hvidtøl
Redaktør: Co-Admin
Hej
Ja det er rart at have nogen at udveksle ideer og teorier med, god info om aspartam. Det vil jeg i hvertfald så holde mig langt væk fra.
Bryggeriet har stået stille i et stykke tid, men der går ikke lang tid før der skal brygges igen. og jeg skal nok komme med updates når der er ny information. Hvis der er andre der har forsøgt med hvidtøl post jeres opskrift og lidt bemærkninger til hvordan øllet blev.
Ja det er rart at have nogen at udveksle ideer og teorier med, god info om aspartam. Det vil jeg i hvertfald så holde mig langt væk fra.
Bryggeriet har stået stille i et stykke tid, men der går ikke lang tid før der skal brygges igen. og jeg skal nok komme med updates når der er ny information. Hvis der er andre der har forsøgt med hvidtøl post jeres opskrift og lidt bemærkninger til hvordan øllet blev.
Nu syntes det er på tide at komme med en evaluering af min hvidtøl. Den opmærksomme læser af denne tråd vil vide at jeg har mæsket ved 80 grader!
Hvidtøllen smager fint nok, bare ikke af hvidtøl. Jeg har med vilje lagt den op ad belgiske abby ales, hvilket er lykkedes fint nok. FG blev på 1020 (OG 1034, alc 2%), på trods af dette høje restsukker indhold så fremtræder øllet slet ikke sødligt. Sammenlignet med en rigtig abby med 1022 i FG (min julebryg OG 1073, alc 6,7%) så er den slet ikke lige så sød. Måske skyldes det at hvidtøllen kun indeholder dextiner og abbyen indeholder både dextiner og maltose? Hvad siger i andre.
Knægten er vild med øllen, især hvis man tilsætter en sjat saftevandssirup. Sådan foretrækker jeg den faktisk også!
Thomas
PS Noget nyt om hvidtølsgær?
Hvidtøllen smager fint nok, bare ikke af hvidtøl. Jeg har med vilje lagt den op ad belgiske abby ales, hvilket er lykkedes fint nok. FG blev på 1020 (OG 1034, alc 2%), på trods af dette høje restsukker indhold så fremtræder øllet slet ikke sødligt. Sammenlignet med en rigtig abby med 1022 i FG (min julebryg OG 1073, alc 6,7%) så er den slet ikke lige så sød. Måske skyldes det at hvidtøllen kun indeholder dextiner og abbyen indeholder både dextiner og maltose? Hvad siger i andre.
Knægten er vild med øllen, især hvis man tilsætter en sjat saftevandssirup. Sådan foretrækker jeg den faktisk også!
Thomas
PS Noget nyt om hvidtølsgær?
Hvidtøl med styrke?
Hej Håndbrygforum.
Nu genopliver jeg lige denne tråd, da jeg skal bruge et godt råd, eller blot jeres mening og erfaringer. En kammerat og jeg selv vil gerne brygge noget, der smagsmæssigt ligger tæt på hvidtøl/maltøl, men styrkemæssigt ligger omkring 4-5%! Jeg er klar over, at jeg skal bruge Münchenermalt, og pønser desuden på, at smide karamelmalt i. Planen er desuden helt at undgå maltextrakt og spraymalt, men at lave det hele fra bunden. Jeg er klar over, at det er lidt ambitiøst for et par nybegyndere, men det er der jo heller ikke noget galt i. ;) Men det giver anledning til nogle spørgsmål:
Kan det i det hele taget lade sig gøre, når man samtidig brygger med overgær? Vil evt. restsukker ikke blot blive ædt af eftergæringen? Og hvordan holder jeg den høje sødme, samtidig med at jeg får procenter i skidtet? Hvis den skal pasteuriseres, hvordan får jeg den så carboneret?
Jeg håber, at der er nogen, der har et par ideer, der måske kan være til hjælp.
På forhånd tak!
-Erik
Nu genopliver jeg lige denne tråd, da jeg skal bruge et godt råd, eller blot jeres mening og erfaringer. En kammerat og jeg selv vil gerne brygge noget, der smagsmæssigt ligger tæt på hvidtøl/maltøl, men styrkemæssigt ligger omkring 4-5%! Jeg er klar over, at jeg skal bruge Münchenermalt, og pønser desuden på, at smide karamelmalt i. Planen er desuden helt at undgå maltextrakt og spraymalt, men at lave det hele fra bunden. Jeg er klar over, at det er lidt ambitiøst for et par nybegyndere, men det er der jo heller ikke noget galt i. ;) Men det giver anledning til nogle spørgsmål:
Kan det i det hele taget lade sig gøre, når man samtidig brygger med overgær? Vil evt. restsukker ikke blot blive ædt af eftergæringen? Og hvordan holder jeg den høje sødme, samtidig med at jeg får procenter i skidtet? Hvis den skal pasteuriseres, hvordan får jeg den så carboneret?
Jeg håber, at der er nogen, der har et par ideer, der måske kan være til hjælp.
På forhånd tak!
-Erik
- Lars Christensen
- Indlæg: 483
- Tilmeldt: 25. sep 2007, 13:09
- Geografisk sted: 6720 Fanø
- Kontakt:
med hensyn til at få sødhed har jeg læst lidt på ålborg håndbryglaug's hjemmeside omkring mæskning ved meget høje temperaturer. som jo så giver meget uforgærbart sukker, der har de opnået noget der var meget tæt på hvidtøl i smag!
fandt lige det link jeg omtalte.
http://aal-bryg.dk/Forum/viewtopic.php?t=147
fandt lige det link jeg omtalte.
http://aal-bryg.dk/Forum/viewtopic.php?t=147
Senest rettet af jakobø 12. feb 2008, 08:36, rettet i alt 1 gang.
Brygger lejlighedsvist.
Re: Hvidtøl med styrke?
Du skal bare tvangskarbonerer dit øl, det intet problem hvis du har et fadølsanlæg. Problemet er nok nærmere at pasteuriserer øllet på en nænsom måde.Boklund skrev:Hvidtøl er oprindeligt en overgærret øltype. Der har værret en del skriveri om en særlig gær (Saccharomyces ludvigii) der skulle kunne give en ekstra sød øl. Jeg har ikke set nogle tilbagemeldninger om konkrete erfaringer med denne gær eller hvordan man skaffer den.Kan det i det hele taget lade sig gøre, når man samtidig brygger med overgær? Vil evt. restsukker ikke blot blive ædt af eftergæringen?
Og hvordan holder jeg den høje sødme, samtidig med at jeg får procenter i skidtet? Hvis den skal pasteuriseres, hvordan får jeg den så carboneret?
Mvh
Thomas
Re: Hvidtøl med styrke?
Jo... men når man nu ikke har sådan et.... (det er det vel de færreste, der har...).mas skrev:Du skal bare tvangskarbonerer dit øl, det intet problem hvis du har et fadølsanlæg.
Jeg er klar over, at hvidtøl oprindeligt er en overgæret øl. Spørgsmålet er, om den oprindeligt har været så sød som moderne hvidtøl. Målet er ikke at ramme oprindeligt hvidtøl smagsmæssigt, men den moderne, søde hvidtøl, der så bare skal have lidt ekstra spark. ;)
-Erik
Tjaa jeg er skeptisk! Høj mæsketemp giver uforgærbare dextriner, derfor den høje FG på øl der er mæsket på denne måde. Problemet er at dextriner ikke smager sødt.jakobø skrev:jeg tror en høj mæsketemperatur og rigeligt malt er løsningen
Jeg tror på en særlig gær med lav attenuation - jeg ved bare ikke hvor den kan skaffes!
Jeg har heller ikke et fadølsanlæg, men et par partyfade med tappesystem, kan anskaffes for få hundrede kroner.Boklund skrev:Jo... men når man nu ikke har sådan et.... (det er det vel de færreste, der har...).mas skrev:Du skal bare tvangskarbonerer dit øl, det intet problem hvis du har et fadølsanlæg.
Det ville jeg også gerne vide!!Spørgsmålet er, om den oprindeligt har været så sød som moderne hvidtøl.
I må endelig vende tilbage med resultatet af jeres arbejde!Målet er ikke at ramme oprindeligt hvidtøl smagsmæssigt, men den moderne, søde hvidtøl, der så bare skal have lidt ekstra spark. ;)
Mvh
Thomas
http://www.haandbrygforum.dk/gallery/al ... enskab.pdf
under amylase:
bruges ved stivelsesomdannelse. Det
optimale temperaturinterval for alfaamylase
ligger omkring 68 – 72° C,
selvom det også i et mindre omfang er
aktivt ved lavere temperaturer. Alfaamylase
angriber stivelsesmolekyler
tilfældige steder langs deres kæder. Det
er så tykt at det ikke er i stand til at
angribe stivelsesmolekylerne omkring
deres forgreningspunkter. En pause i den
højere ende af alfaintervallet vil resultere
en mindre forgærbar urt og dermed i en
sødere øl med mere fyldig krop.
Særdeles ved en kort (20 minutter) pause
ved 70 – 72° C i en kraftig mæsk
(omkring 2 liter vand pr. kg malt) vil
frembringe en meget kraftig øl med en
fyldig krop
under amylase:
bruges ved stivelsesomdannelse. Det
optimale temperaturinterval for alfaamylase
ligger omkring 68 – 72° C,
selvom det også i et mindre omfang er
aktivt ved lavere temperaturer. Alfaamylase
angriber stivelsesmolekyler
tilfældige steder langs deres kæder. Det
er så tykt at det ikke er i stand til at
angribe stivelsesmolekylerne omkring
deres forgreningspunkter. En pause i den
højere ende af alfaintervallet vil resultere
en mindre forgærbar urt og dermed i en
sødere øl med mere fyldig krop.
Særdeles ved en kort (20 minutter) pause
ved 70 – 72° C i en kraftig mæsk
(omkring 2 liter vand pr. kg malt) vil
frembringe en meget kraftig øl med en
fyldig krop
Mvh.
Jens
Øl og sol er livet....
http://www.fribryg.dk" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.facebook.dk/fribryg" onclick="window.open(this.href);return false;
Jens
Øl og sol er livet....
http://www.fribryg.dk" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.facebook.dk/fribryg" onclick="window.open(this.href);return false;
Hvad med at spørge bryggerlauget i Den Gamle By i Århus? Det kan være, at de ved noget. Jeg ved ikke hvem der er med i lauget, men der er i hvert fald en Jes Rønnow Lungskov, der har skrevet nogle pdf'er til brug for bryggerne:mas skrev:Det ville jeg også gerne vide!!Spørgsmålet er, om den oprindeligt har været så sød som moderne hvidtøl.
http://www.daimi.au.dk/~jesl/bryggeri/
mvh Poul
www.ohbl.dk
www.ohbl.dk
hvis du som jeg skrev tidligere bruger tilsvarende mængde malt, og går ud fra en FG på 1030 som admin siger.Boklund skrev:Jeg er stadig lidt i tvivl...
De fleste svar jeg har fået, går på hvordan jeg opnår den høje sødme, samt carboneringsløsninger.
Men hvis jeg nu følger modellen med et højt indhold af ikke-forgærbare sukkerstoffer, kan jeg så få stadset op på den ønskede procent? (4-5 stykker).
Hilsen
Erik
så burder der ikke være problemer.
men det er jo lidt gærværk da du ikke kan være helt sikker på hvor meget eller hvor lidt uforgærbart sukker du laver.
Brygger lejlighedsvist.