Nu skal jeg til at tappe min øl over på de ny indkøbte 9L cornelius fade, så er mit spørgsmål, om det er nødvendigt at putte sukker i, som jeg gør med flaskerne for at få lidt kulsyre da jeg jo tvangskarbonere fadene inden brug? og de små cornelius fade har røret helt nede i bunden, så det ville være rart med så lidt bundfald som muligt.
Samtidig vil jeg jo gerne have en sød øl (stor tilhænger af "Havskum" hvordan kan jeg lave øl der blive det?
skal der sukker i når man tapper på fad m.m.
skal der sukker i når man tapper på fad m.m.
BAGER BRYG
Brygges i det gamle bageri og nydes i "BAGERIET" i Øster Højst.
Det er opbygget på fuldstændigt egoistiske tanker, kun med øje for personlig nydelse
Brygges i det gamle bageri og nydes i "BAGERIET" i Øster Højst.
Det er opbygget på fuldstændigt egoistiske tanker, kun med øje for personlig nydelse
Re: skal der sukker i når man tapper på fad m.m.
Nejda, du tvangskabonerer jo.dosser skrev:Nu skal jeg til at tappe min øl over på de ny indkøbte 9L cornelius fade, så er mit spørgsmål, om det er nødvendigt at putte sukker i, som jeg gør med flaskerne for at få lidt kulsyre da jeg jo tvangskarbonere fadene inden brug?
mæsk ved en høj temperatur: 70- 72 grader = mere uforgærbart sukker, eller tilsæt laktose (mælkesukker som gæren ikke kan omdanne til alkohol)dosser skrev:Samtidig vil jeg jo gerne have en sød øl (stor tilhænger af "Havskum" hvordan kan jeg lave øl der blive det?
Skum løs!
Vh. Christian Tiedt
_________________________________________________________
"Skål"
Venner af Tiedt's bryghus på Facebook:
http://www.facebook.com/groups/129935990417579/
_________________________________________________________
"Skål"
Venner af Tiedt's bryghus på Facebook:
http://www.facebook.com/groups/129935990417579/
Re: skal der sukker i når man tapper på fad m.m.
Når du bruger corneliusfade til din øl, skal du ikke sukkerkarbonere. Uanset om det er de små eller store fade.
I stedet tvangskarbonerer du dem fra din CO2-flaske.
Hvis øllet har stuetemperatur når du tapper dem over, så skal fadet have et tryk på ca. 2,7 bar. Det giver en CO2-volumen på ca 2,5. Lagrer du dem derefter ved f.eks. 5 grader (jo koldere des bedre) skal trykket vedligeholdes med et med ca 1,3 bar. Grunden til trykforskellen er, at kold væske (og dermed også vores dejlige håndbryggede øl) kan indeholde mere CO2 des koldere det er. Ved 1 grad skal trykket være ca 0,9 bar.
En god metode til aftapning og karbonering er følgende:
Udgangspunktet er rene og desinficerede fade (inkl lågene).
Tag låget af, og tryk CO2 ned i fadet gennem øl-ventilen i 10-15 sekunder. Det kræver naturligvis at du har en CO2-slange med en ølventil. På den måde får du fortrængt al ilten i fadet, da CO2'en kommer ud nederst i fadet, og presser ilten ovenud.
Tap øllet ned i fadet, og sæt låget på.
Sæt CO2-tryk på fadet igen gennem ølventilen. Dermed bobler CO2'en op gennem øllet, og karboneringen starter hurtigt.
Sæt fadene på koldt lager og vedligehold trykket en gang i døgnet afhængig af temperaturen. Du kan også have CO2-beholderen siddene på hele tiden, men er der en lille utæthed et sted, så tømmer du hurtigt din CO2-beholder.
Efter en uges tid bør der ikke kunne trykkes mere CO2 i fadet, og karboneringen er færdig.
Du vil altid opleve lidt bundfald, også i corneliusfade. Men dog normalt ikke mere, end at det er væk med det første glas.
Hvis du vil have en sødlig øl, skal du gøre det under mæskningen. En temperatur på 68-69 grader efterlader mere uforgærbar sukker i urten end ved en temperatur på 64-65 grader eller lavere, og dermed får du en sødligere øl. Når øllet er færdiggæret, så kan du ikke ændre på sødheden med sukker. Det vil den tilbageværende gær bare omsætte (lige som ved sukkerkarbonering).
Man kan vist tilsætte laktose til øllet der gør den sødere, da gæren ikke kan omsætte det. Men da det er et mælkeprodukt, skal du passe på med at servere øl for mælkeallergikere. Da der normalt ikke er mælkeprodukter i en øl, vil de ikke tænke over det, og risikerer dermed at få en allergisk reaktion.
Den rette metode er at mæske ved højere temperatur.
I stedet tvangskarbonerer du dem fra din CO2-flaske.
Hvis øllet har stuetemperatur når du tapper dem over, så skal fadet have et tryk på ca. 2,7 bar. Det giver en CO2-volumen på ca 2,5. Lagrer du dem derefter ved f.eks. 5 grader (jo koldere des bedre) skal trykket vedligeholdes med et med ca 1,3 bar. Grunden til trykforskellen er, at kold væske (og dermed også vores dejlige håndbryggede øl) kan indeholde mere CO2 des koldere det er. Ved 1 grad skal trykket være ca 0,9 bar.
En god metode til aftapning og karbonering er følgende:
Udgangspunktet er rene og desinficerede fade (inkl lågene).
Tag låget af, og tryk CO2 ned i fadet gennem øl-ventilen i 10-15 sekunder. Det kræver naturligvis at du har en CO2-slange med en ølventil. På den måde får du fortrængt al ilten i fadet, da CO2'en kommer ud nederst i fadet, og presser ilten ovenud.
Tap øllet ned i fadet, og sæt låget på.
Sæt CO2-tryk på fadet igen gennem ølventilen. Dermed bobler CO2'en op gennem øllet, og karboneringen starter hurtigt.
Sæt fadene på koldt lager og vedligehold trykket en gang i døgnet afhængig af temperaturen. Du kan også have CO2-beholderen siddene på hele tiden, men er der en lille utæthed et sted, så tømmer du hurtigt din CO2-beholder.
Efter en uges tid bør der ikke kunne trykkes mere CO2 i fadet, og karboneringen er færdig.
Du vil altid opleve lidt bundfald, også i corneliusfade. Men dog normalt ikke mere, end at det er væk med det første glas.
Hvis du vil have en sødlig øl, skal du gøre det under mæskningen. En temperatur på 68-69 grader efterlader mere uforgærbar sukker i urten end ved en temperatur på 64-65 grader eller lavere, og dermed får du en sødligere øl. Når øllet er færdiggæret, så kan du ikke ændre på sødheden med sukker. Det vil den tilbageværende gær bare omsætte (lige som ved sukkerkarbonering).
Man kan vist tilsætte laktose til øllet der gør den sødere, da gæren ikke kan omsætte det. Men da det er et mælkeprodukt, skal du passe på med at servere øl for mælkeallergikere. Da der normalt ikke er mælkeprodukter i en øl, vil de ikke tænke over det, og risikerer dermed at få en allergisk reaktion.
Den rette metode er at mæske ved højere temperatur.
Hilsen Erik Borg
http://www.borgsbryghus.dk" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.facebook.com/BorgsBryghus/" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.borgsbryghus.dk" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.facebook.com/BorgsBryghus/" onclick="window.open(this.href);return false;
Re: skal der sukker i når man tapper på fad m.m.
Hmmm, det lyder da som et ret højt tryk du har i fadene... Ved 20 grader plejer at sigte på 1,9 bar og 0,9 bar ved 5 grader...Borg skrev:Hvis øllet har stuetemperatur når du tapper dem over, så skal fadet have et tryk på ca. 2,7 bar. Det giver en CO2-volumen på ca 2,5. Lagrer du dem derefter ved f.eks. 5 grader (jo koldere des bedre) skal trykket vedligeholdes med et med ca 1,3 bar. Grunden til trykforskellen er, at kold væske (og dermed også vores dejlige håndbryggede øl) kan indeholde mere CO2 des koldere det er. Ved 1 grad skal trykket være ca 0,9 bar.
I mine øre lyder det mere som 3 vol CO2 i stedet for 2,5
Jeg har blandt andet brugt http://haandbryg.dk/carbonering.html
Re: skal der sukker i når man tapper på fad m.m.
Du har ret. Tak for korrektionenjrm skrev:Hmmm, det lyder da som et ret højt tryk du har i fadene... Ved 20 grader plejer at sigte på 1,9 bar og 0,9 bar ved 5 grader...
I mine øre lyder det mere som 3 vol CO2 i stedet for 2,5
Jeg var lige vel hurtig til at regne om fra PSI til Bar. Beersmith anvender PSI. Dividerede kun med 10 i stedet for 14,5.
Hilsen Erik Borg
http://www.borgsbryghus.dk" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.facebook.com/BorgsBryghus/" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.borgsbryghus.dk" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.facebook.com/BorgsBryghus/" onclick="window.open(this.href);return false;
Re: skal der sukker i når man tapper på fad m.m.
Tak tak, man bliver sq klog (og fattig LoL) af at drikke (Læs: brygge) øl :-)
Nu kommer de sidste ting med posten idag, så kan jeg få tappet og sat tryk på
Nu kommer de sidste ting med posten idag, så kan jeg få tappet og sat tryk på
BAGER BRYG
Brygges i det gamle bageri og nydes i "BAGERIET" i Øster Højst.
Det er opbygget på fuldstændigt egoistiske tanker, kun med øje for personlig nydelse
Brygges i det gamle bageri og nydes i "BAGERIET" i Øster Højst.
Det er opbygget på fuldstændigt egoistiske tanker, kun med øje for personlig nydelse
Re: skal der sukker i når man tapper på fad m.m.
Ja det bliver dyrt at tvangskarbonere sine fade.
Men du kan altså sukkerkarbonere dine fade uden de store problemer og spare på den dyre CO2
Jeg smider sukker i fadet og sætter tryk på fadet ved 1 bar for at "lukke" fadet inden den stilles væk for lagring/karbonering.
Det sparer altså meget CO2.
Iøvrigt skal du huske at lukke for gassen på flasken når du ikke tapper øl af anlægget. en læk i systemet tømmer hurtigt en flaske
Men du kan altså sukkerkarbonere dine fade uden de store problemer og spare på den dyre CO2
Jeg smider sukker i fadet og sætter tryk på fadet ved 1 bar for at "lukke" fadet inden den stilles væk for lagring/karbonering.
Det sparer altså meget CO2.
Iøvrigt skal du huske at lukke for gassen på flasken når du ikke tapper øl af anlægget. en læk i systemet tømmer hurtigt en flaske
Steen 6715
Wish U were beer ;-)
Wish U were beer ;-)