Ousen skrev:Jeg har en god kammerat, som udover at brygge fremragende øl, også har arbejdet for en af de store gærproducenter. Han kunne ikke drømme om at rehydrere, da risikoen for infektion er større end risikoen for underpitch.
Jeg sidder med sådan en mærkelig fornemmelse af, at du mener at det, at din kammerat efter din mening brygger fremragende øl, og har arbejdet for en gærproducent skulle give hans ord mere vægt end andres. Det er da meget prisværdigt i forhold til jeres venskab, men ikke nødvendigvis noget der hjælper spørgeren, og slet ikke nybegyndere i faget.
Jeg håber at du og din kammerat tilgiver mig at jeg har større tillid til Chris White (stifteren af White Labs) og Jamil Zainasheff når de i deres bog "Yeast, The practical guide to beer fermentation" bl.a. skriver (side 146):
While most commercial brewers rehydrate their dry yeast before pitching, many homebrewers just sprinkle the dry yeast on top of their wort. Perhaps they read it in a book, or their local expert told them rehydration was not neccessary. Technical the beer will ferment if you pitch enough nonrehydrated yeast, but you are not giving the yeast an opportunity to make the best beer possible. Skipping rehydration kills about half the cells pitched. Besides having only half as much yeast as is needed, the dead cells immediately begin to break down and affekt the beer flavor.
De kan kun se nogle få grunde til ikke at rehydrere tørgæren før pitching, og det er, såfremt man ikke er i stand til at styre vandtemperaturen under rehydreringen, eller man ikke er i stand til at desinficere det udstyr man bruger. Til det kan jeg spørge: "Hvis man ikke er i stand til at styre disse to processer, hvordan er man så i stand til at lave øl i det hele taget?" Endelig skriver de så også, at kan man ikke styre disse processer, og i stedet drysser tørgæren direkte i urten, så brug dobbelt så meget gær for i det mindste at have tilstrækkeligt til en fornuftig forgæring.
De skriver så også om rehydreringsprocessen:
Every yeast strain has its own optimum rehydration proces, but the basic process is as follows:
1. Warm the dry yeast to room temperature.
2. In a sanitized container, prepare an amount of sterile tap water at 105 F (41 C) equal to 10 times the weight of the yeast (10 ml/g of yeast).
3. Sprinkle the dry yeast on top of the water, trying to avoid setting up large dry clumps. Let sit 15 minutes, then gently stir.
4. Once the yeast has reconstituted, gently stir once again to form a cream, and let sit another 5 minutes.
5. Carefully and slowly, adjust the temperature of the yeast to within 15 F (8 C) of the wort temperature.
6. Pitch the resultant cream into the fermentation vessel, ideally as soon as possible.
Ousen skrev:Jeg undrede mig meget, men han havde set gær, der var fem år over sidste salgsdato, der var lige så vital som helt frisk.
Gad vide, hvordan han målte dette...?
Så fik jeg så luft for min irritation, og det gik så ud over dig, Ousen. Men jeg forstår bare ikke mange af de holdninger der kommer frem om gær og gæringsprocessen.
Der er ikke noget mere vigtig i hele brygprocessen end gæren og gæringsprocessen, og bryggerens evne til at håndtere og styre dette bedst muligt. Det er som om "godt nok" tilgangen er meget udtalt i denne del af ølproduktionen.
Vi anstrenger os utroligt meget for at sammensætte malten, udvælge humlen, mæske ved den rette temperatur og i det rette tidsrum. Vi fokuserer på mæskemetoder, recirkulation, pellets eller blade m.m.m. Men kun lidt på korrekt pitchingrates, opformering, rehydrering, startere, og stort set slet ikke på styring af gæringstemperatur og -tid.
Jeg har sagt det før: Gæren er dine venner, og de vil gøre en masse godt for dig, hvis du bare behandler dem godt. De knokler også, hvis du ikke gør det, men resultatet bliver ikke det samme.