Side 1 af 2

Hvordan afbrydes lyd (beeper) i Gram køleskab

: 11. feb 2021, 20:52
af Techie
Halløj. Har indrettet et fermentationskammer i et Gram KSL 220 køleskab. Jeg har brugt en STC-1000. Det fungerer rigtigt fint, men køleskabet beeper hele tiden, da den har indbygget en lydgiver, hvis der har været strømsvigt. Og det sørger STC-1000 jo for.

Er der nogen, der ved, hvordan lyden afbrydes? Manualen giver ikke et hint om at skille køleskabet ad. Jeg kan høre, at den sidder lige over døren i højre side, men bag ved panelet, der ikke umiddelbart kan tages ud.

Re: Hvordan afbrydes lyd (beeper) i Gram køleskab

: 12. feb 2021, 22:33
af Techie
OK. Gik selv i gang med at skille så meget ad som muligt. Det viste sig, at man skulle fjerne to skruer bag på køleskabet. Så kunne man tage toppen af i mindre stykker og få adgang til elektronikken. Der lokaliserede jeg lydgiveren, som jeg borede ud og fyldte med lim fra en limpistol. Det virkede. Nu starter køleskabet efter strømafbrydelse uden beep.

Så bliver der brygget i morgen. Bryg #1 - en Grimbergen Ambrée klon. Det bliver spændende!

Re: Hvordan afbrydes lyd (beeper) i Gram køleskab

: 13. feb 2021, 09:36
af Ssalminen88
Du må lige lade os høre nærmere om den der bryg :)

Re: Hvordan afbrydes lyd (beeper) i Gram køleskab

: 13. feb 2021, 10:57
af Knet
Ja, det er en ganske fin øl i originalen, så hvis klonen lever op til den er det da godt. Er det et sæt eller en opskrift?

Jeg har selv over året købt grimbergen når de er på tilbud, ikke fordi jeg mangler øl, men fordi flasken er robust (altså den store flaske). Dem har jeg så gemt til brug for øl der karboneres lige det hårdere, end de typiske longnecks kan klare. Og så er der heller ikke så mange flasker at rense :-)

I relation til den bippende lyd: jeg gik mere destruktivt til værks. Lokaliserede bipperen og flåede den ud med en tang. Det ville jeg bare ikke anbefale dig. Tænker din udboring og forsegling er mere korrekt.

Vh. Kenneth

Re: Hvordan afbrydes lyd (beeper) i Gram køleskab

: 13. feb 2021, 18:11
af Techie
Min Grimbergen blev brygget i dag. Det er et sæt - det er jo min første bryg. Jeg har købt det ved Albryg.dk. Brygningen gik fint og OG var spot on i forhold til opskrift. Nu er det hældt på en gæringstank i rustfrit stål og sat i fermenteringsskab ved 21 grader. Her skal det stå de næste mindst 14 dage.

Re: Hvordan afbrydes lyd (beeper) i Gram køleskab

: 13. feb 2021, 19:44
af Freund
Hvor måler du temperaturen?
Et dykrør ned i din tank giver den mest præcise temperatur Billede

Her er en tråd om emnet
http://www.haandbrygforum.dk/viewtopic.php?t=11990

Hilsen
Freund

Re: Hvordan afbrydes lyd (beeper) i Gram køleskab

: 13. feb 2021, 20:08
af Techie
Min gæringstank har et rør indbygget til et termometer. Det har jeg skiftet ud med sensoren fra STC 1000 kontrolleren. Jeg måler altså midt i gæringen.

Re: Hvordan afbrydes lyd (beeper) i Gram køleskab

: 13. feb 2021, 21:00
af Freund
Sådan, så er du godt kørende

Re: Hvordan afbrydes lyd (beeper) i Gram køleskab

: 14. feb 2021, 08:56
af JAFU
Det er et flot setup, du allerede har, til dit første bryg. Hatten af for det!
Mvh Jakob


Sent from my iPhone using Tapatalk

Re: Hvordan afbrydes lyd (beeper) i Gram køleskab

: 14. feb 2021, 09:06
af Broder Jacob
hvis man holder "temp" knappen inde så stopper lyden et stykke tid.

Re: Hvordan afbrydes lyd (beeper) i Gram køleskab

: 14. feb 2021, 17:45
af Techie
JAFU skrev:Det er et flot setup, du allerede har, til dit første bryg. Hatten af for det!
Mvh Jakob
Sent from my iPhone using Tapatalk
All in or nothing... :-)

Re: Hvordan afbrydes lyd (beeper) i Gram køleskab

: 14. feb 2021, 19:31
af Thor
Ja,synes også du er godt dækket ind fra dag 1 i din brygkarriere. Da jeg startede var det med 2-3 suppegryder på komfuret og en gammel vinballon. Håber at høre mange gode og positive historier fra dig fremover ...

Re: Hvordan afbrydes lyd (beeper) i Gram køleskab

: 14. feb 2021, 23:01
af Techie
Thor skrev:Ja,synes også du er godt dækket ind fra dag 1 i din brygkarriere. Da jeg startede var det med 2-3 suppegryder på komfuret og en gammel vinballon. Håber at høre mange gode og positive historier fra dig fremover ...
Jeg skal da prøve. Lige nu skal jeg lære, at tålmodighed åbenbart er en dyd. 1 1/2 måned før øllet er lagret.....?

Re: Hvordan afbrydes lyd (beeper) i Gram køleskab

: 15. feb 2021, 00:03
af Knet
Afhænger bestemt af øltype. Humlede ipa og apa skal drikkes unge. Lager øl skal - ja - lagre. Ipa og apa drikker jeg straks de er karbonerede, hvilket kan være 25 minutter efter de har forladt gærspanden, hvis de tvangskarboneres CO2 rulles ind, alternativt ved sukkerkarbonering 10-14 dage. Jeg har dog også dobbelt bocks og Russian imperial stouts der har ventet et halvt år, og hvor jeg har måtte sande, at den sidste øl fra batchet var den bedste. Sådan er det ofte :-)

Hvis jeg var dig, ville jeg dog knappe en op efter 14 dage, når karbonering er på plads. Der er meget læring at hente i at følge udviklingen. Jeg har stadig et par af min første julebryg tilbage, fra 2017. Der ryger en hvert år ved juletid. Og så har jeg en 2,5 år gamle RIS der bare bliver bedre og bedre. Er det en øl der kan lagres og gøres det køligt ved konstant temperatur, så holder de længe (hvis man kan holde sig væk)!

Jeg læste en del før jeg kastede mig ud i det selv og gik som dig All in på rustfrit. Der er nogle ting, hvor jeg har en fornemmelse om, at det her, det holder ved. Og det holdt i mit tilfælde stik. Så det har jeg aldrig fortrudt.
Det fede ved den her hobby er dog, at det kan praktiseres på alle niveauer. Fra et simpelt setup hvor DIY er en dyd, fx spand-i-spand metoden, til top professionelt udstyr med mange gadgets og rustfri i rå mængder. Øllen der kommer ud af begge scenarier kan være lige god.

Bliver du dog grebet, så er du før du ved det nok i gang med køleskab til korrekt fermenteringstemperatur, vandbehandling, kegs, opformering af gær osv. det er en hobby der kan praktiseres helt simpelt eller stikke helt af. Og du vil aldrig glemme din første øl. Ikke at den bliver den bedste. Men den bliver helt sikkert god og vil altid fremstå unik.

Vh. Kenneth

Re: Hvordan afbrydes lyd (beeper) i Gram køleskab

: 15. feb 2021, 06:41
af Techie
Opmuntrende ord. Og jeg skal helt sikkert knappe en flaske eller to op under processen. Det er jo den halve glæde ved en hobby, der kan smages.