Side 1 af 1
Kan den reddes på 1 uge?
: 17. jun 2021, 20:50
af Christhecat
Håber på lidt gode input :-)
Jeg har lovet at brygge til naboens 50års havefest om godt 1 uge og det er et projekt der er ramt af gentagende fejl og dumhed.
Som udgangspunkt startede jeg ud med en pakke "Take me to heaven" påskebryg fra Humlecentralen. Det var nok ikke det mest logiske valg med en 5-ugers deadline :-(
Dag 2 (21/5) kom jeg hjem og fandt ca. 20 liter af brygget på gulvet i bryggerset! Der havde været god gang i gæringen og O-ringen på FermZilla'ens gæropsamler havde åbenbart ikke sluttet tæt. :-(
De resterende 7 liter i FermZilla'en blev fortsat som gærstarter i den nye bryg som jeg fik komponeret med inspiration fra den oprindelige opskrift. OG var da (lidt lav) 1063 (15.1 Brix)
Efter godt 1 uge blev der tilsat 200g honning jvf. den oprindelige påskebrygopskrift. FG på det tidspunkt var lidt skuffende ca. 1040 (Brix 10).
Efter 3 uger (12/6) startede jeg cold crash v. 2.5 grader.
Nu har jeg så haft partyhanen på FermZilla'en og FG er stadigvæk 1040 (Brix 10.0) og smagen er lidt for sød i forhold til hvad jeg havde tænkt mig.
Hvad kan jeg gøre? Kan jeg få noget godt ud af at sætte temperaturen op og smide en champagnegær i beholderen?
Jeg har ikke udstyr til fadøl, så planen er lidt utjekket at der skal udskænkes direkte med partyhanen fra FermZilla.
/Hans
Re: Kan den reddes på 1 uge?
: 17. jun 2021, 21:41
af Peterdanske
Jeg havde nok hævet temperaturen til 35-37 grader og smidt et brev Kveik Voss i den, så går det stærkt...
Men jeg er også Kveik fan.....
Re: Kan den reddes på 1 uge?
: 17. jun 2021, 23:01
af Christhecat
Peterdanske skrev:Jeg havde nok hævet temperaturen til 35-37 grader og smidt et brev Kveik Voss i den, så går det stærkt...
Men jeg er også Kveik fan.....
Ok - jeg kan godt hæve temperaturen og nå at købe noget Kveik Voss i morgen og kaste det i tanken.
Vil det kunne nå at give en bedre udgæring - og noget drikbart - på en uge?
Jeg kender ikke til Kveik... :-/
Re: Kan den reddes på 1 uge?
: 18. jun 2021, 05:23
af grøntoft
Voss Kveik kan gære din urt ned på 84 timer, og så er øllet reelt set færdigt. Det kommer nok til at smage lidt specielt de første dage, men tag det som en oplevelse! ;)
Re: Kan den reddes på 1 uge?
: 18. jun 2021, 07:06
af Peterdanske
Min rekord med Lalleman Voss er en Dark Lager lignende lyn øl, jeg bryggede søndag aften og pitchede gæren mandag morgen ved 1059 OG, onsdag middag var jeg på 1011, hvilket var opgivet som FG. Cold Crash til torsdag aften og så på fad, med efterfølgende hurtig karbonering.
Re: Kan den reddes på 1 uge?
: 18. jun 2021, 12:02
af Christhecat
Tak. Jeg prøver med Kveik og håber at den kan spise det sukker som den nuværende gær ikke vil omsætte.
Blot til min almindelige uddannelse er der så noget der taler imod at bruge champagnegær til at rydde op?
/Hans
Sent from my iPhone using Tapatalk
Re: Kan den reddes på 1 uge?
: 18. jun 2021, 12:55
af Peterdanske
Jeg har ikke prøvet at gære en øl på champagnegær, så der er jeg svar skyldigt.
Men, jeg ved at Kveik Voss er lynhurtig, sikkert også hurtigere end champagnegær.
Voss flokkulerer stærkt og vil hurtigt rydde op i din øl.
Re: Kan den reddes på 1 uge?
: 18. jun 2021, 14:06
af mhn
Vi lavde et split batch med lager, Voss og champagne gær. Den på champagne smagte ikke af noget. Så jeg regner med, vi er færdig med champagnegær til øl. Det har vi ellers brugt ind i mellem.
Voss kveik og Citra er en himmelsk kombination, hvis den lille test står til troende. :-)
Re: Kan den reddes på 1 uge?
: 19. jun 2021, 08:12
af grøntoft
Hvis du vil vide lidt om hvordan champagnegær smager, så skulle du prøve Jacobsens Velvet Galaxy. CO2'en smager lidt anderledes.
Jeg har ladet mig fortælle, at champagnegær kan have en tendens til at smage/dufte lidt af fis de første par måneder. Så jeg tror ikke det er den bedste løsning.
Jeg skal i øvrigt til at lave en "Rhusecco", en hard seltzer (er det vel) med rabarber og sukker og champagnegær. Den skal stå i et par måneder og modne.
Re: Kan den reddes på 1 uge?
: 19. jun 2021, 10:02
af Peterdanske
Christhecat skrev:Tak. Jeg prøver med Kveik og håber at den kan spise det sukker som den nuværende gær ikke vil omsætte.
Hej Hans.
Kom der godt gang i gæringen?
Jeg håber det lykkedes for dig.
Re: Kan den reddes på 1 uge?
: 20. jun 2021, 10:29
af Christhecat
Det tog lidt tid at få temperaturen op på de 30 grader (40W varmelegme) så da jeg skulle pitche Kveiken var der faktisk kommet tryk på tanken.
Da jeg havde gjordt gæren klar røg den alligevel i tanken. Her dagen efter er trykket oppe så der må jo være gang i en proces.
Det bliver spændende at smage på den næste lørdag :-)
Sent from my iPhone using Tapatalk
Re: Kan den reddes på 1 uge?
: 20. jun 2021, 18:39
af Peterdanske
Alene det at du hæver temperaturen er nok til også at hæve trykket, da luften udvider sig med temperaturen.
Hvis der er lidt næring er jeg sikker på at der nok skal komme gang i gæringen.
Re: Kan den reddes på 1 uge?
: 29. jun 2021, 22:55
af Christhecat
Tak for input.
Øllet blev serveret, og folk var søde og sagde at det smagte godt ;-) (Stadigvæk lidt sød efter min smag.)
De første 15 liter var vanskelige at få skum på, men det kom så senere... Måske skulle jeg have rystet gærtanken da jeg tilsatte Kveik?
Jeg endte med at have 10 liter i tanken efter festen og de er nu hældt på flasker. Måske sker der noget godt efter lidt yderligere lagring.