Majsflager, forkogning

Besvar
peos
Indlæg: 727
Tilmeldt: 1. dec 2011, 22:09

Majsflager, forkogning

Indlæg af peos »

Har hidtil brugt majs fra Al-bryg, og det har være store flager som Cornflakes, som er forkogte, og som jeg har kommet direkte i masken.

Har nu købt majs fra Lund. Det er Fawcett, Flaked Maize, og det er i meget mindre stykker og ikke ret flageagtige. Det ser nærmest ud som hakkede eller snittede majskorn. Kan det passe, at de ikke er forkogte, og skal forkoges, før de kommes i masken?
Senest rettet af peos 11. apr 2021, 19:54, rettet i alt 1 gang.
peos
Indlæg: 727
Tilmeldt: 1. dec 2011, 22:09

Re: Majsflager, forkogning

Indlæg af peos »

Så er jeg den erfaring rigere - det kan IKKE anbefales at forkoge. Det blev en tyk klistret grød, som på trods af omrøring brændte på.

Det røg derfor ud, og nye flager kom direkte i masken, 30 % af opskriften og jeg undgik stuck mash. Var lidt spændt på, om stivelsen ville blive omsat. Mæskede 2 timer uden cirkulation den første time. Effektiviteten landede på 88 %, så den bekymring blev også gjort til skamme.
Knet
Indlæg: 497
Tilmeldt: 16. okt 2017, 18:58
Geografisk sted: Ballerup

Re: Majsflager, forkogning

Indlæg af Knet »

Majsgrød. Det er god basiskost til morgenmad i Sydstaterne så jeg på Netflix i går, med hakket lever stegt med løg!

Af nysgerrighed, hvad brygger du, der kalder på majsflager? Og hvorfor? For at få øl lettere/mere tør?

Jeg smagte en gang en pilsner af de rigtigt billige og syntes faktisk den var ok, med en positiv bismag, af noget der så skulle vise sig at være majs. Ds jeg googlede det, faldt jeg over en artikel i Berlingske., omhandlende at majs blev droppet i Carlsbergs pilsner i 1999, hvilket daværende formand for danske ølentusiaster fandt positivt, omend Carlsberg øget malttilsætning til trods, prøvede at holde smagen. Han citeres for: “Det er en lykkelig ting, at Carlsberg fjerner majsen, for majs er en uskik i øl”.
Og i artiklen omtales majs da også som et billigt alternativ til byg. Er jeg ikke helt forkert på den, vil det også blive betragtet som en fejl ved flere øltyper. https://www.berlingske.dk/samfund/oel-e ... -uden-majs" onclick="window.open(this.href);return false;

Uanset hvad, så skal man jo lade sig styre af sin palette og det er da godt, at smag og behag er forskelligt! Og jeg syntes det var en ok smag. Men jeg bliver så nok aldrig øldommer :-)

Hvad skal det bruges til?

Vh. Kenneth
peos
Indlæg: 727
Tilmeldt: 1. dec 2011, 22:09

Re: Majsflager, forkogning

Indlæg af peos »

Mexican Lager - mit bud på en Corona :-)

Har lavet den nogle gange, og det er indtil videre nok den bedste lager, jeg har lavet. En let, lys og frisk sommerøl. 70 % pilsnermalt, 30 % majs og humlet med Cascade og Hallertauer Mittelfrüh. WLP940 gær.
Knet
Indlæg: 497
Tilmeldt: 16. okt 2017, 18:58
Geografisk sted: Ballerup

Re: Majsflager, forkogning

Indlæg af Knet »

Tak for det! Den røg lige på bryg-backloggen :-)

Vh. Kenneth
Besvar

Tilbage til "Generelt om brygning"