Mjødurt (almindelig) Filipendula ulmaria
Mjødurten kan bruges og er blevet anvendt til utrolig meget her er nogle af tingene
Mjødurt, har fungeret som en hellig plante for druiderne.
Virker helende på ømme steder og sår
skulle give en god og rolig søvn, nerveberoligende
Brugt mod feber, diarre, influenza mm
Knopperne indeholder salicylsyre, ( som bla er det aktive stof i treo hovedpine piller ) og blir brugt som fremstilling af asperin, dog kan salicylsyre være skarp mod maven-især hvis man har mavesår eller tendens til det, der er hele planten som helhed bedre at bruge.
Kan anvendes i te, mod bla halsbrand og diarre, samt den er betændelses hæmmende og smertestillende.
kan bruges til farvning af textiler, planten skulle give hele 3 forskellige farver alt efter hvilke dele af planten man bruger
blomsterne et grøngul agtig farve
bladende et blåt
og roden sku gi sort
blomsterne kan tørres og opløses ved behov, hvor de udbødes i et koldt vandbad et par timer og så blir siet .
kan også bruges som potpourri, hvor de kan lægges i skål og dufte dejligt
Kendetegn: Almindelig Mjødurt er en indtil 1 meter høj urt med fjersnitdelte blade, der er glatte på oversiden og hvidfiltede på undersiden. Bladet har 2-5 store afsnit og et stort 3 (-5)-fliget endeafsnit; mellem de store bladafsnit sidder ofte meget mindre småafsnit. Småbladene er bredt lancetformede og savtakkede. I toppen sidder en rigt grenet blomsterstand med mange små krydret-velduftende, gullighvide blomster. Blomsterne har 3-4 mm lange kronblade. Hele planten har aromatisk-krydret lugt ved knusning. Lugten har nogen lighed med Kalmus´ lugt.
Frugten er en flerfoldsfrugt, hvor småfrugterne er glatte, stærkt snoede nødfrugter.
Variation: Planten er meget variabel i højden og bliver højst på fugtig-næringsrig bund.
Forveksling: Almindelig Mjødurt bør ikke kunne forveksles med andre vilde danske planter.
Knoldet Mjødurt ligner meget i blomsten, men er meget mere lavtvoksende og har findelte, nærmest røllikelignende blade.
Kæmpe-Mjødurt ligner noget, men er meget kraftigere i væksten (bliver indtil 2 meter høj) og har gråfiltede bladundersider og meget stort endafsnit på bladene. Den kan, om end sjældent, træffes forvildet fra dyrkning.
Se Knoldet Mjødurt
Biologi: Almindelig Mjødurt er en flerårig urt. Blomsterne bestøves af insekter, og frugterne spredes med pattedyr og fugle, idet de snoede nødagtige frugter let hænger ved fjerdragt eller pels.
Blomsterne indeholder ikke honning; de besøgende insekter samler blomsterstøv. BLomsterne får deres behagelige duft fra æteriske olier.
Navnet "mjødurt" kommer af, at blomsterne i ældre tid har været brugt til at give smag til mjød og andre drikke.
I Sverige har det i ældre tid været brugt at strø planten på dansegulvet, hvor den så har kunnet frigive sin behagelige aromatiske lugt, når den blev trampet i stykker.
Det latinske artsnavn ”ulmaria” betyder ”elmelignende” og hentyder til de groft takkede bladafsnits lighed med elmeblade.
Slægtsnavnet "Filipendula" kommer af "filum" = tråd og "pendulus" = hængende - og hentyder til de opsvulmede knolde på rødderne af Knoldet Mjødurt der - når planten tages op med rod - ser ud som om, de hænger i tynde tråde.
Levested: Kær, våde enge, grøfter, åbredder, fugtige brakmarker m.v. Den kan dog også hyppigt gro forholdsvis tørt. Den er en vigtig art i højstaudevegetationen, der kommer, når græsningen ophører på enge.
Udbredelse: Meget almindelig i hele landet, især på lidt næringsrig bund.
Hvornår ses den? Almindelig Mjødurt blomstrer juni-august.
Her står lidt om at de har brugt 100 g til 20 l mjød.. http://bamsestuen.dk/uffes_projekter/mj ... ygning.htm" onclick="window.open(this.href);return false;