Jeg er rendt ind i lidt nybegynder vanskeligheder med tapning på fad.
Jeg har anskaffet mig en 2kg co2 tank med en regulator og cornelius fustage. Fadølshane direkte på fadet uden slange.
Forløbet gik som følger
Lørdag formiddag tapper jeg øllet, og sætter co2 tryk på ca. 12psi. Jeg ruller keg’en på siden nogle gange for at få co2 optaget hurtigere. Herefter sætter jeg den på køl i nogle timer, 3-4 timer, stadig under tryk
Lørdag aften skænker jeg den første øl. Den er fin, men et stykke underkarboneret. Jeg sætter den tilbage på køl med tryk på 12psi.
Søndag aften skænker jeg igen nogle øl fra fadet. Denne gang er de tæt på perfekte, men stadig en spids underkarboneret. Jeg sætter det tilbage på køl med samme tryk.
Den står så hele ugen med tryk på, da jeg har den forståelse at når fadet kommer i ligevægt på det givne tryk, så vil tilførelsen af co2 stoppe af sig selv. Korrekt?
Fredag tager jeg fadet frem igen og forventer nu er det hele godt. Men nu er det ren skumfest. Så nu må den altså være overkarboneret… efter lidt tid opdager jeg så at hele min 2kg flaske er løbet tør…
Hvad tænker i er gået galt?
Er det korrekt at antage at der må være et læk? I så fald hvor er det mest sandsynligt, på co2-slangen eller fustagen?
Burde jeg havde slukket for co2 flasken tidligere?
Kan det have noget at sige at co2 flasken stod inde i køleskabet og dermed blev koldere end udgangspunktet (stuetemp)?