honning
honning
hvis nogen står og mangler honning til deres øl eller til en omgang mjød kan jeg skaffe sommerhonning til 20 kroner kiloet
Brygger lejlighedsvist.
Re: honning
stadig masser af honning tilbage, hvis nogen vil forsøge sig med mjød eller honning øl.
Brygger lejlighedsvist.
Re: honning
Har du eller andre erfaring med honning-øl?
Jeg prøvede at komme honning i en juleøl et år. Kogte det med de sidste 10 minutter, men det gjorde, at meget af honningsmagen forsvandt.
Hvad gør andre?
Jeg prøvede at komme honning i en juleøl et år. Kogte det med de sidste 10 minutter, men det gjorde, at meget af honningsmagen forsvandt.
Hvad gør andre?
Hilsen Erik Borg
http://www.borgsbryghus.dk" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.facebook.com/BorgsBryghus/" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.borgsbryghus.dk" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.facebook.com/BorgsBryghus/" onclick="window.open(this.href);return false;
Re: honning
lyder dejligt med sådan en gang god sommerhonning, kunne også være spændende at prøve en omgang mjød, deværre forhindrer geografien min entusiasme en smule.
Der er langt til Fredericia (eller måske er det omvendt, der er langt til Nivå).
Der er langt til Fredericia (eller måske er det omvendt, der er langt til Nivå).
Bryg hilsner
Thomas
Two beers or not two beers....that's the question
Thomas
Two beers or not two beers....that's the question
Re: honning
Jeg har endnu kun brugt honning en gang. Jeg gjorde som Borg og kogte det med (5 eller 10 min.) og fik nogenlunde samme resultat. Efterfølgende er jeg i hvert fald nået til den konklusion at jeg nok lige så godt kunne have brugt alm. sukker, det havde være betydeligt billigere....
Efter det læste jeg lidt om mjød (for dem som gør det ved vel hvordan man behandler honning for at undgå vildgær) og tog lidt notater. Jeg har desværre ikke gemt kilderne, jeg har ikke testet teorien i praksis endnu og jeg ikke tilstrækkelig viden til at kunne afgøre om det er "bull..", misforståelser eller den endegyldige sandhed jeg har fundet...
Anyway, hvis/når jeg skal brygge med honning har jeg tænkt mig at varme honningen op til 63-65 grader C i 30 min (tror det er fra Radical Brewing af Randy Mosher) for derefter at afkøle det og tilsætte i forbindelse med omtapning.
Selv denne pastueriseringen fjerner en vis del af honningaromaen svjf og en del af det jeg har læst foreslår at man nøjes med at varme honningen op til 40 grader. Varmere end 40 grader skulle nedbryde de nyttige emner og aromaen i honningen. Andre hævdede at det kræver en del mere varme end 40 grader for at dræbe bakterier, svampesporer etc., alternativt meget, meget langt tid. For at pasteurisere ved f.eks. 51 grader kræves angiveligt at temperaturen holdes i 470 min, men ved 63 grader skal det det være nok med 7,5 min... Spørgsmålet er så bare hvor meget honningaroma som forsvinder ved opvarmningen, men det er sandsynligvis også en funktion af temperatur og tid...
Anledningen til at tilsætte honing i forbindelse med at man tapper om til sekundær er at CO2-dannelsen ved gæring "blæser" en vis del aromaemner væk...
Efter det læste jeg lidt om mjød (for dem som gør det ved vel hvordan man behandler honning for at undgå vildgær) og tog lidt notater. Jeg har desværre ikke gemt kilderne, jeg har ikke testet teorien i praksis endnu og jeg ikke tilstrækkelig viden til at kunne afgøre om det er "bull..", misforståelser eller den endegyldige sandhed jeg har fundet...
Anyway, hvis/når jeg skal brygge med honning har jeg tænkt mig at varme honningen op til 63-65 grader C i 30 min (tror det er fra Radical Brewing af Randy Mosher) for derefter at afkøle det og tilsætte i forbindelse med omtapning.
Selv denne pastueriseringen fjerner en vis del af honningaromaen svjf og en del af det jeg har læst foreslår at man nøjes med at varme honningen op til 40 grader. Varmere end 40 grader skulle nedbryde de nyttige emner og aromaen i honningen. Andre hævdede at det kræver en del mere varme end 40 grader for at dræbe bakterier, svampesporer etc., alternativt meget, meget langt tid. For at pasteurisere ved f.eks. 51 grader kræves angiveligt at temperaturen holdes i 470 min, men ved 63 grader skal det det være nok med 7,5 min... Spørgsmålet er så bare hvor meget honningaroma som forsvinder ved opvarmningen, men det er sandsynligvis også en funktion af temperatur og tid...
Anledningen til at tilsætte honing i forbindelse med at man tapper om til sekundær er at CO2-dannelsen ved gæring "blæser" en vis del aromaemner væk...
Re: honning
Jeg har ikke selv erfaring med honning, men jeg mener dog at det er antiseptisk så opvarmning er principielt ikke nødvendig.
Dog kan der svjh. godt overleve sporer som muligvis kan være modstandsdygtige overfor alkohol. Disse sporer kan desuden også være meget modstandsdygtige overfor varme!
Men andre dårligdomme burde vel forsvinde så snart der bliver dannet alkohol?
Dog kan der svjh. godt overleve sporer som muligvis kan være modstandsdygtige overfor alkohol. Disse sporer kan desuden også være meget modstandsdygtige overfor varme!
Men andre dårligdomme burde vel forsvinde så snart der bliver dannet alkohol?
MVH
Morten
"Give a man a fish and he will eat for a day. Teach him how to fish, and he will sit in a boat and drink beer all day"
Morten
"Give a man a fish and he will eat for a day. Teach him how to fish, and he will sit in a boat and drink beer all day"
Re: honning
Hej,
20 kr kiloet er dælme billigt, men fortjenesten ryger med afstanden til Fredericia!
Jeg er endog meget gode erfaringer med honning i øl! Det skal dog siges at der er stor forskel på kvaliteten af honning! Noget honning efterlader næsten ikke smag eller aroma i øllet, andet er en bøtte (400 g) rigeligt til 20 l. Jeg koger altid min honning med!
Honning er efter min mening godt egnet til lyse velhumlede overgærrede øltyper, særligt hvis humlen er frugtagtig eller blomsteragtig (fx Amarillo). Jeg har lavet flere vellykkede honning-IPA gerne med lidt hvede eller rug. I mørkt øl syntes jeg den sarte honning aroma forsvinder.
Mvh
Thomas
20 kr kiloet er dælme billigt, men fortjenesten ryger med afstanden til Fredericia!
Jeg er endog meget gode erfaringer med honning i øl! Det skal dog siges at der er stor forskel på kvaliteten af honning! Noget honning efterlader næsten ikke smag eller aroma i øllet, andet er en bøtte (400 g) rigeligt til 20 l. Jeg koger altid min honning med!
Honning er efter min mening godt egnet til lyse velhumlede overgærrede øltyper, særligt hvis humlen er frugtagtig eller blomsteragtig (fx Amarillo). Jeg har lavet flere vellykkede honning-IPA gerne med lidt hvede eller rug. I mørkt øl syntes jeg den sarte honning aroma forsvinder.
Mvh
Thomas
Re: honning
med hensyn til honning tilsætning i øl har jeg bedst erfaring i at tilsætte den når øllet bliver stukket om, dog går jeg selv og pønser på at lave en øl der er halv mjød halv mørk øl.
angående mjød erfaringer har jeg selv en mørk mjød stående til gæring, men overvejer at lave en burnt mead af sommer honningen.
angående transport fra fredericia kan det jo være der er andre i jeres område der skal have honning som i kan slå jer sammen med, eller måske bare nogen der skal i nærheden af fredericia.
angående mjød erfaringer har jeg selv en mørk mjød stående til gæring, men overvejer at lave en burnt mead af sommer honningen.
angående transport fra fredericia kan det jo være der er andre i jeres område der skal have honning som i kan slå jer sammen med, eller måske bare nogen der skal i nærheden af fredericia.
Brygger lejlighedsvist.
-
Truntebryg
- Indlæg: 5319
- Tilmeldt: 15. nov 2008, 09:30
Re: honning
Tænkte … hvad med at prøve at opvarme 1 portion honning til de der 63 C i 30 min og så afkøle – derefter kunne du jo så prøve at smage / dufte / sammenligne med en ubehandlet honning.jrm skrev: Anyway, hvis/når jeg skal brygge med honning har jeg tænkt mig at varme honningen op til 63-65 grader C i 30 min (tror det er fra Radical Brewing af Randy Mosher) for derefter at afkøle det og tilsætte i forbindelse med omtapning.
Re: honning
ingen dum ide, det har bare ikke været aktuelt endnu.Truntebryg skrev:Tænkte … hvad med at prøve at opvarme 1 portion honning til de der 63 C i 30 min og så afkøle – derefter kunne du jo så prøve at smage / dufte / sammenligne med en ubehandlet honning.
Re: honning
Jeg har tidligere lavet en Honning-Ale, hvor jeg tilsatte 3 bægre let pastueriseret (63-65 grader i 30 minutter) honning til 2. fermentering, og det gave en fin "honning-smag" til øllet. Jeg vil ikke anbefale at bruge for meget aroma-humle, da det let overdøver de "lette" honningtyper.
Re: honning
det er desværre kun lys sommer honning jeg har i denne omgang, skulle nogen være intresseret i lynghonning skal jeg have bestilling i meget god tid, da det som regel er afsat inden det er slynget.jkjen skrev: Jeg vil ikke anbefale at bruge for meget aroma-humle, da det let overdøver de "lette" honningtyper.
Brygger lejlighedsvist.
Re: honning
Hej
Jeg har brygget MEGET med honning. Her er mine erfaringer.
Opvarmning ødelægger honningsmagen, færdig slut...
Der er minimal infektions risiko ved at tilsætte honningen kold. Jeg har ud af flere 100 liter bryg endnu ikke oplevet en infektion fra honningen.
Når honningen tilsættes ved urtkogning opnår man minimal honning karakter, men man får en meget vinøcitet grænsende til sprittet smag. Denne ubehagelighed kan dog afhjælpes med lang tids lagring. Men den bliver aldrig rigtig god.
Grunden til at man ikke får honningkarakteren med når honningen koges er at kylhydraterne nedbrydes til mono- og disakkarider. Mono- og disakkarider bliver omsat af gæren til alkohol og co2. For at vi får smagen i den færdige drik skal vi have så mange polysakkarider som muligt. Da gæren ikke kan omsætte polysakkarider. Der er i forvejen ikke mange polysakkarider i honning så bare lidt opvarmning ødelægger dem som er der.
Jeg har fundet to veje til at give mine øl honningkarakter. Fælles er at honningen tilsættes ved stuetemperatur og at honningen er ubehandlet.
1. metode, Honningen tilsættes samtidig med at jeg omstikker til sekundær. Øllet stilles køligt 15c-16c så gæren ikke omsætter honningen for hurtigt. Når øllet er udgæret kommes det på flaske eller fad som normalt.
2: metode, honningen tilsættes samtidig med at øllet kommes på flaske. De næste par dage overvåges flaskerne, når der er nok co2 i i flaskerne pastoriseres øllet.
Jeg bruger imellem 500g og 1kg til 20 liter,
1. metode er rigtig god til IPA eller engelsk brown ale, jeg har også prøvet at brygge både med honning og porse, det blev også en god øl.
2. metode har jeg anvendt til sorte øl og jo kraftigere grundøllen er jo bedre er det. Første gang jeg prøvede var fordi jeg havde en imperial stout som var blevet for tør og brændt. Da den fik et stort skud honning blev den verdensklasse.
Som det er nævnt er der stor forskel på honning, den billige i supermarkederne er som regel varmebehandlet. Det samme gælder for de fleste flydende honninger. Tjek etiketten, hvis der ikke specifikt står ubehandlet så kan man gå udfra at den er varmebehandlet. Og så er det lige gyldigt hvordan man selv behandler det hvis det allerede er smadderkogt fra fabrikken.
Jo mørkere honningen er jo bedre er den til brygning. Det aller bedste er efterårs skovhonning, såkaldt lussehonning. Den dårligste honning er den hvide forårshonning som kommer fra når bierne trækker på raps.
Mjød er en hel videnskab, men her gælder det også en den bedste mjød fås hvis man bruger ubehandlet honning.
/Thomas
Jeg har brygget MEGET med honning. Her er mine erfaringer.
Opvarmning ødelægger honningsmagen, færdig slut...
Der er minimal infektions risiko ved at tilsætte honningen kold. Jeg har ud af flere 100 liter bryg endnu ikke oplevet en infektion fra honningen.
Når honningen tilsættes ved urtkogning opnår man minimal honning karakter, men man får en meget vinøcitet grænsende til sprittet smag. Denne ubehagelighed kan dog afhjælpes med lang tids lagring. Men den bliver aldrig rigtig god.
Grunden til at man ikke får honningkarakteren med når honningen koges er at kylhydraterne nedbrydes til mono- og disakkarider. Mono- og disakkarider bliver omsat af gæren til alkohol og co2. For at vi får smagen i den færdige drik skal vi have så mange polysakkarider som muligt. Da gæren ikke kan omsætte polysakkarider. Der er i forvejen ikke mange polysakkarider i honning så bare lidt opvarmning ødelægger dem som er der.
Jeg har fundet to veje til at give mine øl honningkarakter. Fælles er at honningen tilsættes ved stuetemperatur og at honningen er ubehandlet.
1. metode, Honningen tilsættes samtidig med at jeg omstikker til sekundær. Øllet stilles køligt 15c-16c så gæren ikke omsætter honningen for hurtigt. Når øllet er udgæret kommes det på flaske eller fad som normalt.
2: metode, honningen tilsættes samtidig med at øllet kommes på flaske. De næste par dage overvåges flaskerne, når der er nok co2 i i flaskerne pastoriseres øllet.
Jeg bruger imellem 500g og 1kg til 20 liter,
1. metode er rigtig god til IPA eller engelsk brown ale, jeg har også prøvet at brygge både med honning og porse, det blev også en god øl.
2. metode har jeg anvendt til sorte øl og jo kraftigere grundøllen er jo bedre er det. Første gang jeg prøvede var fordi jeg havde en imperial stout som var blevet for tør og brændt. Da den fik et stort skud honning blev den verdensklasse.
Som det er nævnt er der stor forskel på honning, den billige i supermarkederne er som regel varmebehandlet. Det samme gælder for de fleste flydende honninger. Tjek etiketten, hvis der ikke specifikt står ubehandlet så kan man gå udfra at den er varmebehandlet. Og så er det lige gyldigt hvordan man selv behandler det hvis det allerede er smadderkogt fra fabrikken.
Jo mørkere honningen er jo bedre er den til brygning. Det aller bedste er efterårs skovhonning, såkaldt lussehonning. Den dårligste honning er den hvide forårshonning som kommer fra når bierne trækker på raps.
Mjød er en hel videnskab, men her gælder det også en den bedste mjød fås hvis man bruger ubehandlet honning.
/Thomas
---
Imod tåber kæmper selv guder forgæves
Imod tåber kæmper selv guder forgæves
Re: honning
Hvis man brygger mjød, kan man "snyde" og strække den gode efterårshonning.
Man starter mjøden op på forårs honning, når den er gæret ud tilsættes den gode efterårshonning. På den måde vil det være den "dårlige" honning som levere alkoholen og den gode honning som levere smagen.
Her er en opskrift på en let begynder mjød som helt sikkert vil blive god.
9kg honning kan være den kedelige forårshonning
kogt afkølet vand op til 25liter
2kg honning, skal være den bedste honning man kan skaffe, helst efterårshonning. Men prøv også gerne lyng eller orange honning. Men hold jer fra den billige flydende akaciehonning, den bliver ikke god. Hvis I vil bruge akaciehonning skal det være den dyre ubehandlede.
20g Nutrivit eller anden gærnæring/salt
4 breve portvins gær
8 stænger vanilje
50g rister egespåner.
Pisk de 9 kg honning ud i vandet. Sørg for at der kommer rigeligt med luft i væsken. Jeg bruge en brygspade på en boremaskine til at piske med. Men en håndmikser kan også bruges.
Når alt honningen er opløst tilsættes gærnæring og den rehydrerede portvinsgær. Husk at opløs gærnæringen i kogende vand.
Hvis man har det kan man sagtens give mosten mere ild med en pumpe de første på timer. Ellers venter man til dagen efter og giver mosten en ordenlig pisketur mere.
Når primærgæring er slut efter 2-3 uger omstikkes mosten og den gode honning tilsættes. Smages efter 3-4 uger, mere god honning tilsættes hvis man ønsker den mere sød. Når gæraktiviteten er helt stoppet omstikkes til glas vinballon. Vaniljestænger og ristede egespåner tilsættes. Nu skal man bare lade mjøden stå så længe man kan holde fingerene fra det. Helst køligt. Efter ca 6 måneder kan man begynde at drikke af det. Men det bliver klart bedre hvis man lader det stå i et helt år. Man kan speede lagrings processen lidt op ved at tilsætte issinglas. Men den naturlige lange lagring er klart at foretrække.
Husk MASSER af ilt, MASSER af gær og så lige mere ilt. Har tit haft første gangs mjødbryggere i røret når deres mjød ikke vil i gang. Det er næsten altid pga. for lidt ilt i mosten.
Man kan lave en gærstarter et par dage i forvejen. Man kan med fordel bruge æblejuice til starteren.
/Thomas
Man starter mjøden op på forårs honning, når den er gæret ud tilsættes den gode efterårshonning. På den måde vil det være den "dårlige" honning som levere alkoholen og den gode honning som levere smagen.
Her er en opskrift på en let begynder mjød som helt sikkert vil blive god.
9kg honning kan være den kedelige forårshonning
kogt afkølet vand op til 25liter
2kg honning, skal være den bedste honning man kan skaffe, helst efterårshonning. Men prøv også gerne lyng eller orange honning. Men hold jer fra den billige flydende akaciehonning, den bliver ikke god. Hvis I vil bruge akaciehonning skal det være den dyre ubehandlede.
20g Nutrivit eller anden gærnæring/salt
4 breve portvins gær
8 stænger vanilje
50g rister egespåner.
Pisk de 9 kg honning ud i vandet. Sørg for at der kommer rigeligt med luft i væsken. Jeg bruge en brygspade på en boremaskine til at piske med. Men en håndmikser kan også bruges.
Når alt honningen er opløst tilsættes gærnæring og den rehydrerede portvinsgær. Husk at opløs gærnæringen i kogende vand.
Hvis man har det kan man sagtens give mosten mere ild med en pumpe de første på timer. Ellers venter man til dagen efter og giver mosten en ordenlig pisketur mere.
Når primærgæring er slut efter 2-3 uger omstikkes mosten og den gode honning tilsættes. Smages efter 3-4 uger, mere god honning tilsættes hvis man ønsker den mere sød. Når gæraktiviteten er helt stoppet omstikkes til glas vinballon. Vaniljestænger og ristede egespåner tilsættes. Nu skal man bare lade mjøden stå så længe man kan holde fingerene fra det. Helst køligt. Efter ca 6 måneder kan man begynde at drikke af det. Men det bliver klart bedre hvis man lader det stå i et helt år. Man kan speede lagrings processen lidt op ved at tilsætte issinglas. Men den naturlige lange lagring er klart at foretrække.
Husk MASSER af ilt, MASSER af gær og så lige mere ilt. Har tit haft første gangs mjødbryggere i røret når deres mjød ikke vil i gang. Det er næsten altid pga. for lidt ilt i mosten.
Man kan lave en gærstarter et par dage i forvejen. Man kan med fordel bruge æblejuice til starteren.
/Thomas
---
Imod tåber kæmper selv guder forgæves
Imod tåber kæmper selv guder forgæves