airborn skrev:Jeg skal lige have det igen.
Hvis jeg karbonerer ved 5 og retter mig efter skemaets bar-tal for netop 5C
Hvad så når jeg skal servere ved 10C?
Er øllen så rigtig karboneret?
Og så uanset hvilken temperatur jeg kunne finde på at tappe ved - når bare tappetrykket er lavt?
DETTE passer i mine øjne IKKE med Lunds regneeksempler ang. tvangskarbonering da han går efter serveringstemperaturen - men ikke omtaler den temperatur hvorved øllet sættes under tryk
Lunds beskrivelse er helt korrekt.
Husk på, at CO2 volumen betegner mængden af optaget CO2 i øllet. En gas (som CO2, ilt o.l.) optaget i en væske, vil altid søge en ballance mellem væskens optagede gas, og gassen i omgivelserne. Det er derfor en øl bliver flad når den er hældt op, og får lov til at stå. CO2'en i øllen vil prøve at finde ballance mellem CO2'en i øllet og i luften over øllen. Det samme sker i en fustage, hvor luften så kun er det lag der er over øllen og under fustagens top.
Ønskes der en vis CO2-volumen i en øl, skal der være et tryk i luften ovenfor af en størrelse der gør, at der er ballance mellem øl og luften, samtidig med at der er den ønskede CO2-volumen i øllen.
Det betyder, at der skal være et vist tryk i luften over øllen, for at holde CO2'en nede i øllen. Jo varmere det er, des hurtigere bevæger CO2-molekylerne sig, og des lettere har de ved at "hoppe" ud af øllet. Derfor skal trykket være højere ved en høj temperatur, for at holde en given mængde CO2 i øllen, end hvis temperaturen var lavere.
Tag nu Lunds eksempel med en IPA. Han tager udgangspunkt i serveringstemperaturen som et eksempel på en temperatur at karbonere ved. Hvis du ønsker at karbonere din IPA til 1,8 CO2-volumen ved den ønskede serveringstemperatur på 12 grader, så skal du have et konstant tryk på 0,7 bar i "luften" over øllen. Men valgte du at sætte din fustage på køl ved f.eks. 4 grader, så kræver det kun et tryk på 0,3 bar for at opnå netop 1,8 CO2-volumen. Det er netop fordi CO2-molekylerne (som alt andet) bevæger sig langsommere ved lavere temperatur, og derfor kan holdes nede i øllen ved et lavere tryk på ølens overflade.
Lad os så forestille os, at der er total ballance i din øl ved 4 grader. Du har ikke længere CO2-tryk på fra din fustage, og trykket i fustagen er konstant 0,3 bar, så har du 1,8 CO2-volumen i din øl. Tag den så frem og lad den stige til serveringstemperaturen på 12 grader. Du gør intet andet end at lade temperaturen stige. Du sætter altså heller ikke din CO2-flaske på ventilen. Når temperaturen så er nået de 12 grader, så er trykket i fustagen steget til 0,7 bar, og der er stadig den samme mængde CO2 i din øl, nemlig 1,8 volumen.
Når du skal have din øl ud af fustagen, og ønsker at holde den samme temperatur, skal dit serveringstryk altså beregnes ud fra den temperatur din øl har på serveringstidspunktet. Vil du servere din IPA ved 4 grader, så skal trykket fra CO2-flasken være 0,3 bar, og ønsker du at servere ved 12 grader, skal trykket fra CO2-flasken skrues op til 0,7 bar.
Der er en liniær overensstemmelse mellem tryk og temperatur, men i et lukket system (en fustage uden CO2-flaksen på) i gas-ballance vil der altid være samme CO2-indhold i øllen, uanset temperatur og tryk.