Første personlige opskrift

Alm. Nybegynder hjælp.
Besvar
ChristianDP
Indlæg: 53
Tilmeldt: 15. dec 2017, 12:02

Første personlige opskrift

Indlæg af ChristianDP »

Hej forum.

Jeg har efterhånden brygget 7-8 kits fra brygladen som generelt har fungeret vældig godt. Jeg har i hvert fald fået en masse velsmagende øl ud af det, om end de ikke alle har ramt den abv de skulle.

Jeg har dog efterhånden mod på at forsøge mig med at bygge min egen opskrift op og skal lige bruge lidt hjælp.

Jeg har ikke til sinde at opfinde den dybe tallerken igen, men vil da gerne prøve at sætte lidt mit eget præg på øllen. Jeg har lavet den i beercalc og baseret den på en Czech Pilsner og tilført den lidt røgmalt, bare for at få den til at stikke lidt ud.

Jeg har også tænkt mig at dele den op i to separate gærspande og bruge to forskellige slags gær. Jeg har læst mig til, at M54 Californien kan bruges til at lave en overgæret “pilsner”. Den vil jeg så sammenligne med S-23 lagergær fra fermentis, som jeg har brugt til en tjekkisk lager fra brygladen et par gange.
I den forbindelse er der lige et spørgsmål til min gæringsproces. Begge spande (har et par 15liters jeg kan bruge) bliver jo sat til gæring samme dag - et i mit køleskab og et i mit lune gærrum. Efter ca 14 dage er den overgærede halvdel klar og skulle gerne coldcrashes. Men i det køleskab står den undergærede jo stadigvæk og hygger sig en uges tid endnu. Kan jeg sætte den overgærede ind sammen med den undergærede og køre dem begge helt ned i temperatur et par dage uden at den undergærede tager skade? Skal jeg hellere tage den undergærede ud så længe, med fare for at den kommer længere op i temperatur og “gærer forkert” et par dage? Kan noget “gære forkert”?

Så er der alt det med effektivitet. Jeg er ikke sikker på jeg helt fatter konceptet i det? Er der nogen der kan pensle det ud på en forholdsvis enkel måde?

Kom i det hele taget gerne med gode råd og kommentarer til min opskrift. Al kritik er velkommen:)

På forhånd tak!

- Christian
Vedhæftede filer
39F00372-DA38-4871-9A71-D84CAED63F93.png
JAFU
Indlæg: 200
Tilmeldt: 21. jul 2017, 12:13
Geografisk sted: Falster

Re: Første personlige opskrift

Indlæg af JAFU »

Hej Christian

En fin lille test af gærtyper du er på vej med.
Med hensyn til temperatur-logistikken, så vil jeg tro, at du kan gøre begge dele uden at risikere det store. Det er måske ikke helt efter bogen, men jeg tror ikke på, at det vil gå galt.
Alternativt kunne du lade din ale stå og vente den ekstra uge, indtil din undergærede også er klar til coldcrash, og så crashe dem begge samtidig. Den løsning ville jeg selv vælge.

Effektiviteten er et udtryk for, hvor god du er til at få sukker ud af malten.
Det meste sukker er i den væske, der drypper af malten efter mæskning, men der vil stadig være en god del tilbage i malten siddende på skaldele osv. Når malten er dryppet af, skal du have så meget sukker som muligt vasket/skyllet ud af malten og med over i det, du nu skal til at koge humle i - og jo bedre du er til det, jo højere effektivitet.
Du kan måle sukkerindholdet med en flydevægt eller et refraktometer.
Hvis du ved dine tidligere bryg har haft svært ved at opnå den ønskede abv, har din effektivitet nok været lav.
Per
Indlæg: 338
Tilmeldt: 29. jan 2018, 20:06
Geografisk sted: Rønnede

Re: Første personlige opskrift

Indlæg af Per »

Hej Christian.

Dejligt at du også har mod på at prøve at lave opskrifter selv. Jeg ville også gøre som JAFU foreslår omkring gæringen.

I forhold til din opskrift i BeerCalc tror jeg, at du måske skal sætte din effektivitet til 70% for ikke at blive alt for skuffet. Jeg har ikke været over 77% endnu, snarere omkring 70 - 72%. Jeg er sikkert heller ikke dygtig nok endnu, så 80% lyder højt for mig. Men det kan da godt være at der er mange ligger deroppe, men jeg har bare ikke knækket koden endnu.

Mvh. Per.
ChristianDP
Indlæg: 53
Tilmeldt: 15. dec 2017, 12:02

Re: Første personlige opskrift

Indlæg af ChristianDP »

JAFU skrev:Hej Christian

En fin lille test af gærtyper du er på vej med.
Med hensyn til temperatur-logistikken, så vil jeg tro, at du kan gøre begge dele uden at risikere det store. Det er måske ikke helt efter bogen, men jeg tror ikke på, at det vil gå galt.
Alternativt kunne du lade din ale stå og vente den ekstra uge, indtil din undergærede også er klar til coldcrash, og så crashe dem begge samtidig. Den løsning ville jeg selv vælge.

Effektiviteten er et udtryk for, hvor god du er til at få sukker ud af malten.
Det meste sukker er i den væske, der drypper af malten efter mæskning, men der vil stadig være en god del tilbage i malten siddende på skaldele osv. Når malten er dryppet af, skal du have så meget sukker som muligt vasket/skyllet ud af malten og med over i det, du nu skal til at koge humle i - og jo bedre du er til det, jo højere effektivitet.
Du kan måle sukkerindholdet med en flydevægt eller et refraktometer.
Hvis du ved dine tidligere bryg har haft svært ved at opnå den ønskede abv, har din effektivitet nok været lav.
Tak for rådene. Jeg ender nok bare med at lade den overgærede stå lidt længere ja. Det burde der vel nok ikke kunne ske noget ved.

Jeg har sparget på alle mine bryg indtil videre, så den proces er jeg efterhånden ved at være vældig tryg ved. Jeg har både refraktometer og flydevægt til at måle med. Der kan selvfølgelig sikkert også forbedres på det område.
ChristianDP
Indlæg: 53
Tilmeldt: 15. dec 2017, 12:02

Re: Første personlige opskrift

Indlæg af ChristianDP »

Per skrev:Hej Christian.

Dejligt at du også har mod på at prøve at lave opskrifter selv. Jeg ville også gøre som JAFU foreslår omkring gæringen.

I forhold til din opskrift i BeerCalc tror jeg, at du måske skal sætte din effektivitet til 70% for ikke at blive alt for skuffet. Jeg har ikke været over 77% endnu, snarere omkring 70 - 72%. Jeg er sikkert heller ikke dygtig nok endnu, så 80% lyder højt for mig. Men det kan da godt være at der er mange ligger deroppe, men jeg har bare ikke knækket koden endnu.

Mvh. Per.
Tak for svaret. Det kan godt være jeg skal nedjustere forventningen om 80% effektivitet. Man kan jo altid blive positivt overrasket;). På nogle af de første brygkits jeg lavede fik jeg dog en noget højere OG end forventet jvf opskrifterne. Måske har jeg bare været heldig, og jeg ved da heller ikke præcist hvad den faktiske effektivitet har været.
Besvar

Tilbage til "Hjælp til at komme igang."