Side 2 af 4
Re: Gærfrysning
: 22. feb 2010, 22:25
af Truntebryg
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Glycerin er en sukkeralkohol med tre hydrofile hydroxygrupper (-OH) der er ansvarlige for dens gode vandopløselighed.
Glycerol har e-nummeret E422 og bruges bl.a. i fødevarer som emulgator eller stabilisator, men den må trods sin sødme ikke anvendes som sødemiddel.
Pga. sine fugtbevarende egenskaber, bruges glycerin bl.a. også i hudcremer.
Re: Gærfrysning
: 22. feb 2010, 23:22
af Christiansj
Tror jeg bestemt ikke. Jeg ved det tilsættes indiske øl, og efter sigende skulle give en ret voldsomt hovedpine dagen derpå. Men uanset er mængderne der bruges jo minimale. Jeg bruger ca. 10 mL glycerin til hver nedfrysning. Jeg tøer det op i køleskabet, og lader gæren bundfælde, og fjerner så væsken over dette med en engangssprøjte.
Altså kun mikroskopiske mængder kommer egentligt i brygget. Men selv med de 10 mL jeg bruger, tvivler jeg meget på der skulle være et problem!
Re: Gærfrysning
: 23. feb 2010, 00:40
af Pilsner
hvor køber man/i "rigtig" glycerin
bliver lidt intraseret nu for gær udgør jo en væsenlig del af omkostningerne for et bryg
Re: Gærfrysning
: 23. feb 2010, 10:19
af bang-staberg
Re: Gærfrysning
: 23. feb 2010, 14:00
af Christiansj
Jeg har købt mit hos matas, mener det var 250 mL for ca. 30 kroner. Ved ikke hvad du mener med "rigtigt", glycering er glycerin. Nogle gange sælges det vist også under navnet glycerol (ikke at forveksle med glyCOL!).
Re: Gærfrysning
: 23. feb 2010, 16:07
af Pilsner
ok jeg kunne bare forstille mig at nogle haved blandet det op med noget andet jeg ved det ikke
Re: Gærfrysning
: 5. apr 2010, 15:24
af mikkel
Ville bare høre om, hvordan det så er gået med brugen af det nedfossede gær.
En ting er jo at det går i gang, nået andet er jo hvordan det smager :-)
Går nemlig selv og overvejer at prøve at lave en lille bank :-)
Re: Gærfrysning
: 5. apr 2010, 18:56
af Pilsner
det tror jeg går fint jeg har fået liv i det igen
men har ikke brygget på det endnu
skal nok lige skrive når jeg har brygget på det
Re: Gærfrysning
: 6. apr 2010, 13:44
af Christiansj
Jeg skal idag igang med at brygge en hvede med går jeg har frosset ned (WLP 380). Tog det godt nok op fra fryseren for 2 uger siden og lavede en starter, og der så det ud som om der var fint gang i den. Den har stået i køkeskabet siden. Jeg regner med at hælde lidt urt på i aften, og hælde den i resten af urten imorgen når det hele er kølet ned. Burde vide om ca. 4 uger om det var godt eller skidt at fryse det ned:-)
Re: Gærfrysning
: 6. apr 2010, 19:15
af Boje
Hej !
Her kører også en tråd om frysning af gær måske der er noget info til jer at hente der.
http://lists.haandbryg.dk/pipermail/bry ... 21264.html
Hilsen Bo
Re: Gærfrysning
: 6. apr 2010, 22:00
af Christiansj
Jeg kan simpelthen ikke finde ud af det forum... Men umiddelbart er vi vist lidt foran det andet forum:-). Nogle der kan finde ud af at svare dem derinde, og de bare kan kigge her. Kan fortælle jeg har her til eftermiddag lavet en gærstarter af mit nedfrosne gær, og der er mildest talt gang i den! Se indtil videre ser det meget lyst ud.
Re: Gærfrysning
: 7. apr 2010, 08:32
af Truntebryg
Det lyder positivt !!!
Hvad har du så gjort inden du frøs gæren ned ?
Har også et lille forsøg kørende her, langsom nedkøling, ca. 10-15 % Glycerin samt en sjat sukker.
Så må vi se om forsøget tør op med levende celler.
MVH Søren L
Re: Gærfrysning
: 7. apr 2010, 08:44
af skovtrolden
Christiansj skrev:
Jeg kan simpelthen ikke finde ud af det forum... Men umiddelbart er vi vist lidt foran det andet forum:-). Nogle der kan finde ud af at svare dem derinde, og de bare kan kigge her. Kan fortælle jeg har her til eftermiddag lavet en gærstarter af mit nedfrosne gær, og der er mildest talt gang i den! Se indtil videre ser det meget lyst ud.
For det første, det er da ikke svært at skrive, og læse email. Forummet virker ved at man bruger sin mail, som forum.
Så kan de gemmes og søges i der.
Men de er nu også med derover,
http://lists.haandbryg.dk/pipermail/bry ... 16600.html
Her citeret
Vi har gode erfaringer med frysning af gær. Vi bruger altid White Labs
og Wyeast gær og blev noget irreterede over prisen. 44-50 kr er jo en
forholdsvis stor andel af et brygs pris. Specielt fordi vi er begyndt
at lave små 5-7 liters forsøgsbryg.
Når man nedfryser gær eller bakterie kulturer bruger man ofte glycerol
eller andre stoffer for at øge overlevelsen, som du også skriver. Vi
har dog ikke ønsket af få disse stoffer ned i vores øl, så vi fryser
gæren i sterile rør uden nogen tilsætning. En ny gær kan pipeteres ud
i rør direkte fra smack pack eller White labs rør, hvor efter rørene
kan fryses. For at bruge gæren tøs et rør op og der laves en starter
med gæren. Fordi frysningen slår mange gærceller ihjel kan det godt
tage op mod en uge inden der kommer gang i starteren. Derfor er det
også vigtigt at arbejde sterilt.
For at lave nye rør til frysning kan man udtage celler fra en
gærstarter. Man bør hælde det meste af væsken fra starteren og
opslemme bundfaldet i det resterende vand. Det gør pipeteringen
nemmere. Fra en starter kan der laves rigtig mange rør, og eventuelle
rester kan bruges til at starte et bryg.
Den megen håndtering betyder selvfølgelig en øget infektionsrisiko, og
man skal kontrollere sin starter for infektion inden brug. Hvis du har
adgang til et mikroskop, er det den bedste måde at sikre dig, at din
starter er ren. Ellers må du lugte til den (må ikke være sur) samt
lave den i en klar flaske, så du kan se om den bliver klar efter
gæring. Hvis uklarheder ikke vil fælde ud er det også et tegn på
infektion.
Jeg vil anbefale ikke at bruge gammel gærkage til nedfrysning.
Risikoen for infektion er simpelthen større end med startere. Det er
simpelthen umuligt at arbejde rigtig sterilt under fx omstikning og
udtagning af gærkage. Det kan sikkert godt lykkes, men risikoen er
større.
Vi har som sagt gode erfaringer med metoden. Vi har foreløbigt ikke
haft infektion i 5 bryg. Vi har foreløbigt nedfrosset Wyeast 1028
(London Ale) og Whitelabs WLP002 og anvendt dem igen i bryg. Vi
forventer at kunne opbygge en hel lille gærbank på denne måde så vi i
fremtiden vil råde over en række forskellige gærstammer som vi selv
kan vedligeholde og anvende efter behov.
Kristoffer 8220
Som man kan se var det i marts 2007.
Jeg har stor glæde af begge fora.
Re: Gærfrysning
: 7. apr 2010, 10:07
af Boje
HMMM !
Længere fremme her ?
Her er en gut der har gjort det i 10 år.
Klip fra Mail:
Man kan förvara gaeren mycket länge nerfryst. Jag har för mig i 10 år
Men det kräver speciella procedurer och tekniker, som man mycket väl kan
göra hemma i köket. Tvätta slurin - få ut dom levande gaercellerna -
preparera köldmediumet - Trimma in cellerna för att gå i frysdvala.
Tar du bara en slev sluru och lägger in i frysen överlever dom nog inte
ens 10 timmar. Dom fryser sönder direkt.
MVH Göran Eng
Klip slut.
Link til tråd.
http://lists.haandbryg.dk/pipermail/bry ... 21273.html
Hilsen Bo
Re: Gærfrysning
: 7. apr 2010, 11:54
af Truntebryg
Hmm – nogen forskellige erfaringer må man sige.
Det der undre mig er at - Kristoffer 8220 – kan fryse gæren ned uden tilsætning, mens en anden ikke kan. (tror han hed Søren)
Det jeg har kunnet snuse mig til fra nettet er at der skal en form for ”Cryoprotectant” i den nedfrosne gær. Dette kan være noget så banalt som sukker, som man sikkert har haft lidt af i Kristoffer 8220’s gærstarter.
Kristoffer vil ikke bruge Glycerol – hvilket jeg ikke forstår. Glycerol er opløseligt i vand og kan jo hældes bort når gærstarteren er godt i gang og nedkølet.
Min generelle forståelse, fra internettet, er;
Folk som har problemer med overlevende gærceller, har typisk ikke tilsat noget. Men det kan selvfølgelig gå galt alligevel.
En Cryoprotectant er godt, 2 er bedre ! Derfor har jeg forsøgt med både Glycerol og sukker.
Cryoprotectanten sørger for at gærcellen ikke sprænges når vandet fryser til krystal.
Kristoffer 8220’s forsøg viser også tydeligt, at der ikke overlever mange celler, da starteren er 1 ugen om at gå i gang.
Jeg har prøvet at følge en celledeling i et mikroskop, det tog mindst 5 timer. 1 gærcelle laver således ca. 33 generationer på en uge:
2 i 33 potens = ca. 8 milliarder.
En god gærstarter indeholder mindst 100 milliarder celler, altså har der overlevet 100/8 = ca. 12 gærceller ….. (man vil nu nok kunne konstatere aktivitet noget før man når de 100 mia)
Hmmm – ikke imponerende. Mit mål er en gærstarter i løbet af 2 dage => 0,1 milliarder overlevende celler. Men det er da positivt at læse, at det virker !
Vi får se om det hele her er totalt i skoven …
MVH Søren Larsen