Optimering af ølbrygning
: 7. mar 2011, 20:54
Hej Folkens
Jeg er en gut på 18, der lige har skrevet SRP-projekt om ølbrygnig.
I opgaven undersøgte jeg, hvad der skete, hvis man gærede en øl ved 40 grader, iforhold til ved den normale optimums temperatur for overgær. Øllet blev undersøgt ved UV-vis spektrometri, densitet målinger og pH målinger. Her er hvad jeg kunne konkludere på forsøget:
Gærcellen er en encellet, eakaryot celle. Den er opbygget på samme måde som en dyrecelle, men har forskellige processer til forskel. Gærcellen er i stand til, at producerer ethanol igennem en aneorob forbrænding af glukose. Denne proces udnyttes blandt andet til, at producerer alkohol i øl. Når gærcellen producerer ethanol, nedbrydes først glukose molekylerne igennem glykolysen. Denne proces foregår i cytoplasmaet, og slutproduktet er her pyrovat. Pyrovat nedbrydes herefter igennem respirationsdelen. Da en aneorob proces foregår uden ilt, nedbrydes pyrovat her til ethanol og carbondioxid i stedet for vand og carbondioxid. På denne måde har gærcellen skaffet sig energi til formering, og produceret ethanol til øllet. Der skelnes imellem to typer gær i ølbrygning: Overgær og undergær. Efter gæringen ligger overgær sig i toppen af gæringstanken, hvor undergær falder til bunds. Fremstillingen af øllet blev gjort så enkelt som muligt. Dette betyder altså, mæskningen blev foretaget igennem én konstant opvarmning. Under mæskningen arbejder bl.a. alfa og beta enzymerne med at nedbryde stivelsen til små sukkermolekyler som glukose og maltose.
UV-vis spektrometri fungere ved, at lysbølger får elektroner til at eksciterer til et højere energiniveau. Resultaterne fra Uv-vis kan sammenlignes med hinanden, hvilket giver en idé om, hvilke stoffer en væske indeholder. Det viste sig, at der ikke kunne ses nogen nye stoffer i nogle af øllene, men i stedet er der sket en produktion af et stof der allerede befandt sig i øllet efter mæskningen, i det der stod ved 40 °C. Dette kan muligvis være en ester, som ofte træder frem i øl som et aromastof. Dette stof ønskedes påvist ved at ekstraherer det fra den vandige fase, hvorefter det kunne undersøges med UV-vis. Resultaterne her viste dog ikke noget konkret, hvilket sandsynligvis skyldes, at det ikke var lykkedes at ekstraherer esteren ordentligt. Det viste dog, at der var nye anderledes absorbans i den ene, hvilket indikerer, at den mulige ester har befundet sig i både vand og olie fasen.
pH-værdien i øllet faldt meget de første døgn, hvorefter pH-værdien langsomt steg igen. Ligeledes faldt densiteten meget de første døgn, hvorefter der ikke er sket noget af betydning. Dette skyldes, at sukkeret efter det første døgn er opbrugt, og der derfor ikke produceres CO2 der forsurer øllet, eller mere ethanol (Som giver lavere densitet). Densiteten lå over det forventede, hvilket kan skyldes at alfa og betaenzymer ikke har haft nok tid til, at nedbryde stivelsen til sukkermolekyler under mæskningen. Denne stivelse er dermed ikke nedbrudt til ethanol, og giver derfor øllet en højere densitet. Der kunne til sidst observeres en stigning i pH-værdien, hvilket kan skyldes, at ester kan dannes af forskellige syre. Hvis disse syre er nedbrudt til estere, stiger pH-værdien derfor automatisk. Humlen blev kogt, for at påvise tilstedeværelse af syre i humle (Da start pH-værdien var under 6, er der en faktor som tilfører stoffer der forsurer øllet). Det viste sig, at væsken som humlen var kogt i, var basisk. Derfor kommer syren ikke fra humlen. I stedet kan denne syre være tilført med malten.
Det lykkedes ikke at optimerer gæringen ved at tilføre en temperaturforøgelse under gæringen. I stedet blev aktiviteten nedsat, og alkoholprocenten blev dermed ikke så høj som forventet. Der er uden tvivl dannet andre aromastof, da øllet der har gæret ved 40 °C har anderledes farve, lugt og smag (aroma). Mulighederne for at optimerer ølbrygning er begrænset, da man allerede har opnået en optimal ydeevne, ved en temperatur der er nem og billig at holde. Desuden er der en øvre grænse for, hvor meget en gærcelle er i stand til at producere. Dette udtrykkes med Michaelis Mentens teori om enzymers aktivitet, der styres af substratkoncentrationen.
Om ølbrygning overhovedet kan optimeres er meget svært at sige. Selvom man ville kunne optimere ethanol produktionen, ville der stadig mangle en produktion af aromastoffer. Derfor er optimering af øl et kompliceret projekt, som må tage højde for mange faktorer der kan påvirke øllet negativt.
Hvis der er nogen som har erfaring indenfor dette felt, er jeg meget interesseret i, at høre nærmere :)
- DalleJoe
Jeg er en gut på 18, der lige har skrevet SRP-projekt om ølbrygnig.
I opgaven undersøgte jeg, hvad der skete, hvis man gærede en øl ved 40 grader, iforhold til ved den normale optimums temperatur for overgær. Øllet blev undersøgt ved UV-vis spektrometri, densitet målinger og pH målinger. Her er hvad jeg kunne konkludere på forsøget:
Gærcellen er en encellet, eakaryot celle. Den er opbygget på samme måde som en dyrecelle, men har forskellige processer til forskel. Gærcellen er i stand til, at producerer ethanol igennem en aneorob forbrænding af glukose. Denne proces udnyttes blandt andet til, at producerer alkohol i øl. Når gærcellen producerer ethanol, nedbrydes først glukose molekylerne igennem glykolysen. Denne proces foregår i cytoplasmaet, og slutproduktet er her pyrovat. Pyrovat nedbrydes herefter igennem respirationsdelen. Da en aneorob proces foregår uden ilt, nedbrydes pyrovat her til ethanol og carbondioxid i stedet for vand og carbondioxid. På denne måde har gærcellen skaffet sig energi til formering, og produceret ethanol til øllet. Der skelnes imellem to typer gær i ølbrygning: Overgær og undergær. Efter gæringen ligger overgær sig i toppen af gæringstanken, hvor undergær falder til bunds. Fremstillingen af øllet blev gjort så enkelt som muligt. Dette betyder altså, mæskningen blev foretaget igennem én konstant opvarmning. Under mæskningen arbejder bl.a. alfa og beta enzymerne med at nedbryde stivelsen til små sukkermolekyler som glukose og maltose.
UV-vis spektrometri fungere ved, at lysbølger får elektroner til at eksciterer til et højere energiniveau. Resultaterne fra Uv-vis kan sammenlignes med hinanden, hvilket giver en idé om, hvilke stoffer en væske indeholder. Det viste sig, at der ikke kunne ses nogen nye stoffer i nogle af øllene, men i stedet er der sket en produktion af et stof der allerede befandt sig i øllet efter mæskningen, i det der stod ved 40 °C. Dette kan muligvis være en ester, som ofte træder frem i øl som et aromastof. Dette stof ønskedes påvist ved at ekstraherer det fra den vandige fase, hvorefter det kunne undersøges med UV-vis. Resultaterne her viste dog ikke noget konkret, hvilket sandsynligvis skyldes, at det ikke var lykkedes at ekstraherer esteren ordentligt. Det viste dog, at der var nye anderledes absorbans i den ene, hvilket indikerer, at den mulige ester har befundet sig i både vand og olie fasen.
pH-værdien i øllet faldt meget de første døgn, hvorefter pH-værdien langsomt steg igen. Ligeledes faldt densiteten meget de første døgn, hvorefter der ikke er sket noget af betydning. Dette skyldes, at sukkeret efter det første døgn er opbrugt, og der derfor ikke produceres CO2 der forsurer øllet, eller mere ethanol (Som giver lavere densitet). Densiteten lå over det forventede, hvilket kan skyldes at alfa og betaenzymer ikke har haft nok tid til, at nedbryde stivelsen til sukkermolekyler under mæskningen. Denne stivelse er dermed ikke nedbrudt til ethanol, og giver derfor øllet en højere densitet. Der kunne til sidst observeres en stigning i pH-værdien, hvilket kan skyldes, at ester kan dannes af forskellige syre. Hvis disse syre er nedbrudt til estere, stiger pH-værdien derfor automatisk. Humlen blev kogt, for at påvise tilstedeværelse af syre i humle (Da start pH-værdien var under 6, er der en faktor som tilfører stoffer der forsurer øllet). Det viste sig, at væsken som humlen var kogt i, var basisk. Derfor kommer syren ikke fra humlen. I stedet kan denne syre være tilført med malten.
Det lykkedes ikke at optimerer gæringen ved at tilføre en temperaturforøgelse under gæringen. I stedet blev aktiviteten nedsat, og alkoholprocenten blev dermed ikke så høj som forventet. Der er uden tvivl dannet andre aromastof, da øllet der har gæret ved 40 °C har anderledes farve, lugt og smag (aroma). Mulighederne for at optimerer ølbrygning er begrænset, da man allerede har opnået en optimal ydeevne, ved en temperatur der er nem og billig at holde. Desuden er der en øvre grænse for, hvor meget en gærcelle er i stand til at producere. Dette udtrykkes med Michaelis Mentens teori om enzymers aktivitet, der styres af substratkoncentrationen.
Om ølbrygning overhovedet kan optimeres er meget svært at sige. Selvom man ville kunne optimere ethanol produktionen, ville der stadig mangle en produktion af aromastoffer. Derfor er optimering af øl et kompliceret projekt, som må tage højde for mange faktorer der kan påvirke øllet negativt.
Hvis der er nogen som har erfaring indenfor dette felt, er jeg meget interesseret i, at høre nærmere :)
- DalleJoe