Vurdering af min første all-grain opskrift

Alm. Nybegynder hjælp.
Besvar
mkrist
Indlæg: 3
Tilmeldt: 26. jun 2018, 22:37

Vurdering af min første all-grain opskrift

Indlæg af mkrist »

Hej forum

Jeg har brygget en enkelt øl med semi-grain sidste år. Nu har jeg indkøbt udstyr til at lave et BIAB all-grain bryg. Har samlet viden og informationer og er kommet frem til en opskrift baseret på denne opskrift: https://beercalc.org/?t=31647" onclick="window.open(this.href);return false;

Jeg har lavet en relativt detaljeret beskrivelse over mit udstyr og den fremgangsmåde, jeg tænker jeg vil benytte mig af. Det var mest for min egen forberedelses skyld, men da jeg havde skrevet det, gik det op for mig, at jeg kunne poste det herinde og få feedback på opskriften. Jeg er primært ude efter at få at vide, hvis der er noget i opskriften der ikke duer, fx for dårlig desinficering, underlige mængder eller whatever.

Anyway, her kommer den, jeg håber ikke den er for lang til at overskue:
Opskrift Michael #2:

Batchstørrelse: 25 L i gæringsspand

OG: 1.063, FG: 1.015, ABV: 6.32%, IBU: 36.15, SRM: 15.60

Malt:
7,4 kg pale ale malt, valset
130 g roasted barley

Mæskning: 67 grader C i 60 minutter vha. BIAB.

Humle: 80 g Goldings, kogt 60 min

Gær: 2 pakker Safale S-04 gær med 11 g i hver. Fermentering ved 16-17 grader.


Udstyr:

Før nedkøling
Rengøres: Gryde og låg, brygske, mæskepose, termometer, humlepose, chiller (desinficer gerne de dele, der ikke bliver kogt med)

Efter nedkøling
Rengøres og desinficeres: Termometer, dørslag, gæringsspand og låg, gærlås, 50 mL sprøjte, kuglehane udvendigt


Fremgangsmåde:

Fyld 34 L vand fra haveslangen i gryden. Tænd for gasblusset og varm op til 70-71 grader C med låget på gryden. Sluk for gasblusset. Put al valset malt og korn i mæskeposen og sænk mæskeposen ned i vandet. Der røres godt rundt så al malten bliver vædet.

Hold vandet på 67 grader C i 60 minutter. Tænd om nødvendigt gasblusset kortvarigt for at holde temperaturen på 67 grader C mens der løftes i mæskeposen for at den ikke er i kontakt med bunden imens. Efter 60 minutter løftes mæskeposen med korn med et hejsesystem og den får lov at dryppe af.

Mens masken drypper af, tændes gasblusset for at koge urten. (Når det meste af urten af dryppet af, tages en prøve til måling af pre-boil gravity.) Imens urten kommer op på kogetemperatur gøres humlen klar i humleposen. Når urten koger tilsættes humlen, som skal koge med alle 60 minutter. Når der er 15 minutter tilbage af kogetiden nedsænkes den rengjorte chiller i urten, så den kan koge med for at blive steriliseret. Når der er 10 minutter tilbage af kogetiden, tilsættes en passende mængde protafloc-tablet (lidt over en halv).

Når urten har kogt i 60 minutter slukkes der for gasblusset og chilleren kobles på vandsystemet, nedsænkes i urten og der tændes for vandet. Mens urten køles ned desinficeres gærspand og låg, gærlås, 50 mL sprøjte, termometer, dørslag samt udvendig del af kuglehane på gryden.

Der måles med termometeret. Når temperaturen er nede på 25 grader stoppes vandet til chilleren og den fjernes. Der udtages en prøve til måling af OG, som måles og noteres. Dørslaget placeres med bunden opad i gæringsspanden og gæringsspanden placeres nedenfor kuglehanen, så urten plasker direkte ned på dørslaget. Det må gerne sprøjte men ikke så meget at der ryger noget ud af gæringsspanden. Der bruges ikke slange og selvom urten flyder i fri luft vurderes det, at risikoen for luftbåren infektion er meget lille, da der bruges rigeligt med tørgær umiddelbart efter påfyldning på gæringsspanden. Der holdes pause nogle få gange undervejs og der rystes så godt som muligt med gæringsspanden for at ilte urten. Når al urten er kommet på gæringsspanden (bortset fra det sidste med meget bundfald) fjernes dørslaget med en desinficeret genstand.

Gæren hældes i og forsøges så vidt muligt blandet med øllet(!) ved at rokke med gæringsspanden. Gærlåsen påfyldes kogt, afkølet vand og isættes hullet i låget på gæringsspanden. Gæringsspanden sættes til gæring ved 16-17 grader.
Tak til dem der nåede hele vejen igennem. Er spændt på at høre om der er nogen der har noget at sige :)
ApS bryggeren
Indlæg: 57
Tilmeldt: 27. sep 2013, 07:06
Geografisk sted: Halsnæs

Re: Vurdering af min første all-grain opskrift

Indlæg af ApS bryggeren »

Hej

Der er en ting der især springer mig i øjene.

Du skriver at du vil fylde vandet i gryden med haveslangen. Husk i såfald at lade vandet løbe igemmen i et stykke tid så det ikke er "gammelt" vand, altså vand der har stået i slangen og blevet opvarmet af solen.
Personligt ville jeg købe en slange som jeg kun brugte til brygning.

Lige et par gode råd:

Ville måske også varme vandet til mere op inden jeg tilsætter malt plejer at sige 5 grader over mæsketemperaturen alt efter maltmængde og dens temperatur

Jeg plejer også at rehydrerer gæren så er den bedre klar. Hæld gæren i kogt vand med en temperatur på lidt over 30 grader. Lad det stå 10-15 minutter uden at røre rundt. Rør rundt med en ren ske og vent 5-10 minutter

Du kan røre rundt med en ren ske når du tilsætter gæren så er du sikker på den bliver blandet godt

God brygning og spørg endelig hvis mit svar giver spørgsmål
Hilsen

Martin
Tryghed er at ha' en øloplukker tøjret til sin gyngestol
Citat Benny Andersen
mkrist
Indlæg: 3
Tilmeldt: 26. jun 2018, 22:37

Re: Vurdering af min første all-grain opskrift

Indlæg af mkrist »

Hej Martin

Tusind tak for dit svar. Og tak fordi du tog dig tid til at læse den lange roman, jeg havde skrevet :)

Jeg bruger min haveslange jævnligt for tiden og vil selvfølgelig sørge for at køre noget vand igennem inden jeg putter det i gryden. Ellers er jeg ikke specielt nervøs for at det skulle være en dårlig idé at bruge haveslangen. Jeg vil sørge for at selve slangen ikke berører gryden, så der ikke kommer noget fra ydersiden i vandet. Slangen skal nok blive skyllet grundigt igennem indvendigt. Overvejer også at købe en slange kun til brygning :)

Tak for de gode råd. Jeg har forsøgt at beregne hvad min temperatur på vandet skal være med nogle særskilte BIAB udregnere (http://www.simplebiabcalculator.com" onclick="window.open(this.href);return false;). Den siger nærmest kun 69 grader.

God idé at rehydrere gæren, det har jeg læst flere steder. Er det det samme som at lave en gærstarter? Eller er det udelukkende for at få den klar til urten og ikke for at få flere gærceller? Kan man også lave en gærstarter med lidt sukker i, så de formerer sig? Hvor længe før skal man gøre det?
ApS bryggeren
Indlæg: 57
Tilmeldt: 27. sep 2013, 07:06
Geografisk sted: Halsnæs

Re: Vurdering af min første all-grain opskrift

Indlæg af ApS bryggeren »

Hej igen

Man rehydrerer tørgær for at vække vores små venner (gærcellerne) og ikke give dem et chok når man hælder dem i urten. Faktisk siger man at man kan dræbe op til halvdelen af dem (og hvem vil dræbe ens venner der laver alkohol)
Dette gøres altså kun for at klargøre gæren og har intet med en gærstarter at gøre. Der er vist nogen der putter sukker i vandet men opskriften nedenunder har virket for mig

Jeg har hentet dette fra how to brew af john palmer

Re-hydrating Dry Yeast
1. Put 1 cup of warm (95-105F, 35-40C) boiled water into a sanitized jar and stir in the yeast. Cover with Saran Wrap and wait 15 minutes.
2. "Proof" the yeast by adding one teaspoon of extract or sugar that has been boiled in a small amount of water. Allow the sugar solution to cool before adding it to the jar.
3. Cover and place in a warm area out of direct sunlight.
4. After 30 minutes or so the yeast should be visibly churning and/or foaming, and is ready to pitch.

Denne bog er på engelsk men let at forstå den kan læses gratis på nettet
Hilsen

Martin
Tryghed er at ha' en øloplukker tøjret til sin gyngestol
Citat Benny Andersen
mkrist
Indlæg: 3
Tilmeldt: 26. jun 2018, 22:37

Re: Vurdering af min første all-grain opskrift

Indlæg af mkrist »

Hej igen Martin

Tak, ja. Har også læst at det vist ikke giver så meget mening at lave en gærstarter af tørgær, fordi der er relativt mange gærceller. Så hvis jeg bruger to pakker på 11,5 g hver og rehydrerer dem, så er det vist helt fint. Jeg har læst størstedelen af den bog, og der er rigtig meget fantastisk viden for en nybegyndende brygger.
Besvar

Tilbage til "Hjælp til at komme igang."