Side 2 af 2
Re: Alkoholfri øl
: 20. dec 2011, 18:22
af søreno
Husk at skrive om resultatet, hvis du prøver det. Det er da et spændende forsøg.
Mht. aromahumle tror jeg, du har ret i, at det må kunne tilsættes efterfølgende på en eller anden måde.
VH
Søren
Re: Alkoholfri øl
: 22. dec 2011, 07:40
af Truntebryg
Du skal helt sikkert se på opskriften og balancen som du selv skriver.
For når du ikke har alkoholen til at balancere fedmen / fylden / sukkeret - så går den nemt hen og bliver kvalm.
Altså start med en øl i den medio lette ende - her er sammensætningen jo også mindet på lave %'er. Men svært bliver det jo nok.
Re: Alkoholfri øl
: 22. dec 2011, 09:08
af Erfurt
Udgangspunktet vil være en APA på 5 % som jeg har brygget en del gange. De par alkoholfri øl jeg har smagt har begge været til den søde side rent smagsmæssigt og efter at have set lidt på anmeldeser på eks. Goodbeer ser det ud til at være næsten generelt for disse øl. Jeg vil prøve at kompensere ved at mæske ved 60-62 grader så udgangspunktet bliver så tør som muligt.
Efter afsluttet gæring skal øllet varmes op til 80 grader i 30-40 min. for at komme af med alkoholen. Her vil jeg forsøge md at tilsætte 10 % ekstra bitterhumle, igen for at kompensere for sødmen - håber det er muligt at udtrække bitterstofferne ved denne temperatur,ellers kan dette jo koges i rent vand og derefter tilsættes
Endelig vil jeg ved " turnoff " tilsætte en stor mængde Cascade humle som forbliver i under nedkøling.
Så må jeg se om det kommer til at smage som kogte grøntsager eller som øl.
Øllet bliver herefter tvangs karboneret.
Kommentarer / forslag modtages gerne :-)
Mvh. Jan
Re: Alkoholfri øl
: 22. dec 2011, 12:21
af Christian Bonde
Smagte faktisk en Franziskaner Alkoholfri øl her den anden dag, ja konen lokkede mig sågar til at putte en flok i indkøbsvognen unden Tysklandstur sidste uge da baby og øl jo ikke altid er den bedste kombi.... for hende :-)
Var noget overrasket over hvor godt den egentlig smagte, den er bestemt også anbefalelses værdig. Edeka ved Tønder overgangen har et gigantisk og meget billigt udvalg af tyske og enkelte udenlandske øl.
Der var ikke mange af de tyske der røg over 7kr. pr. stk. Og Samuel Smith og Fullers til ca. 15-17kr.
Og god bedring, det er en hård omgang specielt når man er håndbrygger.
Re: Alkoholfri øl
: 23. dec 2011, 08:20
af Truntebryg
Erfurt skrev:Efter afsluttet gæring skal øllet varmes op til 80 grader i 30-40 min. for at komme af med alkoholen. Her vil jeg forsøge md at tilsætte 10 % ekstra bitterhumle, igen for at kompensere for sødmen - håber det er muligt at udtrække bitterstofferne ved denne temperatur,ellers kan dette jo koges i rent vand og derefter tilsættes
Mvh. Jan
Du får ikke bitterhed / syre ved 80 C men masser af smag. Kan du ikke bare lægge IBU 10 % højere fra start ?
Re: Alkoholfri øl
: 23. dec 2011, 13:07
af Erfurt
Truntebryg skrev:Du får ikke bitterhed / syre ved 80 C men masser af smag. Kan du ikke bare lægge IBU 10 % højere fra start ?
Jo det kunne jeg godt, men ideen var jo at dele et batch og så derfra prøve at kompensere for opvarmningen. Koger så blot den ekstra humle ved siden af i lidt vand - der skal alligevel tilsættes vand efterfølgende pga. afdampningen. Da al aroma / smagshumle sikkert forsvinder ved opvarmningen vil jeg tilsætte den halve mængde ved " turnoff "
Så må jeg se hvor langt jeg kommer væk fra den anden halvdel der bliver lavet normalt. Tror jeg / vi kan lære en del af et sådant forsøg.
Jeg får også et problem med iltningen, men som sagt kan det blive et lærerigt forsøg.
Vender tilbage i løbet af foråret med resultatet.
Mvh. Jan
Re: Alkoholfri øl
: 8. jan 2012, 08:16
af Clploug
Nu ved jeg ikke om du er til hvedeøl, men ellers er denne her måske et forsøg værd:
http://beerticker.dk/ekstra-bladet-test ... 1000-37710" onclick="window.open(this.href);return false;
Re: Alkoholfri øl
: 8. jan 2012, 10:06
af Erfurt
Den har jeg en kasse af :-) absolut en dejlig wit, lidt til den søde side og lidt bolcheagtig i duften, men den drikker jeg med stor fornøjelse. Bavaria laver i øvrigt også en malt øl og en rød øl i samme serie. Vil se om Rema også kan få dem hjem.
Kan derudover anbefale Krombacher Alkoholfrei - den er en klasse over hvad jeg ellers har smagt af alkoholfre øl
Mvh. Jan
( nu lidt bedre venner med gud :-) )
Re: Alkoholfri øl
: 4. aug 2012, 11:01
af Tryfuss
Jeg genopliver lige en gammel tråd om alkoholfri øl.
tænkte hvis man vil lave noget selv (ved ved at koge alkoholen ud af øllet)
Min tænkte fremgangsmåde.
1. Mæske som normalt
2. sparge som normalt.
3. bringe det hele i kog og tilsætte bitterhumlen (kun bitterhumlen) lade koge en time.
4. køle ned og tilsætte gær
5. lade gære færdig.
Nu er der så kommet alkohol i øllet, som så skal fjernes.
6. bringe øllet til kog, tilsætte aroma/smags humle og lade det koge den tid det nu skal (det skulle gerne fjerne det alkohol der skulle være der i)
7. køle ned og tvangskarbonere.
Grunden til at aroma/smags humle først tilsættes efter gærringen er afsluttet, er for at det ikke forsvinder ved den fjernelse af alkohol.
kom endelig med idéer eller kommentare.
Rene Sørensen
Re: Alkoholfri øl
: 5. aug 2012, 10:32
af Tryfuss
slet ingen der kan se om dette vil virke, eller om det er helt hen i vejret.
Re: Alkoholfri øl
: 5. aug 2012, 10:37
af Truntebryg
Tja - det kan jo være fordi der ikke er så mange der brygger den type øl ;-)
Men jeg tænker lidt... alkohol fordamper jo ved 79 C så det er vel strengt taget ikke nødvendig at køre den helt op på 100C.
Re: Alkoholfri øl
: 5. aug 2012, 12:33
af Nimbus39
Truntebryg skrev:Tja - det kan jo være fordi der ikke er så mange der brygger den type øl ;-)
Men jeg tænker lidt... alkohol fordamper jo ved 79 C så det er vel strengt taget ikke nødvendig at køre den helt op på 100C.
Man kunne nøjes med at varme den til 82 og så opsamle dampen (så det ikke sviner i køkkenet) ;o)
Re: Alkoholfri øl
: 5. aug 2012, 12:36
af Tryfuss
grunden til min fremgangsmåde er at jeg er bange for at midste en del af smags/aromaen humlen, men det er der måske ikke chance for ved 80 grader?
Re: Alkoholfri øl
: 5. aug 2012, 12:41
af Nimbus39
Tryfuss skrev:grunden til min fremgangsmåde er at jeg er bange for at midste en del af smags/aromaen humlen, men det er der måske ikke chance for ved 80 grader?
Al opvarmning og efterfølgende fordampning vil betyde at aromaolierne i humlen vil fordampe, men du er nok nødt til at komme over 82 for at sikre at skidtet er sterilt - men 100? det ville jeg nok ikke.
Jeg vil foreslå at du prøver at dele brygget i 2 og varmer dem op til forskellige temp. for at se hvilken forskel det gør, ellers er jeg enig i din fremgangsmåde.
Du bør nok overveje at tørhumle som et ekstra supplement til aromahumlen.
Re: Alkoholfri øl
: 27. maj 2013, 12:38
af Kofoed
Lige for at bringe liv i en gammel tråd :-)
Hvordan gik det, er nogle der har prøvet at "pille" alkoholen ud af det gode ØL?
Kofoed