4M H2SO4 for en pH på ca 4,5.
Havde IPA... været odd man out, havde det givet mening, da malten kommer et andet sted fra og jeg har brugt en anden vandprofil. Men det er ikke tilfældet, Det er lidt mystisk :)
mknudsgaard
Indlæg: 138
Tilmeldt: 6. maj 2015, 19:39
Geografisk sted: Holstebro

Re: Effektivitet

Indlæg af mknudsgaard »

PH på 4,5 lyder meget lavt, er det vandets PH, eller måler du under mæskning?

Under mæskning vil du typisk opleve bedst udtræk mellem 5.2-5.5

Det giver ikke så meget mening at låse sig fast på en vand-ph da malten ændrer gevaldigt på ph, derfor justerer jeg aldrig på vandet før jeg ved hvilket malt jeg har tænkt mig at brygge på.

Håber det giver mening :-)
Nordskov
Indlæg: 40
Tilmeldt: 2. nov 2015, 16:49

Re: Effektivitet

Indlæg af Nordskov »

mknudsgaard skrev:PH på 4,5 lyder meget lavt, er det vandets PH, eller måler du under mæskning?

Under mæskning vil du typisk opleve bedst udtræk mellem 5.2-5.5

Det giver ikke så meget mening at låse sig fast på en vand-ph da malten ændrer gevaldigt på ph, derfor justerer jeg aldrig på vandet før jeg ved hvilket malt jeg har tænkt mig at brygge på.

Håber det giver mening :-)
Det gør det.
De 4,5 er et forsøg, jeg laver, efter jeg læste op på BrewDogs opskrifter. De sigter i mange af deres IPA'er efter netop 4,5. Og med en effektivitet på næsten 90% tænker jeg at blive ved med det.
Jeg måler på mæsken. Men det er med pH strips, så nøjagtigheden bliver ikke bedre end ca 0,5 :)
Brugeravatar
Broder Jacob
Indlæg: 508
Tilmeldt: 4. okt 2013, 18:33
Geografisk sted: Emmabodavej 19f, 4450 Jyderup

Re: Effektivitet

Indlæg af Broder Jacob »

Kunne det tænkes at du har fået fat i en bedre gærstamme, måske et genbrug af en tidligere, som et mæt og stærk af tidligere brug?
Øl= en masse i en energisk fart
Omregnet
En masse øl i en fart= energi
Nordskov
Indlæg: 40
Tilmeldt: 2. nov 2015, 16:49

Re: Effektivitet

Indlæg af Nordskov »

Broder Jacob skrev:Kunne det tænkes at du har fået fat i en bedre gærstamme, måske et genbrug af en tidligere, som et mæt og stærk af tidligere brug?
Jeg har til gode at genbruge gæren, da jeg som regel laver et par bryg i træk. Det må jeg prøve en dag.
I det her tilfælde foregår hele mystikken i mæskefasen.

I torsdags lavede jeg min Chokostout med en effektivitet på 86%. Langt højere end tidligere med samme mængde malt.
Almindeligt hårdt (19 dH) hanevand blødgjort med HCl og H2SO4 til en pH på ca 5.
Et eller andet må jeg gøre rigtigt :)
Besvar

Tilbage til "Generelt om brygning"