Eftergæring vil ikke starte

Besvar
MKallestrup
Indlæg: 19
Tilmeldt: 12. jan 2020, 22:17

Eftergæring vil ikke starte

Indlæg af MKallestrup »

Hej

Jeg har et problem med at få gang i eftergæring på tre forskellige bryg jeg har flasket inden for de sidste 2-4 uger.

Alle tre bryg er IPA på 7,5-8% ABV og 150-200IBU regnet efter Tinseth metode.

to bryg er gæret med safale US-05 og en med safale S-04.

Alle tre bryg har gæret i 7-8 dage ved 18-20° C. De er her efter omstukket og gæret videre i 7-8 dage ved 22-24° C. med 15-20g tørhumle pr. liter (De var stort set nået FG inden omstikning; FG henholdsvis 1014, 1018 og 1008).
Endeligt er de flasket, hvor der er tilsat 6g sukker pr. liter. De er her efter opbevaret ved ca. 20° C. i 2-4 uger.

Desværre er øllet stadig helt fladt. Der er ikke kommet gang i eftergæringen...

For 4 dage siden, åbnede jeg 3 flasker fra hver af de 3 bryg. De 3 flasker (9 i alt, 3 fra hver bryg) fik henholdsvis tilsat 2g sukker til den første; 1/4 tsk gær (US-05) til den anden og endeligt 2g sukker + 1/4 tsk gær til den sidste. Her efter har de fået kapsel på igen og har efterfølgende stået ved ca. 24° C. i 4 dage, mens de er "let rystet" to gange dagligt. - Jeg var sikker på noget af dette ville sætte gang i gæring. Men nej, i dag er der stadig ingen bobler i mit øl.

Hvad går der galt? kan gæren ikke tåle alkoholen? eller kan det være de store mængder humle der giver problemer?

Jeg har imellem den 1. og 2. IPA brygget en Pale Ale efter stort set samme fremgangsmåde (med US-05 gær), dog på kun ca. 4,8% og med betydeligt mindre humle (ca. 50 IBU og ingen tørhumle). Denne har eftergæret perfekt.
mhn
Indlæg: 439
Tilmeldt: 22. feb 2017, 16:58

Re: Eftergæring vil ikke starte

Indlæg af mhn »

Fermentis siger, de kan klare 9-11%.

Kan det være Apparent attenuation? Jeg kan ikke lige regne ud, om du er over de ca. 80%, de skriver om.

https://fermentis.com/en/fermentation-s ... fale-s-04/" onclick="window.open(this.href);return false;
https://fermentis.com/en/fermentation-s ... ale-us-05/" onclick="window.open(this.href);return false;

F-2 siges at være god til eftergærring. (Jeg har ikke prøvet det selv.) https://fermentis.com/en/fermentation-s ... afale-f-2/" onclick="window.open(this.href);return false;
Mvh
Morten

Den ene af to. :-) http://mortenbryg.dk
MKallestrup
Indlæg: 19
Tilmeldt: 12. jan 2020, 22:17

Re: Eftergæring vil ikke starte

Indlæg af MKallestrup »

mhn skrev:Fermentis siger, de kan klare 9-11%.

Kan det være Apparent attenuation? Jeg kan ikke lige regne ud, om du er over de ca. 80%, de skriver om.

https://fermentis.com/en/fermentation-s ... fale-s-04/" onclick="window.open(this.href);return false;
https://fermentis.com/en/fermentation-s ... ale-us-05/" onclick="window.open(this.href);return false;

F-2 siges at være god til eftergærring. (Jeg har ikke prøvet det selv.) https://fermentis.com/en/fermentation-s ... afale-f-2/" onclick="window.open(this.href);return false;
Ja der burde umildbart ikke være et problem med alkohol procenten. Jeg er omkring en forgæringsgraf på 80% på urten, men idet jeg tilsætter sukker til eftergærring, burde det ikke være et problem?

Jeg har målt ph i øllet til 4-4,5.

Jeg er ved at lave en gærstarter, så kommer øllet fra flasker over i en gryde med gærstarter og blandet godt og så på flaske igen. Så burde der bestemt være masser af levende gærceller..
Jeg tør ikke tilsætte mere sukker en de 6 gram pr. liter der allerede er tilsat
Brugeravatar
Borg
Indlæg: 4741
Tilmeldt: 28. dec 2009, 17:46
Geografisk sted: Herning

Re: Eftergæring vil ikke starte

Indlæg af Borg »

Mit bud er, at dine problemer skyldes underpitching og/eller dårlige forhold for gæren, og at den derfor er blevet stresset og uarbejdsdygtig.
- Hvilken mængde øl har du haft i din gærspand?
- Hvilken OG havde din urt?
- Hvor meget gær har du tilført?
- Har du rehydreret din gær (det lyder som om du anvender tørgær), og hvordan?
- Hvordan har du iltet din urt?
Hilsen Erik Borg
http://www.borgsbryghus.dk" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.facebook.com/BorgsBryghus/" onclick="window.open(this.href);return false;
MKallestrup
Indlæg: 19
Tilmeldt: 12. jan 2020, 22:17

Re: Eftergæring vil ikke starte

Indlæg af MKallestrup »

Borg skrev:Mit bud er, at dine problemer skyldes underpitching og/eller dårlige forhold for gæren, og at den derfor er blevet stresset og uarbejdsdygtig.
- Hvilken mængde øl har du haft i din gærspand?
- Hvilken OG havde din urt?
- Hvor meget gær har du tilført?
- Har du rehydreret din gær (det lyder som om du anvender tørgær), og hvordan?
- Hvordan har du iltet din urt?
Er helt enig med din antagelse om at problemet skyldes gæren.
FG var 1070-1078 for de 3 bryg. Alle på 8 liter.
Der er anvendt ca. 5 g gær. Som først er rehydreret 5 timer i sterilt vand og derefter er anvendt i en gærstarter med 2,5dl sterilt urt med OG på 1038. Gærstarteren har stået ved ca. 22°C. I to døgn, hvor den er omrystet 2-3 gange dagligt.
Gærstarteren er tilsat urten hvor de begge har været 22-25° C.
Gæringen er forløbet planmæssigt og er gæret langt ned.
FG på 1008-1018 (bryg med FG på 1018 var med 40% cara malt)
Brugeravatar
Borg
Indlæg: 4741
Tilmeldt: 28. dec 2009, 17:46
Geografisk sted: Herning

Re: Eftergæring vil ikke starte

Indlæg af Borg »

En unødig omstændelig proces omkring din gær.
5 gram tørgær er i sig selv tilstrækkeligt til 8 liter urt på 1.078.

Rehydreres i kogt vand afkølet til 27-30 grader, drysset ud på overfladen. Henstår urørt i 15 minutter, hvorefter det rystes forsigtigt. Henstår igen i 15 minutter, og rystes godt. Tilsættes den iltede urt inden for 15 minutter ved tilnærmelsesvis ens temperatur.
Den dehydrerede gær skal have næring kort tid efter rehydrering, så dér har du for lang opbevaringstid.
En gærstarter har været unødig, og for tørgær helt unødvendigt. Det gør ikke noget for gæren, og prismæssigt er det ikke rentabelt.

I din proces kan jeg kun pege på den lange opbevaringstid efter færdig rehydrering som direkte dårligt for din gær.
Hilsen Erik Borg
http://www.borgsbryghus.dk" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.facebook.com/BorgsBryghus/" onclick="window.open(this.href);return false;
Besvar

Tilbage til "Generelt om brygning"