Side 1 af 1
Rehydreret gær - Gæring vil ikke starte!?!?
: 10. aug 2019, 06:46
af simlet
Hej Alle!
I går bryggede jeg en stout. Det gik såmænd ok med selve brygningen. Jeg spurgte dem jeg købte malt og gær af, om det var nødvendigt at rehydrere gæret inden. Det sagde han var en god ide.
Gære var en Mangrove Jack m42. Jeg rehydrerede ved at koge 3 dl vand, køle til 22 grader og så i med gæren. Gæren fik så lov at stå at hygge sig i en beholder mens jeg bryggede (ca. 2 timer).
Gæren blev tilsat en nedkølet urt på 25 grader.
Nu her 12 timer efter sker der bare nul og en skid? Har jeg gjort noget HELT forkert, som har dræbt gæren fuldstændig og ødelagt mit bryg?
Forhandleren sagde at jeg skulle køle det vand jeg rehydrerede med til 20 grader. På mangrove jacks hjemmeside kan jeg så se de anbefaler 30-35 grader...
Er alt håb ude?
Simon
Re: Rehydreret gær - Gæring vil ikke starte!?!?
: 10. aug 2019, 07:24
af JAFU
Hej Simon
Hvis de temperaturer, du angiver, er rigtige, så skal gæringen nok komme i gang.
Det er selvfølgelig bedst, at gæringen starter så hurtigt som muligt, men jeg ville tage det stille og roligt et helt døgns tid endnu.
Mvh Jakob
Sent from my iPad using Tapatalk
Re: Rehydreret gær - Gæring vil ikke starte!?!?
: 10. aug 2019, 08:06
af mhn
Vi plejer at rehydrere ved 25-28 grader. Der er du i hvert fald på den sikre side.
Når man læser, siger bøgerne, gæren ikke kan lide temperatur spring på over 5 grader. Det er du også indenfor.
Gæren bruger ilt til at formere sig i starten. Der kan man vist ikke se noget aktivitet, så mon ikke, den bare er ved at producere mange gærceller?
Som Jakob skriver. Vent et godt stykke tid med at blive nervøs. :-)
Vi har lavet masser af brølere undervejs i vores brygtid, og det er altid endt med at gære fint alligevel.
Mvh
Morten
Re: Rehydreret gær - Gæring vil ikke starte!?!?
: 10. aug 2019, 08:09
af k.larsen
Pakken med tørgær skal også helst være tempereret inden dehydrering, ellers stresses gæren.
Re: Rehydreret gær - Gæring vil ikke starte!?!?
: 10. aug 2019, 09:28
af jandk
Nogle gærtyper kan være lang tid om at komme i gang.
12 timer er ikke meget, jeg har oplevet op til 48 timer specielt med undergær.
Man kan godt blive utålmodig...
Jeg plejer ikke at rehydrere tørgær og har aldrig haft problemer med det.
Der er vist meget religion omkring dette.
Det er dog vigtigt at temperaturen på gæren er tæt på temperaturen i gærspanden når den tilsættes.
Jeg plejer at drysse gæren oven på skumlaget og ryster så spanden 1/2 time senere.
Re: Rehydreret gær - Gæring vil ikke starte!?!?
: 10. aug 2019, 21:23
af Borg
jandk skrev:Jeg plejer ikke at rehydrere tørgær og har aldrig haft problemer med det.
Der er vist meget religion omkring dette.
Nej, ingen religion, kun fakta.
Tørrede gærceller har ikke en aktiv cellemembran, og kan derfor ikke beskytte cellen. Kommer den tørre celle direkte i urten, vil den stærkt sukkerholdige urt kunne gå direkte ind i celle og ødelægge den.
Rehydreres den i stedet i rent vand, genopbygges cellen, og cellevæggen bliver igen modstandsdygtig i forhold til den omgivende væske.
Du ved reelt ikke om du har haft problemer før du laver et reelt 1:1 forsøg med samme urt, splittet i to, hvor den ene får gæren drysset direkte, og den anden får korrekt rehydreret tørgær tilsat. Og at alle forhold derefter er præcis ens.
Det kunne være, at din øl faktisk blev endnu bedre.
Re: Rehydreret gær - Gæring vil ikke starte!?!?
: 10. aug 2019, 22:30
af simlet
hej igen alle
Tak for de særdeles gode svar - det er bare super at man som ny kan få den hjælp!
Det suser derudaf nu i spanden, og det har det sandsyneligvis gjort i ret lang tid. Den manglende aktivitet i gærlåsen skyldtes nemlig ikke at gæren ikke var i gang. Den skyldtes ganske enkelt en meget lille utæthed i pakningen på spanden. En ny gummiprop er nu sat i og det spiller igen :) Så der er håb for at stouten på et tidspunkt bliver drikkelig, og endda indeholder alkohol ;)
Så vi kan konkludere, at en banal fejl 40 er skyld i det hele!
Igen - mange tak for de gode og kvalificerede svar!
simon
Re: Rehydreret gær - Gæring vil ikke starte!?!?
: 11. aug 2019, 10:10
af Jacob-T
Borg skrev:jandk skrev:Jeg plejer ikke at rehydrere tørgær og har aldrig haft problemer med det.
Der er vist meget religion omkring dette.
Nej, ingen religion, kun fakta.
Hmmm du må vist hellere skrive til Mangrove Jacks og fortælle dem at deres instruktioner er forkerte ;-)
https://mangrovejacks.com/collections/c ... -yeast-10g" onclick="window.open(this.href);return false;
Jeg citere lige:
Usage Directions: Sprinkle directly on up to 23 L (6 US Gal) of wort. For best results, ferment at 16-22 degrees C (61-72 degrees F).
Jeg skal ikke påstå at være ekspert, men min opfattelse af rehyderings 'reglen' er at den er forældet i forhold til de metoder gær producenterne laver tørgær med i dag ...
Jeg tror dog ikke at rehydering skader, bare ikke nødvendigt.
-Jacob
Sent from my Pixel 2 using Tapatalk
Re: Rehydreret gær - Gæring vil ikke starte!?!?
: 11. aug 2019, 15:57
af simlet
hmmm... tja, de skriver selv at man ikke behøves at rehydrere, men at rehydrering giver et bedre mere proffesionelt resultat til sidst
https://cdn.shopify.com/s/files/1/0195/ ... 8703376035" onclick="window.open(this.href);return false;¨
simon
Re: Rehydreret gær - Gæring vil ikke starte!?!?
: 11. aug 2019, 23:35
af Borg
“Cleaner and more professional results will be the result if rehydrated before use”
Det er netop min pointe. De er med på “det går nok alligevel” tendensen, men ved godt, hvad der reelt skal til for at det er optimalt.
Rehydreret gær - Gæring vil ikke starte!?!?
: 11. aug 2019, 23:38
af Borg
Jacob-T skrev:Borg skrev:jandk skrev:Jeg plejer ikke at rehydrere tørgær og har aldrig haft problemer med det.
Der er vist meget religion omkring dette.
Nej, ingen religion, kun fakta.
Hmmm du må vist hellere skrive til Mangrove Jacks og fortælle dem at deres instruktioner er forkerte ;-)
https://mangrovejacks.com/collections/c ... -yeast-10g" onclick="window.open(this.href);return false;
Jeg citere lige:
Usage Directions: Sprinkle directly on up to 23 L (6 US Gal) of wort. For best results, ferment at 16-22 degrees C (61-72 degrees F).
Jeg skal ikke påstå at være ekspert, men min opfattelse af rehyderings 'reglen' er at den er forældet i forhold til de metoder gær producenterne laver tørgær med i dag ...
Jeg tror dog ikke at rehydering skader, bare ikke nødvendigt.
-Jacob
Sent from my Pixel 2 using Tapatalk
Se mit svar ovenfor.
De giver selv de rigtige (professionelle) instruktioner, så jeg behøver ikke at skrive til dem. Læs hele deres datablad.