Side 1 af 1

Lakridsrod og anis i øl

: 1. maj 2012, 20:49
af k.larsen
Jeg har planer om at brygge en bitter øl, hvor der ingen smags og aromahumle er i, men til gengæld meget bredspektret bitterhumle.
Der skal være en vis sødme og en lakridset smag fra lakridsrod og anis.
Jeg er lidt usikker på mængden til de 20 liter jeg vil brygge.
Er der erfaringer med de to tilsætninger og fornuftige mængder ?
Resultatet skal være en ikke overvældende men dog tydelig lakridssmag og noget sødme.

K Kenneth

Re: Lakridsrod og anis i øl

: 1. maj 2012, 22:52
af Tryfuss
har du overvejet denne til lakris smag? http://www.bykarlov.dk/lakrids-sirup-by-bulow.html

Re: Lakridsrod og anis i øl

: 1. maj 2012, 22:58
af Christian Bonde
Jeg har brugt engelsk lakrids (som vel bare er ultra koncentreret lakridsrod/indkogt sirup) i mange portere, men her skal selvfølgelig også tages hensyn til alle de andre overdøvende smage.

Jeg har brugt 3 stænger engelsk lakrids a 10g i den sidste. her kan lakridsen anes men på ingen måder for meget. I en let øl ville jeg nok prøve med 20g engelsk lakrids.

Den sidste jeg lavede prøvede jeg med 35g engelsk lakridspulver i en medium porter, er dog ikke smagt endnu.

Lakridsrod og anis i øl

: 2. maj 2012, 06:37
af Jens W
Jeg har brugt 50 g hakket lakridsrod til 25l 5,5% stout. Den kan lige anes. 25g kunnet faktisk ikke smages. Kogte med 30 min.


---
I am here: http://tapatalk.com/map.php?japq5d" onclick="window.open(this.href);return false;

Re: Lakridsrod og anis i øl

: 2. maj 2012, 07:58
af René
Lakridsrod smager ikke så meget af lakrids, hvis man opfatter engelsk lakrids, som værende lakrids. Engelsk lakrids, er udtræk fra lakridsroden, der er kogt ind. Så det er vel nærmest en slags karamelliseret lakridssaft. Og derved bliver det en del mere bitter, der sker sikkert også en masse andet. Tørret lakridsrod, giver en varm sød smag, der ikke minder ret meget om noget lakrids jeg har spist. Så hvis du forventer at din øl kommer til at smage, som piratos, Gajol o.s.v. af lakridsrod, så kommer du til at putte en del i.

Re: Lakridsrod og anis i øl

: 2. maj 2012, 12:21
af k.larsen
Jeg laver denne bitter øl som et øllets svar på en bitter te jeg kender og godt kan lide.
I den er der lakridsrod og anis, som også giver en lidt lakridset smag.
Teen er meget bitter bl.a. fra malurt, men jeg vil nøjes med humle i første omgang.
Teen har også en del sødme fra de to "lakridsurter" og det skal jeg have med.
Lakridsrod har brug for at trække meget længe for at få smagen ud, og jeg koger den derfor hele 60 minutter sammen med bitterhumlen.

Re: Lakridsrod og anis i øl

: 2. maj 2012, 18:11
af Bab00n
Jeg har prøvet at 'tør-lakridse' en stout. 2 fladbankede og skoldede lakridsrødder i 2. fermentering i en uge (22 liter). Gav en ret kraftig lakridssmag, der først her et års tid efter er ved at være på et rimeligt niveau.

Re: Lakridsrod og anis i øl

: 2. maj 2012, 19:32
af Truntebryg
Bab00n skrev:Jeg har prøvet at 'tør-lakridse' en stout.
Oh den var go - Billede

Den har jeg ikke hørt før .... dvs. max 1 rod ? (længde - tykkelse ?)

Re: Lakridsrod og anis i øl

: 3. maj 2012, 09:38
af Bab00n
Standard størrelse, vil jeg mene. Dvs. ca. 15-20 cm i længden og ca. 7-8 mm i diameter. 2 stk. banket flade for bedre at kunne frigive smag.