Klar urt i gærspanden.
: 2. apr 2013, 13:58
Correct me if i'm wrong!!!!!!
Da jeg som ny brygger kun kan tage udgangspunkt I min livserfaring kan jeg ikke lade være med at skrive dette indlæg.
Det drejer sig om klarin af urt.
Det der efter mine første bryg er blevet en ambition for den perfekte øl.
Jeg må som start erklære at jeg er uddannet kok. Da jeg som ung kokkeelev stod med hovedet ned i de mest grumsede fonder (forstadiet til suppe) og fisket store kalvekamben op undrede det mig altid hvordan de udlærte kokke kunne forvandle den grumsede suppegrød til den klareste consomme (klar suppe). Hemmeligheden er at fonden afkøles til under 30 grader og tilsættes æggehvider under piskning. Fonden bringes forsigtigt i kog og æggehviderne evner nu at samle alle urenhederne. Den samme undren stod jeg med igen mere end 20 år efter første gang jeg måbede over den samme fortryllende forvandling.
Her er det hele bare vendt på hovedet. Dog med samme processor i for af protein der har evnen til at samle urenheder under en temperatur ændring.
– Æggehviderne/proteinstoffet i fonden virker ved opvarmning og stiger til toppen.
- Proteinerne i øllet virker ved afkøling og falder til bunds.
Men for at få det bedste resultat ved fond klaring hedder reglen ”du må aldrig tage noget op af en fond” andet end den klare væske. Eller med andre ord skal din fond have ro til at klumpe sig sammen og ikke forstyrres da grumset samlet af proteinet ikke er helt stabilt. Dog er stabiliteten i en fond ”trub” bedre end den er i øl ”trub”. Det er nok forsigtigt at hive sin chiller op af urten hvilket giver ophvirvlende trub. Her er det at jeg kan se flere laver sig en whirlpool hvilket jeg ikke kan se formålet med da det i mine øjne blot forlænger ventetiden på bundfældningen og svagt forringe den opnåede protein samling. Ved opsugningen af urten med min hævert + monteret humlefilter (ståluld) sætter jeg den op af siden og så højt at der kun kommer klar urt i gærspanden.
Og som ved fond filtrering bruger man et etamine. Dette er blot et selvfed kokkeudtryk da det er alt for usmart at kalde det hvad det egentlig er nemlig en stof ble. Der er i starten fri passage for den klare urt da der ingen urenheder er med men jo længere man kommer ned til bunden jo mere silt suger man også med. Men har urten fået lidt ro er væsken stabil nok til at det bliver opfanget i etaminet. Her kan man flytte lidt rundt på klædet for at få en bedre gennemstrømning. Ved lidt arbejde med etaminet kan man faktisk hente næsten alt væsken i bunden af mæskekaret. Det skal lige siges at klædet undgår skyllemiddel og får de sidste 10 minutters kogning for at være desinficeret. Denne proces optimerer også iltningen. Kan du tilføje …… jaja det er godt men….. så vil jeg gerne høre din kommentar.
Da jeg som ny brygger kun kan tage udgangspunkt I min livserfaring kan jeg ikke lade være med at skrive dette indlæg.
Det drejer sig om klarin af urt.
Det der efter mine første bryg er blevet en ambition for den perfekte øl.
Jeg må som start erklære at jeg er uddannet kok. Da jeg som ung kokkeelev stod med hovedet ned i de mest grumsede fonder (forstadiet til suppe) og fisket store kalvekamben op undrede det mig altid hvordan de udlærte kokke kunne forvandle den grumsede suppegrød til den klareste consomme (klar suppe). Hemmeligheden er at fonden afkøles til under 30 grader og tilsættes æggehvider under piskning. Fonden bringes forsigtigt i kog og æggehviderne evner nu at samle alle urenhederne. Den samme undren stod jeg med igen mere end 20 år efter første gang jeg måbede over den samme fortryllende forvandling.
Her er det hele bare vendt på hovedet. Dog med samme processor i for af protein der har evnen til at samle urenheder under en temperatur ændring.
– Æggehviderne/proteinstoffet i fonden virker ved opvarmning og stiger til toppen.
- Proteinerne i øllet virker ved afkøling og falder til bunds.
Men for at få det bedste resultat ved fond klaring hedder reglen ”du må aldrig tage noget op af en fond” andet end den klare væske. Eller med andre ord skal din fond have ro til at klumpe sig sammen og ikke forstyrres da grumset samlet af proteinet ikke er helt stabilt. Dog er stabiliteten i en fond ”trub” bedre end den er i øl ”trub”. Det er nok forsigtigt at hive sin chiller op af urten hvilket giver ophvirvlende trub. Her er det at jeg kan se flere laver sig en whirlpool hvilket jeg ikke kan se formålet med da det i mine øjne blot forlænger ventetiden på bundfældningen og svagt forringe den opnåede protein samling. Ved opsugningen af urten med min hævert + monteret humlefilter (ståluld) sætter jeg den op af siden og så højt at der kun kommer klar urt i gærspanden.
Og som ved fond filtrering bruger man et etamine. Dette er blot et selvfed kokkeudtryk da det er alt for usmart at kalde det hvad det egentlig er nemlig en stof ble. Der er i starten fri passage for den klare urt da der ingen urenheder er med men jo længere man kommer ned til bunden jo mere silt suger man også med. Men har urten fået lidt ro er væsken stabil nok til at det bliver opfanget i etaminet. Her kan man flytte lidt rundt på klædet for at få en bedre gennemstrømning. Ved lidt arbejde med etaminet kan man faktisk hente næsten alt væsken i bunden af mæskekaret. Det skal lige siges at klædet undgår skyllemiddel og får de sidste 10 minutters kogning for at være desinficeret. Denne proces optimerer også iltningen. Kan du tilføje …… jaja det er godt men….. så vil jeg gerne høre din kommentar.