Listende-elg skrev:BalstedBryg skrev:2x2KW i serie med hinanden er Ohms Lov.
P=U²/R => R=U²/P => 230V²/2KW => 26,45Ω
2 stk. 2KW i serie med hinanden må derfor give 2x26,45Ω=52,9Ω
Derved bliver den samlede effekt P=230²/52,9Ω => 1005,7W og altså væsentlig mindre.
Tak - jeg mente nok der var et eller andet med halvering af effekten. Men det er vel effekten pr. varmelegeme der bliver halveret - så man ender med 2 KW alligevel, blot fordelt på to elementer?
Nej desværre, du halverer den samlede effekt ved at serieforbinde varmelegemerne. Du fordobler ved at forbinde dem parallelt over hinanden.
Hvis man kun har 2KW varmelegeme til rådighed og absolut vil have effekten i vejret, er den eneste rigtige løsning at have 2 stk. 230V udtag til hver varmelegeme, eller sætte 400V over varmelegemerne som i så fald SKAL forbindes i serie med hinanden. MEN, derved opnår du kun P=400²/52,9Ω => 3024,6W og spilder derved reelt effekten af det ene varmelegemes kapacitet.
Jeg har fulgt din tråd med stor interesse og er slevfølgelig klar som betatester :-). Synes det er et godt initiativ og måske burde Admin oprette et board for 'Teknik-Nørder' med emner som disse. Jeg kunne godt tænke mig at lave noget lignende i min PLC så det kan godt være jeg spørger efter nogle tal og trække lidt på dine erfaringer i forbindelse med din opgave på et tidspunkt.
- Jeg går ud fra at det er et 2. ordens system du bygger op så du kun bruger Kp og Kt. D-tiden er der vel ikke brug for i en så forholdsvis langsom regulering. Er det rigtigt?
- Jeg har tænkt på at temperaturkoefficienten på den medie du vil varme op vil ændre sig efterhånden som processen skrider frem. Vand og en sød urt har forskellige varme-lederevner. Men hvor meget og hvor meget betyder det? Skal der forskellige profiler til vand/let sød urt/sødere urt og meget sød urt?
Hvis Kp og Kt bliver variabler i dit software kan vi justere og eksperimentere, og måske dele erfaringstallene her i forummet.
Som en klog mand sagde til mig da jeg prøvede at lave perfekt software første gang; "Der skal altid være plads til en version 2.0".
Skriv endelig hvis der er noget jeg kan hjælpe med.