Hej alle,
Er der nogle, der er kommet videre med det diskuterede her i tråden? Jeg var glad, da jeg fandt den. Jeg har siddet med diverse dokumenter fra Fødevarestyrelsen, og jeg synes vitterligt, at man kan læse det både til sin egen ulempe og fordel som miniproducent, der gerne vil have muligheden for at sælge. Jeg laver selv cider.
Relevante:
http://vejledninger.foedevarestyrelsen. ... -01-09.pdf" onclick="window.open(this.href);return false;
Man kan klassificere sig som fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen, hvis man sælger for under 50.000 ELLER produktionen ikke har en vis kontinuitet (ikke finder sted mere end 30 dage om året (side 27)) ELLER ikke er organiseret, forstået som omsætningen er max 50% af virksomhedens indtægt. Altså, skal kun én af betingelserne være indfriet. Med cider foregår produktionen max 30 dage om året (kværne, presse, flaske 2-3 gange i høsttiden).
Hvis man er under bagatelgrænsen, gælder det (jf virk.dk) at
"Hvis din virksomhed er under bagatelgrænsen, skal den ikke registreres."
Men lidt efter står der,
"Hvis du vil drive en detailvirksomhed, fx en slagterforretning, en restaurant eller et supermarked, eller hvis du vil drive en engrosvirksomhed, som ikke producerer animalske fødevarer, fx et bryggeri, en brødfabrik eller en transportvirksomhed, skal din virksomhed registreres."
.
Så der lader til at være lidt uklarhed, om det er formen - altså hyppighed, organisation, omsætningsomfang - eller indholdet, dvs. brygning og forarbejdning af fødevarer, der afgør, om man skal registreres/autoriseres. Læser vi nærmere ned i Autorisationsvejledningen, synes jeg dog det tyder på, at ølbrygning og ciderproduktion nok skal registreres, fordi det ikke er primærproduktion (fx samle svampe eller dyrke grøntsager) med et led i forarbejdningen efter primærproduktion. Side 37:
8.4 Forarbejdning i led efter primærproduktion – autorisation eller registrering
Forarbejdning af primærprodukter på bedriften, fx fremstilling af ost eller juice fra frugt, er ikke omfattet af primærproduktion, men er et led efter primærproduktionen. Virksomheder på bedrifter, der udfører et led i produktionen efter primærproduktion, er ikke omfattet af registrering som primærproducent, men skal autoriseres eller registreres som fødevarevirksomhed af Fødevarestyrelsen
Spørgsmålet er så, om det er overskueligt at skulle lade sig registrere som virksomhed under bagatelgrænsen, der derfor (kun): "skal følge reglerne i fødevarelovgivningen på nær reglerne i hygiejneforordningen, hygiejneforordningen for animalske fødevarer og hygiejnebekendtgørelsen." (side 11).
I praksis betyder det, at man er ansvarlig for bl.a. (side 12):
Kravene i fødevareforordningen gælder også for fødevareaktiviteter under bagatelgrænsen. Fødevarevirksomheder
under bagatelgrænsen skal derfor overholde bl.a. disse krav:
En fødevare må ikke være farlig, dvs. sundhedsskadelig eller uegnet til menneskeføde, jf. artikel
14.
Markedsføringen må ikke være vildledende, jf. artikel 16.
Fødevarevirksomheden skal overholde fødevareforordningens artikel 17. Det betyder, at virksomheden
skal efterleve de relevante krav i fødevarelovgivningen, herunder føre kontrol med, at
den lever op til reglerne. Fx skal virksomheden overholde reglerne om mærkning, beskyttelse
mod allergener, brug af tilsætningsstoffer og fødevarekontaktmaterialer.
Fødevarevirksomheden skal sikre sporbarhed og vide, hvorfra den modtager råvarer, jf. artikel
18.
Fødevarevirksomheden skal sørge for tilbagetrækning af fødevarer, der ikke lever op til fødevarelovgivningen,
fx ved advarsel i pressen for markedsførte varer, jf. artikel 19.
Der henvises til artikler i dette dokument:
Hvad det betyder, at man er fritaget "hygiejneforordningen, hygiejneforordningen for animalske fødevarer og hygiejnebekendtgørelsen" betyder, så vidt jeg kan se, at man ikke behøver at have et godkendt køkken med vaskbare vægge, 3 vaske og alt det der, som vi alle går kløjs i, og som man skal have konsulenthjælp til at sørge for er i orden inden de kommer. Med andre ord, at man godt kan producere i sin garage som registreret fødevarevirksomhed under bagatalgrænsen, bare man kan gøre rede for, at man lever op til fødevareforordningen minus hygiejnekrav. Det må være det, de vurderer en på så. Det er måske også det, der er forskellen på at lade sig registrere og lade sig autorisere?
Måske jeg prøver at give dem et kald senere for at få noget afklaring.