Truntebryg skrev:Hmm - har aldrig tænkt over at mit setup - i virkeligheden er et batteri ;-)
Njah, ikke helt som et batteri - i så fald et kortsluttet batteri. Elektronerne og dermed strømmen løber ikke i væsken, men i metallet fra anode til katode. Ion-transporten sker i væsken, og der er det rigtig, at elektrolytten har en betydning, men det er ikke rigtigt, at elektrolytten ikke kan være vand - også RO-vand. Det kan det sagtens være. Som jeg har forsøgt at sige, er korrosionsteori ikke særligt enkelt, og mange faktorer spiller ind. Elektrolytten har indflydelse på hastigheden, hvorved positive metalioner frigøres fra anoden (og også hvad der sker ved katoden), men da katodeprocessen i vand typisk er en reduktion af ilt og vand til OH- ioner, er det bestemt muligt, at korrosionen også forløber i RO-vand. Rent vand og specielt ultrarent vand kan faktisk være ret aggressivt, idet det kan forhindre passiveringslaget i at dannes. (men ja, det er så også rigtigt, at hvis vandet er iltfrit, er vi ved at være der - korrosionsfri - jubii :)
Truntebryg skrev:så skal vi huske på at dansk købt burde være fri for både bly og zink ...
Messing er kobber og zink - ellers er det ikke messing. Når det er sagt, findes der mange forskellige legeringer af messing, og zinkindholdet kan variere utroligt meget - fra 20-50%. Bly er meget almindeligt tilsat (ca. 2%) til netop sandstøbte og/eller ting bearbejdet med skærende værktøjer (det bryder spånen) - basalt set fittings med forskruninger altså. Der findes ikke zinkfri messing som nogen tror - formodentlig en misforståelse af afzinkningsbestandig messing, som er noget andet (og her er tendensen til afgivelse af bly til gengæld højere)
Hvad godkendelser angår, så har du fuldstændig ret i, at der burde være effektive kontroller på indholdet af ting, der kommer i kontakt med vand/fødevarer - men det er der ikke. For det første læner de danske myndigheder sig op af en frivillig branchegodkendelse (VA-certificering), og for det andet kan det jo være ligemeget, hvis man selv har købt og importeret sine dimser fra Kina eller andre steder. Herfra kan der være hvadsomhelst i messingen, der for den altovervejende del er lavet af genbrugsmessing. (Miljøstyrelsen anbefaler i stedet, at man lader sit vand løber et stykke tid. inden man drikker det efter stilstand (defineret son eksempelvis natten over - betryggende ikke?)
Og hvor mange kender VA-godkendelsen; og ved hvor man skal finde den - og har de i givet fald gjort det, før de købte deres messingdimser? Og på trods af eventuelle VA-godkendelser er messing stadig messing - og dermed korrosionsudsat, hvis de rigtige forhold er til stede.
I øvrigt selv tak, jeg bidrager gerne med, hvad jeg kan; og jeg har jo tilsvarende udbytte af jeres viden om øl og ølbrygning - win-win :-)
Borg skrev:Hvordan ser det så ud med passivt stål / aktivt stål? Der må så være større spændingsforskel end mod kobber (som befinder sig imellem de to)? Altså sådan at forstå, at har man et kar i rustfrit stål, hvor passiveringslaget er skadet, så vil det aktive sted (med skaden) blive offeranode i forhold til det resterende passive kar, og efterhånden give et hul?For er det tilfældet, skal vi jo passe godt på vort rustfrie udstyr. Hvordan passiverer man i øvrigt en skade?
Det er præcis, hvad kan ske, Borg. Og grunden til de forbehold, der er i ovenstående. Blot der er en potentialeforskel over 0,1V er der en korrosionsrisiko - lige meget om det underliggende metal er det samme. Faktisk er billedet endnu mere broget, idet potentialforskelle kan opstå af utallige grunde, men det lader jeg ligge til en anden god gang...
Skader i passiveringslaget kan opstå ved almindelig stød/slag - men også bare hvis man kommer til at skrabe på overfladen på sin kedel med en skiftenøgle, når man spænder en bolt. Da det blotlagte stål jo vil opføre sig som det mindst ædle metal, vil det dermed blive anodisk på et i forhold til resten af kedlen lille areal. Strømtætheden bliver dermed relativ stor, og der er risiko for grubetæring.
300-serien som vi normalt opererer med, passiveres relativt nemt. I princippet er det udsat for atmosfærisk luft med tiden selvpassiverende - men vi vil jo gerne i gang med at brygge noget øl, så i praksis vil man først affedte sine overflader fuldstændigt med et alkalisk (chloridfrit) rensemiddel, så alle rester at organiske materialer er fjernet. Derefter et bad med ca. 20% salpetersyre i en varm opløsning (gerne 60 gr C) i en halv time. I koldere opløsning længere behandlingstid uden at jeg lige kan sige hvor lang... Tommelfingerreglen siger, at kemisk proceshastighed stiger til det dobbelte for hver 10 gr C temperaturen øges (og omvendt jo selvfølgelig så) - men om det gælder her, er jeg lidt usikker på... Nogen bruger også citronsyre (evt. som mellembad, specielt ved jernforurening), men det har jeg ikke selv erfaringer med. Der skal skylles grundigt med vand mellem og efter behandling.
Faktisk kan jeg vise det... Jeg fik for nogen tid siden et par gamle 50 liters fustager, og ville bruge dem som henholdsvis koge- og varmtvandstank. Da jeg fik den ene skåret op, kunne man se et smukt eksempel på galvanisk korrosion i den ene indvendige ikke alt for veludførte svejsning. Det er typisk, at det kan ske i en svejsning, hvor svejsetråden jo består af andet end kun rustfrit stål - og dermed skaber mulighed for en potentialeforskel, der for det første sandsynligvis er større end forskellen mellem aktiv stål/passiv stål og for det andet dermed optræder som offeranode og således laver en katodisk beskyttelse af resten af fustagen, men lokalt laver en grubetæring
Truntebryg skrev:Inden vi panikker for meget -
Og SÅ gik jeg i øvrigt total i panik, da jeg så det... Jeg for rundt i værksted og søgte febrilsk efter udgangen, med bankende hjerte og adrenalinen brusende.... Eller..ikke ;-). No offense, Truntebryg :-D