Starsan-opløsning suget ned i øllet

Starsan-opløsning suget ned i øllet

Indlægaf Anders D » 11. maj 2022, 20:29

Hej
Min gærtank med 25L øl har netop suget lidt af min starsan opløsning fra gærlåsen.
opløsningen i gærlåsen er ca. 2ml starsan fra fivestar til ca. 400ml vand. Selve gærlåsen består af en slange fra gærtanken og ned i en halvliters flaske med opløsningen.
Jeg var ved at coldcrashe øllet da den sugede tilbage (fordi væsken krymper ved nedkøling) og jeg var desværre ikke opmærksom på det. Den har suget ca.1,5 dl af opløsningen ned til de 25L.
Bør jeg kassere mit bryg?
Er det farligt at drikke?

Mvh Anders
Anders D
 
Indlæg: 44
Tilmeldt: 5. jan 2014, 19:23
Geografisk sted: Bækkelund, Viborg

Re: Starsan-opløsning suget ned i øllet

Indlægaf Nordstrøm » 12. maj 2022, 14:08

Hej Anders,

Jeg tror ikke at du behøver at være bange for at dit bryg er farligt at drikke. Starsan består primært af fosforsyre, som der findes en hel del af i f. eks. cola. Jeg kan dog ikke forudsige om du vil kunne smage det.

Du vil muligvis opleve at det skummer lidt mere og på en anden måde end normalt, især hvis du bruger demineraliseret vand til dine bryg, men det er ikke noget der er giftigt i de mængder.

Jeg synes derimod at der er en hel del andre spørgsmål der presser sig på:

Hvorfor bruger du en gærlås på næsten ½ liter? De små almindelige gærlåse indeholder kun 1-2 mL, er meget billige (ca. 10 kr), og er samtidig sikrede mod at der løber væske baglæns (så længe det ikke går for stærkt).

Hvorfor fylder du Starsan i gærlåsen? Man kan få andre tilsvarende midler, der ikke skummer. Jeg bruger selv bare vand, og en af mine venner bruger vodka, men så tror jeg heller ikke at det behøver at blive mere avanceret.

Hvorfor bruger du Starsan i en brugsopløsning der er dobbelt så stærk som producentens anbefaling?

- Og så er jeg lige nødt til at korrigere det du skriver en lille smule: Det er faktisk ikke væsken der krymper ved nedkøling, men CO2'en oven over væsken i din gæringsbeholder. Jo, væsken krymper teknisk set også, men ved at gå fra f. eks fra 22°C til 0°C vil vand krympe ca. 0,2%, mens en gas vil krympe ca. 7,5%. Samtidig vil der opløses mere CO2 i øllet, hvilket får trykket til at falde yderligere.

MVH Benny
Nordstrøm
 
Indlæg: 13
Tilmeldt: 19. okt 2020, 08:48

Re: Starsan-opløsning suget ned i øllet

Indlægaf Ctharth » 12. maj 2022, 19:06

Jeg har lavet sådan en her til cold crash, derudover har jeg en sodastream flaske jeg kan sætte på låget næsten trykløs hvis jeg vurderer brygget meget modtageligt for oxidering.

Det er e’et 0,22 micron filter på en gærlås

Mvh
JesperBillede


Sent from my iPhone using Tapatalk
Brugeravatar
Ctharth
 
Indlæg: 79
Tilmeldt: 29. sep 2020, 15:26

Re: Starsan-opløsning suget ned i øllet

Indlægaf Borg » 13. maj 2022, 13:31

Brugeravatar
Borg
 
Indlæg: 4741
Tilmeldt: 28. dec 2009, 17:46
Geografisk sted: Herning

Re: Starsan-opløsning suget ned i øllet

Indlægaf Nordstrøm » 19. maj 2022, 10:25

Nordstrøm
 
Indlæg: 13
Tilmeldt: 19. okt 2020, 08:48

Re: Starsan-opløsning suget ned i øllet

Indlægaf Anders D » 5. sep 2022, 21:52

Selv om det er lang tid siden I har svaret, vil jeg takke alligevel, da jeg jo aldrig fik meldt tilbage.
Øllen blev fin, og den blev drukket. Der var ingen bismag :-)
Anders D
 
Indlæg: 44
Tilmeldt: 5. jan 2014, 19:23
Geografisk sted: Bækkelund, Viborg


Tilbage til Generelt om brygning

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 4 gæster