Side 3 af 3

Re: Krav ifht. minimal produktion og salg

: 1. jul 2016, 19:02
af wolf
Truntebryg skrev:Du må godt have flere salg, men du må ikke brygge (som er aktiviteten) mere end 9 -10 gange ;-)
Jeg fik eksplicit at vide, at det var antallet af salg, der var afgørende. Det lyder, som om der er noget, der kræver lidt afklaring her.

Re: Krav ifht. minimal produktion og salg

: 2. jul 2016, 08:16
af Truntebryg
Ja - man skal passe på med at blande tingene sammen ;-)

MEN hvis vi tager eksemplet med syltetøjs salg - så nytter det ikke noget at sælge 10 glas ...

DET kan dog godt være at "eventen" salg af juleøl - tælles i dage. Altså f.eks en bod på et kræmmermarked....

Jo mere man læser, jo mere uforsvarligt bliver det (I mine øjne)

Autorisationsbekendtgørelsen, § 5, stk. 4 - 10.9

Stalddørssalg af vildt – ingen registrering

Jægere må, uden at denne aktivitet er særskilt registreret, levere mindre mængder vildt eller kød af
vildt til den endelige forbruger. Det er et krav, at jægeren selv er ejer af det nedlagte vildt. Leveringen
skal ske direkte til forbrugeren til anvendelse i dennes private husholdning. Vildtet må være afhudet
eller plukket, organer må være udtaget, og kødet må være skåret op i mindre stykker.


Læg lige mærke til at det hedder stalddørssalg - men leveringen skal ske direkte hos forbrugeren ;-)

Tænke sig, at en jæger må "lege slagter" og sælge kødet udskåret direkte til forbrugeren..... Det ikke for at genere jægerne, men at de har lov til at sælge udskåret kød - uden kontrol - det er lidt mystisk.

Re: Krav ifht. minimal produktion og salg

: 21. dec 2016, 08:15
af bjarkelindso
Hej alle,
Er der nogle, der er kommet videre med det diskuterede her i tråden? Jeg var glad, da jeg fandt den. Jeg har siddet med diverse dokumenter fra Fødevarestyrelsen, og jeg synes vitterligt, at man kan læse det både til sin egen ulempe og fordel som miniproducent, der gerne vil have muligheden for at sælge. Jeg laver selv cider.

Relevante: http://vejledninger.foedevarestyrelsen. ... -01-09.pdf" onclick="window.open(this.href);return false;


Man kan klassificere sig som fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen, hvis man sælger for under 50.000 ELLER produktionen ikke har en vis kontinuitet (ikke finder sted mere end 30 dage om året (side 27)) ELLER ikke er organiseret, forstået som omsætningen er max 50% af virksomhedens indtægt. Altså, skal kun én af betingelserne være indfriet. Med cider foregår produktionen max 30 dage om året (kværne, presse, flaske 2-3 gange i høsttiden).

Hvis man er under bagatelgrænsen, gælder det (jf virk.dk) at
"Hvis din virksomhed er under bagatelgrænsen, skal den ikke registreres."
Men lidt efter står der,
"Hvis du vil drive en detailvirksomhed, fx en slagterforretning, en restaurant eller et supermarked, eller hvis du vil drive en engrosvirksomhed, som ikke producerer animalske fødevarer, fx et bryggeri, en brødfabrik eller en transportvirksomhed, skal din virksomhed registreres."
.

Så der lader til at være lidt uklarhed, om det er formen - altså hyppighed, organisation, omsætningsomfang - eller indholdet, dvs. brygning og forarbejdning af fødevarer, der afgør, om man skal registreres/autoriseres. Læser vi nærmere ned i Autorisationsvejledningen, synes jeg dog det tyder på, at ølbrygning og ciderproduktion nok skal registreres, fordi det ikke er primærproduktion (fx samle svampe eller dyrke grøntsager) med et led i forarbejdningen efter primærproduktion. Side 37:
8.4 Forarbejdning i led efter primærproduktion – autorisation eller registrering

Forarbejdning af primærprodukter på bedriften, fx fremstilling af ost eller juice fra frugt, er ikke omfattet af primærproduktion, men er et led efter primærproduktionen. Virksomheder på bedrifter, der udfører et led i produktionen efter primærproduktion, er ikke omfattet af registrering som primærproducent, men skal autoriseres eller registreres som fødevarevirksomhed af Fødevarestyrelsen
Spørgsmålet er så, om det er overskueligt at skulle lade sig registrere som virksomhed under bagatelgrænsen, der derfor (kun): "skal følge reglerne i fødevarelovgivningen på nær reglerne i hygiejneforordningen, hygiejneforordningen for animalske fødevarer og hygiejnebekendtgørelsen." (side 11).

I praksis betyder det, at man er ansvarlig for bl.a. (side 12):
Kravene i fødevareforordningen gælder også for fødevareaktiviteter under bagatelgrænsen. Fødevarevirksomheder
under bagatelgrænsen skal derfor overholde bl.a. disse krav:
 En fødevare må ikke være farlig, dvs. sundhedsskadelig eller uegnet til menneskeføde, jf. artikel
14.
 Markedsføringen må ikke være vildledende, jf. artikel 16.
 Fødevarevirksomheden skal overholde fødevareforordningens artikel 17. Det betyder, at virksomheden
skal efterleve de relevante krav i fødevarelovgivningen, herunder føre kontrol med, at
den lever op til reglerne. Fx skal virksomheden overholde reglerne om mærkning, beskyttelse
mod allergener, brug af tilsætningsstoffer og fødevarekontaktmaterialer.
 Fødevarevirksomheden skal sikre sporbarhed og vide, hvorfra den modtager råvarer, jf. artikel
18.
 Fødevarevirksomheden skal sørge for tilbagetrækning af fødevarer, der ikke lever op til fødevarelovgivningen,
fx ved advarsel i pressen for markedsførte varer, jf. artikel 19.
Der henvises til artikler i dette dokument:
Hvad det betyder, at man er fritaget "hygiejneforordningen, hygiejneforordningen for animalske fødevarer og hygiejnebekendtgørelsen" betyder, så vidt jeg kan se, at man ikke behøver at have et godkendt køkken med vaskbare vægge, 3 vaske og alt det der, som vi alle går kløjs i, og som man skal have konsulenthjælp til at sørge for er i orden inden de kommer. Med andre ord, at man godt kan producere i sin garage som registreret fødevarevirksomhed under bagatalgrænsen, bare man kan gøre rede for, at man lever op til fødevareforordningen minus hygiejnekrav. Det må være det, de vurderer en på så. Det er måske også det, der er forskellen på at lade sig registrere og lade sig autorisere?

Måske jeg prøver at give dem et kald senere for at få noget afklaring.

Re: Krav ifht. minimal produktion og salg

: 21. dec 2016, 08:53
af janriis
Den her har været oppe og vende en halv mio gange.

Lad os nu en gang for alle få aflivet myten om, at det afhænger af mængden:

1. Du må ikke sælge øl på flaske eller fustage, uden at være tilmeldt som producent/oplagshaver hos skat. Der afkræves en bankgaranti for betaling af punktafgifter. Størrelsen af denne afhænger af produktionsstørrelsen
2. Du må ikke sælge øl på flaske uden at være tilmeldt Dansk Retursystem. Hvis du anvender primær mærkning skal du mig bekendt også stille garanti (jeg anvender sekunder mærkning)
3. Der findes ingen bagatelgrænse for salg af alkohol, som det er tilfældet med æg, grønt m.m. fra din bod ved vejen.

Dog er man fritaget for afgift, hvis etanolindholdet er under 2,8%.

Re: Krav ifht. minimal produktion og salg

: 21. dec 2016, 09:02
af wolf
janriis skrev:Lad os nu en gang for alle få aflivet myten om, at det afhænger af mængden:

1. Du må ikke sælge øl på flaske eller fustage, uden at være tilmeldt som producent/oplagshaver hos skat. Der afkræves en bankgaranti for betaling af punktafgifter. Størrelsen af denne afhænger af produktionsstørrelsen
2. Du må ikke sælge øl på flaske uden at være tilmeldt Dansk Retursystem. Hvis du anvender primær mærkning skal du mig bekendt også stille garanti (jeg anvender sekunder mærkning)
3. Der findes ingen bagatelgrænse for salg af alkohol, som det er tilfældet med æg, grønt m.m. fra din bod ved vejen.

Dog er man fritaget for afgift, hvis etanolindholdet er under 2,8%.
Kravet om at betale punktafgift er en sag med skattevæsenet, ligesom kravet om at være tilmeldt Dansk Retursystem er et krav i forhold til emballage. Disse har begribeligvis med mængden at gøre, men det er en helt anden sag end godkendelsen til at producere skidtet, fik jeg oplyst af Skat.

Re: Krav ifht. minimal produktion og salg

: 21. dec 2016, 09:58
af bjarkelindso
Ja, der øjensyneligt flere myndigheder i spil.
Som jeg ser det, starter det hele ved Fødevarestyrelsen. Først hvis man er kommet overens med deres regler på en fornuftig måde (fx som registreret fødevareproducnet under bagatelgrænsen og derfor fritaget fra hygiejneforordningen), kan man begynde at producere produkter, man faktisk gerne må sælge (i et begrænset omfang, der ikke er mig helt klart. Det er nok primært stalddørssalg).

Jeg bruger selv brugte vinflasker, som ikke er en del af pantsystemet, så jeg antager ikke, at jeg vil have et mellemværende med disse.
Når det kommer til punktafgift, ved I så om man betaler løbende pr. solgte enhed (fx indberetter de 6 flasker man solgte til Moster Oda) eller af en omgang for den totale produktion (60 liters batch, hvor halvdelen måske ender til eget forbrug)? Fra et miniproducentperspektiv er det selvfølgelig det første, der er mest ønskværdigt.

Det jeg gruer lidt for, at selvom man juridisk set har sin gesjæft på plads, kommer de stadig ud og kigger en dag, når man er registreret, og det besøg koster 400 kr i kvarteret eksl. moms. Er der så noget, man skal rette op på, så kommer de igen. Det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse - især fordi det ikke er helt klart, hvad det betyder at leve op til fødevarelovgivningen minus hygiejneforordningen.

Re: Krav ifht. minimal produktion og salg

: 21. dec 2016, 18:24
af admin
det er ikke flasken men indholdet der bestemmer om der skal pant på flasken.

Brygget ved Fri Bryg - Naturligvis

Re: Krav ifht. minimal produktion og salg

: 23. dec 2016, 09:55
af Truntebryg
bjarkelindso skrev:Ja, der øjensyneligt flere myndigheder i spil.
Som jeg ser det, starter det hele ved Fødevarestyrelsen. Først hvis man er kommet overens med deres regler på en fornuftig måde (fx som registreret fødevareproducnet under bagatelgrænsen og derfor fritaget fra hygiejneforordningen),
HOV - hvis du er registreret fødevare producent - så er du ikke fritaget fra hygiejne forordningen. De har jo din adresse, og kan altså finde på at komme forbi. Ikke at det nødvendigvis er et problem, men når du nu lovligt kan undlade det, så ville jeg lade være.

Det er ikke fødevare kontrollen der er problemet - det er SKAT der er hæmskoen ;-)

Jeg har prøvet at starte en sag op, hvor jeg vil servere 10L 5% øl på vores lokale kræmmermarked. Den bliver serveret fra fad, og som smagsprøve. Det var slet ikke noget problem, jeg skulle blot anmelde det, og betale 28,- kr i afgift (10L x 5% / 100 x 56,02 kr/(afgift er 56,02 kr/ L 100% alc.) Du skriver til dem hvad du vil sælge, og du får en "mail" retur med et betalings link (betaling 1 gang om måneden)

MEN så kom jeg ikke videre ...
  • Normalt er det sådan (tror jeg) at det øl som nu er beskattet - nu skal så i et lokale for sig. Ved ikke om et aflåst køleskab er godt nok her ;-)
    Du skal også registreres som bryggeri.
    Har heller ikke fået opklaret om der er en minimums afgift betaling (garanti) men det lød ikke sådan.
Når jeg får tid, vil jeg følge op på sagen, og så må vi se hvor jeg havner ;-)