Ølsmagning, input til øl ønskes

Løst og fast om øl og øloplevelser, anmeldelser af bøger, og alt andet der kan komme fra en øl elskers mave.
Besvar
Bryggeren
Indlæg: 128
Tilmeldt: 22. jul 2008, 12:22
Geografisk sted: Skødstrup

Ølsmagning, input til øl ønskes

Indlæg af Bryggeren »

Jeg har sagt ja til at lave en ølsmagning for 30 tørstige logebrødre !

Jeg havde tænkt mig at temaet for smagningen skulle være "Råvarerne, og hvordan påvirker de øllets smag"

Jeg skal have lavet en liste på 8 øl, som dækker hele spektret fra lyst til mørkt, samtidig med at alle øllets komponenter tydeligt smages.

Min umiddelbare idé, er at vælge:

2 øl, hvor gæren nøglen
3 øl, hvor humle er nøglen
3 øl, hvor malten er nøglen

Min egen bruttoliste ser således ud:

1. Pilsner med rigeligt humle. Måske Urquell
2. Hvedeøl med rigelig gærsmag. Måske Fransciskaner
3. Pale Ale med markant humlearoma og smag, ikke så bitter. Måske Sierra Nevada
4. Brown Ale med fed maltsmag. ?
5. IPA markant i bitterhed, men samtidig med aroma og smag. ?
6. Noget med malt. Måske Bock eller dobbeltbock. BarleyWine ?
7. Brettøl. En eller anden sur sag. Her er jeg ikke ekspert, men der skal jo være en sjokker. Måske Mikkeller Sur munk
8. Imperial Stout, sort, tyk og måske med røg. Måske Beer Geek Brunch

Ja, jeg kan godt li Mikkeller.

Hvad siger I ? Er rækkefølgen OK ?

Hvad synes I om temaet. Jeg starter med lidt teori om råvarerne. Ikke alt for langt, kun overfladisk.

Kom meget gerne med input til specifikke øl. Og så må jeg jo se hvad jeg kan skaffe. Der skal jo trods alt findes 6-7 ½ liters flasker af hver.

Lasse
Fotojensen
Indlæg: 630
Tilmeldt: 6. mar 2012, 23:45
Geografisk sted: Odense sø

Re: Ølsmagning, input til øl ønskes

Indlæg af Fotojensen »

Konig ludwigs dunkel, frisk øl med malt og let humle, let sød.
Venligst
Tommy
The problem with the world is that everyone is a few drinks behind "Humphrey Bogart"
LEV livet, det er til for det samme.
Bab00n
Indlæg: 55
Tilmeldt: 20. sep 2011, 22:05

Re: Ølsmagning, input til øl ønskes

Indlæg af Bab00n »

Rigtig god ide!

Angående dit valg af imperial stout, ville jeg vælge en uden kaffetilsætning, når vi nu snakker om råvarer. En personlig favorit er Limfjordsporter, der også har en del røg. Den er dog måske ikke så bitter som mange andre imperial stouts. Ellers er the fundamental blackhorn fra hornbeer en mere klassisk, men rigtig lækker imp. stout. Hr. fredriksen fra Amager er også et godt bud selvom jeg personligt synes at fru Fredriksen er bedre.

Angående IPA er jeg ret vild med Lagunitas, der efterhånden er til at finde i dk også. Fx little sumpin' sumpin' ale. De fleste Lagunitas-øl har også en rimelig markant malt-profil, men deres humlede øl holder et meget højt niveau.
Et andet bud er Hardcore IPA fra Brewdog - dette er en double IPA, men rigtig god. Vil ikke anbefale Punk IPA fra samme bryggeri - den har alt for lidt aroma og skarp bitterhed IMHO.

Det var hvad jeg lige kunne komme på - håber, du kan bruge inputtet.
Truntebryg
Indlæg: 5319
Tilmeldt: 15. nov 2008, 09:30

Re: Ølsmagning, input til øl ønskes

Indlæg af Truntebryg »

Tror ikke du kan dække hele spektret med 8 øl…

Jeg syntes ikke du har særlig mange ”alm.” øl med på listen. Hvis der er en alm. broget forsamling af folk – så er der garanteret en del der ikke er til de der meget tunge drenge … Der findes stadig gode velsmagende øl ala Ale #16 til denne gruppe. (de vil hade at side og spytte i en tyk sort fed Stout.)

Men du mangler en øl , der falder uden for det hele f.eks. Caribbean Rumstout fra Hornbeer - den vil I kunne diskutere længe (over kaffen) http://www.hornbeer.dk/?pid=86" onclick="window.open(this.href);return false;

Billede

Har du tænkt på nogle ordentlige smage glas ?
Brugeravatar
Morten L
Co-Admin
Indlæg: 2429
Tilmeldt: 6. jul 2009, 22:32
Geografisk sted: 9230 Svenstrup J

Re: Ølsmagning, input til øl ønskes

Indlæg af Morten L »

Jeg har efterhånden lavet en del smagninger.

Hvad ønsker kunden?
Vil se bare gerne smage på lidt forskelligt øl, eller vil de nørde?

Tilpas din smagning til publikummet!
MVH
Morten
"Give a man a fish and he will eat for a day. Teach him how to fish, and he will sit in a boat and drink beer all day"
Brugeravatar
krogsager
Indlæg: 280
Tilmeldt: 7. dec 2005, 12:27
Geografisk sted: 8960, Randers SØ

Ølsmagning, input til øl ønskes

Indlæg af krogsager »

Ja! Find ud af hvad smag deltagerne har, og gå så lidt videre derfra. Min erfaring er at man nemmest får for mange øl med som, flertallet mener er ekstreme, og der med bliver det ikke en optimal oplevelse.
Et tema skal der til, det giver sammenhæng, og det giver ingen begrænsninger.

Jeg har bl.a. et tema som hedder "øøl", men inden i det kan der så vælges et undertema.


Sent from my iPad using Tapatalk HD, while drinking a homebrew
Brugeravatar
Borg
Indlæg: 4743
Tilmeldt: 28. dec 2009, 17:46
Geografisk sted: Herning

Re: Ølsmagning, input til øl ønskes

Indlæg af Borg »

Et forslag til andet end øltyper er, at tage noget forskelligt malt og humle med, og få deltagerne til at smage på malten og dufte til humlen. Det er min oplevelse, at det giver mange aha-oplevelser, at der kan være så stor forskel og mangfoldighed.
Hilsen Erik Borg
http://www.borgsbryghus.dk" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.facebook.com/BorgsBryghus/" onclick="window.open(this.href);return false;
Brugeravatar
Christian Ernstsen
Indlæg: 770
Tilmeldt: 28. okt 2009, 12:21
Geografisk sted: Vejle
Kontakt:

Re: Ølsmagning, input til øl ønskes

Indlæg af Christian Ernstsen »

Hvis man bliver lidt mere teoretisk, så er der jo nogle der taler om horisontale smagninger kontra vertikale smagninger. Det har ikke noget at gøre med deltagernes fysiske orientering i rummet, men er i forhold til stilarter.

En horisontal smagning er en bevægelse på tværs af stilarter, der typisk vil hjælpe deltagerne til at smage øl, de ikke har prøvet før. Det kræver lidt af dig som arrangør, for en god horisontal "vandring" opnås bedst ved at have en form for kontinuitet, f.eks. en bevægelse fra lyse til mørke øl, eller fra lette til tunge, eller fra meget lidt humlede øl over i meget bitre varianter, så smageren oplever en gradvis bevægelse og ikke en "tilfældig" hoppen rundt. Eller ved at man forsøger at fastholde en parameter og lade de andre variere.

En vertikal smagning er en udforskning af en udvalgt stilart eller gruppe af stilarter, hvor man sammenholder forskellige varianter eller undertyper og geografiske fortolkninger.

I forlængelse af Borgs kommentar kan jeg supplere med en oplevelse, jeg havde til en lille uformel smagning forleden (kun tre håndbryggede øl, så det var absolut i minimalistisk stil!): Til to af øllene gik der forud for smagningen en eller flere ingredienser rundt, som folk kunne dufte til og eventuelt smage (selvom malt og humle ikke er oplagte snacks!). Det gav flere af deltagerne en god oplevelse pludselig at kunne genkende ingredienserne i øllen.

Det skal siges, at jeg ikke har den store erfaring i at holde ølsmagninger, så ovenstående er bare mit forsøg på at lyde klog! :-)
Med venlig hilsen
Christian

Brygsetup: 25 liter elgryde, pumpe og modstrømskøler. 23 bryg i alt.
Bryggeren
Indlæg: 128
Tilmeldt: 22. jul 2008, 12:22
Geografisk sted: Skødstrup

Re: Ølsmagning, input til øl ønskes

Indlæg af Bryggeren »

Hej Christian

Det jeg vil forsøge mig med er nok en horisontal vandring inden for stilarterne, med et underliggende tema om ingredienserne.

Det kan godt være at det bliver for teoretisk, men jeg har tænkt lidt på om jeg kan bruge øllets periodiske system, som er en skematisk opstilling af stilarterne jeg har set et sted.

Jeg har været en tur i Voldby idag, og nu ser listen over øllene således ud:

1. Pilsner Urquell
2. Hvedeøl, endnu ikke bestemt
3. Pale Ale, Laguinitas
4. Brown Ale, Samuel Smith
5. IPA, First Frontier
6. Quad, Achel extra bruin
7. Sur, Mikkeller sur Munk
8. Imp. Stout, Hornbeer Fundemental Blackhorn

Så må vi se om det går. Men jeg mangler faktisk lidt malt til teoridelen.

Har du noget på lager Christian ?
Brugeravatar
Christian Ernstsen
Indlæg: 770
Tilmeldt: 28. okt 2009, 12:21
Geografisk sted: Vejle
Kontakt:

Re: Ølsmagning, input til øl ønskes

Indlæg af Christian Ernstsen »

Spændende ølliste, du kommer vidt omkring i stilarterne! Har du overvejet at lægge en kraftig porter ind som afslutning sammen med din stout, så man kan smage forskellen på de to meget tunge øl?

Jeg har lidt forskellig malt liggende som du gerne må få at servere som mysli! :-) Noget af det er dog ikke helt nyt og er derfor ikke optimalt til at illustere smag og duft, men jeg vil lige kigge i fryseren når jeg kommer hjem - der er en pale malt og en chokolademalt, der er relativt ny, mener jeg.
Med venlig hilsen
Christian

Brygsetup: 25 liter elgryde, pumpe og modstrømskøler. 23 bryg i alt.
Brugeravatar
PeterF
Indlæg: 196
Tilmeldt: 8. feb 2007, 00:30
Geografisk sted: Aalborg (Gistrup)
Kontakt:

Sv: Ølsmagning, input til øl ønskes

Indlæg af PeterF »

Jeg har holdt ølsmagninger i flere år og de bedste råd jeg kan give er nok:
Ikke for mange øl (max 6-7 stk)
Ikke for specielle øl (folk skal let kunne skaffe de fleste af øllene)
Lad folk få tid til at snakke sammen og husk en rygepause eller to.

Jeg udleverer eller sælger ofte et periodisk system over stilarterne afh. af arrangementstype, men dem har jeg jo også selv på lager ;-)

Og ring/skriv gerne, hvis du skal have flere fif...

-Peter
Peter Fly
Grainfather siden 2017. Før det 3 x el-gryder, 55 L ombygget feltkomfur, 70 L stålgryde, 2 x gruekedler.
Startede i 2006 og stopper nok ikke lige med det samme ;-)


Bestil min plakat med øl-stilarter på:
http://www.GistrupBryghus.dk
Besvar

Tilbage til "Løst og fast om øl og øloplevelser"