DM i Håndbryg - Finale 2020

Besvar
hollose
Indlæg: 17
Tilmeldt: 30. sep 2014, 09:23

DM i Håndbryg - Finale 2020

Indlæg af hollose »

De kyndige og dygtige øldommere har nu duftet, smagt og bedømt sig igennem de 314 forskellige håndbryggede øl, som I har indsendt til årets DM. Medaljevinderne i de 13 kategorier er nu fundet.

Desværre kunne vi allesammen ikke mødes inde på årets ølfestival, som vi plejer, og offentliggøre og kåre vinderne der, klappe af de dygtige håndbryggere, skåle og give knus og high five.

Men det skal ikke stoppes os, så DM finale og kåring skal der blive, i år som en livesending af DM Finalen på Facebook, lørdag d. 6. juni kl. 16.00 (se detaljer nedenfor).

På dagen vil de 13 guldvindere i hver kategori blive bedømt af erfarne finaledommere, som skal finde "Årets Håndbrygger" overall blandt de bedste af de bedste øl. I år uddeles der ikke kun guld til Årets Håndbrygger, men også sølv og bronze. Desværre er det sædvanlige Skandinaviens Mesterskab aflyst i 2020, da der jo stadig er en masse rejseforbud mellem vores lande.

TAK TIL SPONSORERNE / PRÆMIER TIL VINDERNE

Intet DM uden gode præmier til vinderne, og i år er ingen undtagelse. Fra Danske Øldommere vil jeg gerne sende en stor stor tak følgende præmiesponsorer:

Guldvinder i hver kategori - 750 kr. gavekort fra Maltbazaren

Sølvinder i hver kategori - 500 kr. gavekort fra Humlecentralen

Bronzevinder i hver kategori - 300 kr. gavekort fra JM Bryg

Herudover får ALLE medaljevindere 12 måneders abonnement fra Brewfather og et gavekort til at få trykt nogle etikker hos Ikast Etiket.

Og hvad så med Årets Håndbrygger? Sponsorpræmierne til dem vil blive annonceret lige op til DM Finale. Følg med på Facebook og her på mail.!

PS. Husk at støtte sponsorerne, når de støtter jer og Danske Øldommere og nævn gerne for dem, at I er glade for at de sponsorerer præmierne - så kan det være de kommer igen næste år.!

DM FINALE, LØRDAG D. 6 JUNI KL. 16.00

Selve offentliggørelsen af alle DM medaljevinderne vil blive streamet live på Facebook, kl. 16.00, og der er oprettet en facebookside (DM i Håndbryg) til formålet og under den en begivenhed “DM i Håndbryg Finale 2020”. Følg siden ved at “Synes godt om” den og meld jer til begivenheden ved at vælge “Deltager” på den.

Fordelen er derudover, at hele DM Finale sendingen kan ses efterfølgende, hvis I ikke lige har mulighed for det på dagen. Vi lægger den også på YouTube.

OPFORDRING

I må meget gerne på dagen ligge billeder og videoer ind (f.eks. af jublende og skålende medaljevindere) på DM i Håndbryg Facebook siden (som et opslag)

Når live-sendingen er i gang, kan man dog kun kommentere selve begivenheden med tekst (og desværre ikke billeder).

Vi ses online d. 6/6 kl. 16.00.!
Besvar

Tilbage til "Generelt om brygning"