Flade belgiske øl
: 7. aug 2016, 12:52
Jeg har nu 2 gange forsøgt mig med belgisk øl, og hver gang har jeg fået utroligt flade øl ud af det. Næsten fuldstændig mangel på kulsyre.
Første batch var en mørk dubbel, andet batch en Rochefort 10 klon. Specielt den sidste smager udmærket, hvis ikke det var for den helt flade oplevelse af mangel på kulsyre. Begge øl er gæret på 2 forskellige Wyeast rør, 5 mdr gammelt gær, der behørigt er opformeret i gærstartere.
For at undgå lagdeling i gærspanden/tappespanden (høj sukkerkoncentration i bunden, lav i højden), så tilsætter jeg karboneringssukkeret (6.5 g pr liter) ved at sprøjte opløst sukkerblanding i hver flaske. Det fungerer perfekt for alle andre øl end de belgiske. Samme flaskedag blev en IPA karboneret med eksakt samme sukkerblandig på eksakt samme vis, og IPA’en er fuld af kulsyre og skum.
Da jeg opdagede det for den første batch, så blandede jeg en ny sukkeropløsning men tilsatte 1/4 pakke US-Safale 05 tørgær (behørigt re-hydreret). Af med propperne og ned med blandingen med gær. Til min overraskelse væltede det op af flaskerne når det nye sukker/gær blev sprøjtet ned. Det var en kamp at få den nye kapsel på, før “headspace” blev at for stort. Vi stoppede halvvejs, for det virkede helt forkert med alt det overløb.
Efter 14 dage ved stuetemperatur var der faktisk en forbedring at spore i de øl af første batch der havde fået nyt gær. Dog stadig en overvejende flad oplevelse.
Andet batch (Rochefort 10 klonen) fik således fra start af 1/4 pakke gær med ved flaskningen (1/4 pakke US-05 til 40 liter øl). Også denne dag blev der flasket til en IPA med samme blanding, og igen: en enorm forskel. IPA’en fyldt med kulsyre og skum. Prøvesmagning efter 3 uger ved stuetemperatur.
Hvad er der ved de belgiske som jeg overser? Skal en belgisk øl være til den meget flade side (jeg er selv mest kender af stout & IPA)? Skal der konsekvent tilsættes mere gær ved flaskningen? Hvordan redder jeg bedst mine 40 flasker flad Rochefort 10?
Første batch var en mørk dubbel, andet batch en Rochefort 10 klon. Specielt den sidste smager udmærket, hvis ikke det var for den helt flade oplevelse af mangel på kulsyre. Begge øl er gæret på 2 forskellige Wyeast rør, 5 mdr gammelt gær, der behørigt er opformeret i gærstartere.
For at undgå lagdeling i gærspanden/tappespanden (høj sukkerkoncentration i bunden, lav i højden), så tilsætter jeg karboneringssukkeret (6.5 g pr liter) ved at sprøjte opløst sukkerblanding i hver flaske. Det fungerer perfekt for alle andre øl end de belgiske. Samme flaskedag blev en IPA karboneret med eksakt samme sukkerblandig på eksakt samme vis, og IPA’en er fuld af kulsyre og skum.
Da jeg opdagede det for den første batch, så blandede jeg en ny sukkeropløsning men tilsatte 1/4 pakke US-Safale 05 tørgær (behørigt re-hydreret). Af med propperne og ned med blandingen med gær. Til min overraskelse væltede det op af flaskerne når det nye sukker/gær blev sprøjtet ned. Det var en kamp at få den nye kapsel på, før “headspace” blev at for stort. Vi stoppede halvvejs, for det virkede helt forkert med alt det overløb.
Efter 14 dage ved stuetemperatur var der faktisk en forbedring at spore i de øl af første batch der havde fået nyt gær. Dog stadig en overvejende flad oplevelse.
Andet batch (Rochefort 10 klonen) fik således fra start af 1/4 pakke gær med ved flaskningen (1/4 pakke US-05 til 40 liter øl). Også denne dag blev der flasket til en IPA med samme blanding, og igen: en enorm forskel. IPA’en fyldt med kulsyre og skum. Prøvesmagning efter 3 uger ved stuetemperatur.
Hvad er der ved de belgiske som jeg overser? Skal en belgisk øl være til den meget flade side (jeg er selv mest kender af stout & IPA)? Skal der konsekvent tilsættes mere gær ved flaskningen? Hvordan redder jeg bedst mine 40 flasker flad Rochefort 10?