'Glemte' gærnæring

Alm. Nybegynder hjælp.
Besvar
tjsimonsen
Indlæg: 3
Tilmeldt: 13. jan 2025, 21:31

'Glemte' gærnæring

Indlæg af tjsimonsen »

Hej,

Jeg håber, der er nogen, der kan hjælpe en sjusket nybegynder/genstarter.
Efter ca. 30 år har jeg besluttet at begynde at hjemmebrygge igen. I gamle dage var det øl, jeg bryggede, nu vil jeg prøve mjød. Så jeg har købt fire 15l gæringsspande (så kan holde to bryg i gang og have spande til omstikning). De to bryg jeg har startet er en slåenmjød med 600g slåen (kogt op kort i 1 l vand), med Mangrove Jack's 05 Mead gær (kapacitet 18%) med en start sødme på 1154 oe. Den anden er en æblemjød/æblebjorr med 6 l ufiltreret æblemost, med Kitzinger Reinhefe Sekt (kapacitet 16%) med en start sødme på 1130 oe. Begge er på ca. 7,5 l most i spanden. Den første blev sat over for fem dage siden og den anden for tre dage siden. De står i et rum med en temp på 19-20°C og bobler lysting.
Så lange, så godt. Problemet er, at da jeg læste op på bryggemetoder mm, stødte jeg på Servomyces BrewFerm 0.25g kapsler, og treode fejlagtigt, at det var en ny og meget effektiv type nærgæring! Så jeg undlod at tilsætte NOGEN ANDEN form for nærgæring. Nu er det gået op for mig, at det vist var en fejl - specielt til mjød med en høj alkohol %. Så jeg har bestilt en portion 'Fermaid O' gærnæring, da jeg kan forstå, at den bedre kan tilsættes undervejs i processes.
Mine spørgsmål er nu, om det er bedst at tilsætte det med det samme, jeg får det, eller om jeg skal vente til gæringen aftager (og evt. måle oe først)? Og hvor meget jeg bør tilsætte (pr. liter most)?

På forhånd tak!

Thomas
Gajol
Indlæg: 443
Tilmeldt: 16. aug 2011, 23:06
Geografisk sted: Grenaa

Re: 'Glemte' gærnæring

Indlæg af Gajol »

Hej,

Sidst jeg bryggede mjød, brugte jeg metoden med at tilsætte gærnæring i flere omgange. Jeg er på ingen måde ekspert, men jeg vil mene, at du sagtens kan tilsætte det, når det ankommer – eventuelt dele det op i flere portioner.
Jeg vil dog anbefale, at du søger mere information om "staggered yeast nutrition" for at sikre det bedste resultat.
tjsimonsen
Indlæg: 3
Tilmeldt: 13. jan 2025, 21:31

Re: 'Glemte' gærnæring

Indlæg af tjsimonsen »

Mange tak for svaret. Jeg søgte på staggered yeast nutrition, og du har ret, der er masser af brugbar information.

Thomas
Gajol
Indlæg: 443
Tilmeldt: 16. aug 2011, 23:06
Geografisk sted: Grenaa

Re: 'Glemte' gærnæring

Indlæg af Gajol »

Hej,

Det skal nok blive godt! :)
Det værste ved mjød er den tid, det tager at lave. Jeg kan huske, at jeg engang lavede en, der blev virkelig god efter 1-2 år, men da der kun var 5 liter, var fornøjelsen desværre hurtigt overstået.
Besvar

Tilbage til "Hjælp til at komme igang."