En hjælpende hånd

Kun til sammenlignings eksperimenter.
Besvar
Brugeravatar
k.larsen
Indlæg: 710
Tilmeldt: 29. sep 2008, 20:47
Geografisk sted: nr.snede

En hjælpende hånd

Indlæg af k.larsen »

Måske er det samme emne som vi hånede i en tidligere tråd.
Men jeg mener at det ser interessant ud.

Artikel:

Nyt teknologisk bryghus skal bekæmpe dårlig øl
Af: Irene Berg Petersen, journalist
13. august 2013 kl. 10:25
Et nyt avanceret bryghus på Aarhus Universitet skal hjælpe de mindre bryggerier til at undgå dårligt bryg. Teknologien kan også gøre de studerende klogere på højteknologiske sensorer.
Forskere fra Aarhus Universitet har sat sig for at forbedre ølbrygningen i Danmark. Viden fra et nyt højteknologisk bryghus på universitetet skal nemlig forhindre, at den biologiske proces under brygningen på de mindre bryggerier kører af sporet.
»Hvis du kigger på Carlsberg, så har de jo ingen problemer med at overvåge og kontrollere brygningen, så den bliver god hver gang. Men vi vil gerne lave et samarbejde med de små bryggerier, som ikke har helt samme ekspertise,« siger adjunkt og leder af det nye bryghus Christian Dannesboe.
Forskeren forklarer, at folkene bag de mindre bryggerier i Danmark ofte har mere iværksætterlyst og øl-entusiasme end videnskabelig indsigt i de yderst komplicerede biologiske processer, som finder sted, når humle, vand og gær bliver til øl.
»Der skal meget lidt til for at give øl en uønsket bismag. Det kan være alt fra et kim i luften, der går i tanken eller en temperatur, som er lidt for høj eller lidt for lav, når man tilsætter gæret. Og har man endelig fundet frem til en god opskrift og bryggemetode, der virker, så kan det være særdeles vanskeligt at ramme den samme smag igen,« siger Christian Dannesboe.
Smagen skal være helt rigtig
Det nye videnskabelige bryghus vil kunne finde den præcise opskrift på den øl, som et lille bryggeri har en intention om at brygge, men som bare ikke vil lykkes.
»Bryggerierne kan komme til os, hvis de har problemer med et bryg med en uventet bismag. Så kan vi med vores udstyr forsøge at identificere problemet og derigennem får vi mulighed for at gribe ind og styre processen i den rigtige retning,« siger Christian Dannesboe og fortsætter:
»Vi vil ikke kunne finde formlen på den øl, som smager bedst i verden. Vi er bare interesseret i, at øllen smager af de ingredienser, man putter i. Så hvis man putter New Zealandsk humle i, så skal øllen smage af New Zealandsk humle og ikke have en uforklarlig bismag.«
Forskerne har til formålet selv indrettet det lille bryghus og har indkøbt højt specialiseret sensorteknologi fra udlandet. Sensorteknologi som ikke før er brugt til ølproduktion i Danmark.
»Leverandøren har fortalt, at vi er en af de 3 virksomheder i Danmark, som har dette udstyr, men at vi er de første til at koble så mange sensorer sammen, og de første der anvender udstyret direkte til ølproduktion,« siger Christian Dannesboe.
Resultatet er en formel på den fejlfri øl, som bryggeriet gerne vil fremstille.
»Vi vil på den måde gerne hjælpe med til, at brygningen bliver til god øl hver gang,« siger Christian Dannesboe.
Studerende bliver klogere på avanceret udstyr
Formålet med det lille bryghus er dog ikke kun at sikre ølsmagen hos de mindre bryghuse. De ingeniørstuderende på universitetet kan nemlig også blive ekstra dygtige ingeniører ved at arbejde med sensorerne i forskernes bryghus.
»De her avancerede sensorer er på vej frem, og vi vil gerne uddanne ingeniører, som har kendskab til dem og kan bruge dem i andre sammenhænge,« siger Christian Dannesboe.
De højteknologiske sensorer bliver nemlig også anvendt til overvågning, når man i industrien ved hjælp af komplicerede gæringsprocesser fremstiller enzymer og proteiner.
 
 
HumlepraXis - håndbryg i praksis - http://www.humlepraxis.dk" onclick="window.open(this.href);return false;

https://www.facebook.com/humlepraxis?ref=hl" onclick="window.open(this.href);return false;
Brugeravatar
Morten L
Co-Admin
Indlæg: 2429
Tilmeldt: 6. jul 2009, 22:32
Geografisk sted: 9230 Svenstrup J

Re: En hjælpende hånd

Indlæg af Morten L »

Det lyder rigtig spændende og dejligt at få tingene sat på plads.
Synes efterhånden mange artikler behandler emner meget overfladisk, som det også var tilfældet i den tidligere omtalte artikel.
MVH
Morten
"Give a man a fish and he will eat for a day. Teach him how to fish, and he will sit in a boat and drink beer all day"
Besvar

Tilbage til "sammenlignings eksperimenter"