Alkoholfri øl

Re: Alkoholfri øl

Indlægaf Ctharth » 22. mar 2021, 19:18

Den ser da lækker ud


Sent from my iPhone using Tapatalk
Brugeravatar
Ctharth
 
Indlæg: 79
Tilmeldt: 29. sep 2020, 15:26

Re: Alkoholfri øl

Indlægaf JAFU » 24. mar 2021, 05:20

Tak for en rigtig god beskrivelse og gennemgang af coldmashing, Kenneth.
Et opklarende spørgsmål ... er vandet du bruger til coldmashing direkte fra hanen, eller har du kogt og afkølet det, inden du mæsker?
Mvh Jakob
JAFU
 
Indlæg: 197
Tilmeldt: 21. jul 2017, 11:13
Geografisk sted: Falster

Re: Alkoholfri øl

Indlægaf Knet » 24. mar 2021, 08:22

Hej Jakob,

Vandet var så koldt som jeg kunne få det. Reelt var det kombination af RO vand og postevand i forhold 70/30 fordi jeg havde lavet RO vandet på forhånd. Ville oprindeligt have brygget IPA, men kom fra det pga tidspres i weekenden. Da vandet så stod der og var behandlet kom jeg på, at coldmash jo kunne passe sig selv, mens jeg passede mit job. Så kunne jeg netop brygge på en hverdag. Jeg ved dog ikke om det i praksis har en betydning at koge/ RO behandle vand. Jeg tastede det ikke ind i Beersmith, da det forekommer, at mange af resultaterne er påvirkede af, at det er en traditionel mæskning der kører. OG påvirkes jo og kan ikke beregnes af BS og derved bliver alle andre BS værdier jo skæve. Man kan ikke regne med OG/IBU ratio, Ebc osv. og så slog det mig, at der måske heller ikke ved coldmash var brug for vandbehandling? Men jeg ved det reelt ikke. Der var meget forsøg over det. Så godt spørgsmål.

Vh. Kenneth
Knet
 
Indlæg: 483
Images: 0
Tilmeldt: 16. okt 2017, 18:58
Geografisk sted: Ballerup

Re: Alkoholfri øl

Indlægaf JAFU » 25. mar 2021, 06:00

Du har sandsynligvis ret, Kenneth.
Ved cold-mash er der sikkert så mange ting i processen, der er anderledes og spiller en større rolle end den, som justeringer af vandkemien bidrager med ... vil jeg tro. Det er nyt og ubetrådt land for mig.
Ikke desto mindre ser det spændende ud, og din beskrivelse giver håb om, at metoden kan give noget krop til øllet, uden at alt for mange sukkerstoffer bliver dannet. Som vistnok nævnt tidligere i tråden, vil jeg gerne ende med en alkohol procent på 0,5-1,0. Dit bryg havner over det, og da jeg flaskekarbonerer, vil jeg ende endnu højere, hvis jeg følger din opskrift slavisk.
Så - jeg bliver nødt til at have en lavere OG for at komme i mål.
Smag og behag er forskellig, men vil du tro, at brygget bliver for tyndt, hvis jeg gjorde som dig, men reducerede maltmængden med en trediedel?
Det kunne eventuelt kombineres med at man øgede tiden for coldmash til 36 timer (eller mere) for at få større bidrag til krop, men øget tid i den del af processen gør mig nervøs for vækst af mælkesyrebakterier og dermed at ende med en syrlig øl.
Mvh Jakob
JAFU
 
Indlæg: 197
Tilmeldt: 21. jul 2017, 11:13
Geografisk sted: Falster

Re: Alkoholfri øl

Indlægaf Knet » 25. mar 2021, 07:47

Det er nogle gode spørgsmål. Og det bliver rent gætværk, for jeg er netop lige så ubekendt med det som du og de feste andre. Jeg tror jer ville bruge nogle flere specialmalte. Som de gør i fx Nanny State, hvor malttyperne er 8 forskellige men mængden markant mindre. Og så eksperimentere lidt med humletilsætning. Ved godt humlen ikke giver maltkrop og at maltkrop ofte er nødvendigt for at kunne bære humlen, men der er altså en forskel oplevelsesmæssigt i forhold til de alkoholtynde øl i industrien, hvor msn også har været nærig med humlen. Undrer mig, at man laver så mange pilsner lignende typer, der er så smagsløse. Tror dog at den største tilpasning skal ske i hovedet på en selv, man må ikke forvente en dobbelt bock. Og personligt har jeg kunne udvide paletten ved at smage mange af de tynde, til (også) at holde af dem. Så er der til både hverdag og fest.

En stor korrektion til min opskrift (som dumme jeg ikke skrev ned for då vidt angår malt): men det slår mig, at jeg nogle steder læste at munich kunne give bitterhed. Så det var et halvt kilo RUG der kom i. Rug har jeg aldrig brugt før, men det skulle give krop.

Enig med mælkesyrebakterier kan være risiko. Tænker det er derfor vand skal være køligst muligt og stå koldt. Ellers går der surdej i den.

No sparge kunne måske give lavere OG med samme mængde? Der sætter man jo lidt til på effektivitet?

Vh. Kenneth
Knet
 
Indlæg: 483
Images: 0
Tilmeldt: 16. okt 2017, 18:58
Geografisk sted: Ballerup

Re: Alkoholfri øl

Indlægaf JAFU » 25. mar 2021, 08:36

Det her er nærmest den omvendte verden i forhold til effektivitet. Efter i flere år at have jagtet +80% effektivitet, gør det i denne sammenhæng ikke noget, at man kommer ned på 20-30 stykker. Vi er ikke nemme at stille tilfredse :-)
Det med rugmalten er noteret. Jeg har noget Crystal Rye på lager, som kan bruges. Det har dog en EBC på 200, så jeg skal nok være varsom med det, når jeg nu oprindelig gerne ville ende med noget i stil med Svanekes Dont Worry Pale Ale eller Brewdogs Nanny State. Som du skriver, skal der nok benyttes mindre mængder af mange forskellige malte.
Aftenen må gå med at gruble over det, og i påsken skulle der være tid til at gøre et forsøg. Svigermor har godt meldt sin ankomst, men hvis vejret bliver godt, kan hun tudse rundt ude i haven og kigge på blomster, så hun ikke går i vejen ;-)
Mvh Jakob
JAFU
 
Indlæg: 197
Tilmeldt: 21. jul 2017, 11:13
Geografisk sted: Falster

Re: Alkoholfri øl

Indlægaf magnafallos » 25. mar 2021, 10:24

søg eftef Hop water... det er ikke øl men lidt derhenad
magnafallos
 
Indlæg: 6
Tilmeldt: 20. mar 2021, 08:10

Re: Alkoholfri øl

Indlægaf Knet » 25. mar 2021, 12:38

Ja det er lidt paradoksalt Jakob, at man pludselig jager lav effektivitet.

Krydser fingre for godt vejr i påsken. Og meld endelig tilbage.

Vh. Kenneth
Knet
 
Indlæg: 483
Images: 0
Tilmeldt: 16. okt 2017, 18:58
Geografisk sted: Ballerup

Re: Alkoholfri øl

Indlægaf Knet » 25. mar 2021, 12:40

Har luret på hopwater også. Men det er netop ikke øl. Dermed ikke sagt, at det ikke kan være godt. En enkelt hane med det til de solbeskinnede dage, hvor promiller ikke ønskes. Fars sodavand :-)
Knet
 
Indlæg: 483
Images: 0
Tilmeldt: 16. okt 2017, 18:58
Geografisk sted: Ballerup

Re: Alkoholfri øl

Indlægaf JAFU » 18. apr 2021, 07:00

Nu er jeg næsten igennem første forsøg med cold mashing og en lavalkohol øl. Øllet er kommet på flaske, og om 2 ugers tid knappes den første op. Bliver spændende.
Som Kenneth har beskrevet tidligere i tråden, giver metoden et ret melet udtræk. I mit forsøg brændte det på i bunden af gryden, så næste gang vil jeg nok lade det stå en halv times tid efter at have sparget, inden det kommer i gryden til kogning med humle, så melet kan bundfælde og tages fra. Gøres det, vil der nok også dannes mindre koagulerende protein under kogningen. Jeg har aldrig skimmet så meget af som ved dette bryg.
OG blev 1014 og FG endte på 1008. Med sukker til flaskekarbonering holder jeg mig nogenlunde under den øvre grænse for alkohol på 1,0 som jeg havde som mål.

Inden flaskekarbonering var smagen måske en smule mere bitter, end jeg havde ventet. IBU skulle være på 30, men der er er brugt en del whirlpoolhumle, og med hensyn til bitterbidraget fra den, har jeg altid haft lidt svært ved at få teori og praksis til at passe sammen.
Farven var fin gylden, og brygget var klaret fint op på trods af det melede udseende fra start. Maltsmagen er selvfølgelig i den lidt tyndere ende, men den er bedre end forventet.

Endelig dom falder om 2 ugers tid ...


Sent from my iPad using Tapatalk
JAFU
 
Indlæg: 197
Tilmeldt: 21. jul 2017, 11:13
Geografisk sted: Falster

Re: Alkoholfri øl

Indlægaf Knet » 18. apr 2021, 09:50

Det bliver spændende at høre mere om!

Jeg har selv svært ved at styre bitterhed, for min version af BS viser kun bitterheden fra humle tilsat under kogning. Og der tilsætter jeg efterhånden ret lidt. I tillæg whirlpoolede og dryhoppede jeg på min, netop fordi jeg forventede en tyndere krop og tænkte, at humlen kunne bære noget af øloplevelsen. Men det er svært at balancere, når IBU er et gæt. Det er så lettere for mig, fordi jeg er lidt et humlehoved, men der skal helst være en rimelig balance :-).

Hvilket humleskema brugte du?
Og var det samme maltprofil som min?

Jeg havde som nævnt aldrig brugt rug før. Men nu har jeg det på lager (køber altid for meget) og i mit næste forsøg prøver jeg at give den procentuelt mere af det, for at se hvordan kroppen påvirkes. Og jeg kommer til at lave flere, for det er en fornøjelse at kunne trække en halv liter og kun at drikke 0.46 genstand :-) Så er der plads til den gode senere.

Håber ikke at du får en brændt bismag!

Vh. Kenneth
Knet
 
Indlæg: 483
Images: 0
Tilmeldt: 16. okt 2017, 18:58
Geografisk sted: Ballerup

Re: Alkoholfri øl

Indlægaf JAFU » 18. apr 2021, 16:05

Ja - maltprofilen minder nogenlunde om din, Kenneth.
83% pilsnermalt, 8% melanoiden malt, 3% crystal rye og 6% carapils. Samlet maltmængde var 3,6 kg. Under sparging målte jeg løbende og standsede, da jeg nåede den ønskede Boil Gravity. Alt i alt en effektivitet på 20%.

Humleprofilen er som følger (til 17 liter boil volumen):
50 minutter: 8 gr. Amarillo
Whirlpool (17 minutter ved 79 grader): 30 gr. Amarillo og 20 gr. Cascade.
Tørhumle (5 dage): 20 gr. Amarillo og 30 gr. Cascade.

Jeg bruger Beercalc til mine opskrifter, og ud fra egen erfaring sætter jeg whirlpool humlen i skemaet, som om den kogte med i 5 minutter. Det, synes jeg, rammer den bitterhed, som whirlpool humlen bidrager med, nogenlunde.

Jeg oplevede ingen brændt smag. Min Brewmonk slog ret hurtigt fra på varmelegemet, da den ikke kunne af med varmen, så skaden var ikke så stor. Er der en brændt smag bidrager den positivt til kroppen :-)


Sent from my iPad using Tapatalk
JAFU
 
Indlæg: 197
Tilmeldt: 21. jul 2017, 11:13
Geografisk sted: Falster

Re: Alkoholfri øl

Indlægaf Knet » 18. apr 2021, 17:13

Ha ha ha - udpræget maillard effekt.

Jeg skal have i tankerne, at det bidrager til kroppen, næste gang risengrøden har et strejf af brændt mælk :-)
Knet
 
Indlæg: 483
Images: 0
Tilmeldt: 16. okt 2017, 18:58
Geografisk sted: Ballerup

Re: Alkoholfri øl

Indlægaf blower » 6. nov 2021, 17:19

Kunne man fjerne alkohol ved at fryse bryggen og fjerne det der tør op først,det kan vel bruges til en anden bryg.
Blot en tanke.
Per
blower
 
Indlæg: 20
Tilmeldt: 6. okt 2019, 07:18
Geografisk sted: 9900

Re: Alkoholfri øl

Indlægaf JAFU » 14. nov 2021, 06:13

Hej Per

Jo - man kunne sikkert godt fjerne alkohol ved at fryse brygget ned. Ren alkohol fryser først ved temmelig lave frostgrader, men hvor snævert et temperaturspænd man har at arbejde i, når det drejer sig om øl på omkring 4%, ved jeg ikke.
Jeg forestiller mig, at temperaturstyringen under optøningen skal være ret præcis, for at det kun er alkoholen, man tapper af isklumpen. En Inkbird eller tilsvarende styring koblet på en fryser ville måske være tilstrækkelig.
Hvis der er erfaringer, vil jeg gerne høre om dem :-)

Mvh Jakob


Sent from my iPad using Tapatalk
JAFU
 
Indlæg: 197
Tilmeldt: 21. jul 2017, 11:13
Geografisk sted: Falster

ForegåendeNæste

Tilbage til Generelt om brygning

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 12 gæster