Forklaring søges
- Mikro Jensen
- Indlæg: 115
- Tilmeldt: 28. mar 2014, 18:45
- Geografisk sted: 8732 Hovedgård
Forklaring søges
Hvad menes der, når der i en opskrift i stedet for Boil Time står First Wort
Som f.eks i denne simple opskrift på en Saison fundet på BeerSmith:
Ingredients
Amount Name Type #
4.08 kg Pale Malt (2 Row) US (3.9 EBC) Grain 1
7.1 g Saaz [4.0%] - First Wort Hops 2
28.3 g Saaz [4.0%] - Boil 60 min Hops 3
14.2 g Saaz [4.0%] - Boil 10 min Hops 4
1 pkgs Belgian Ardennes (Wyeast Labs #3522) Yeast 5
Boil Time er 60 min, så hvornår skal de 7.1 g Saaz i ?
Som f.eks i denne simple opskrift på en Saison fundet på BeerSmith:
Ingredients
Amount Name Type #
4.08 kg Pale Malt (2 Row) US (3.9 EBC) Grain 1
7.1 g Saaz [4.0%] - First Wort Hops 2
28.3 g Saaz [4.0%] - Boil 60 min Hops 3
14.2 g Saaz [4.0%] - Boil 10 min Hops 4
1 pkgs Belgian Ardennes (Wyeast Labs #3522) Yeast 5
Boil Time er 60 min, så hvornår skal de 7.1 g Saaz i ?
Mhv. Torben
Udstyr:
1 x Brewster 29l elgryde m. indsatssi
1 x Modstrømskøler
1 x Solar cirkulationspumpe
1 x Øllevator
Udstyr:
1 x Brewster 29l elgryde m. indsatssi
1 x Modstrømskøler
1 x Solar cirkulationspumpe
1 x Øllevator
Re: Forklaring søges
First wort hop er når humlen kommes i inden urten koger. Det skulle eftersigende give mere nuanceret smagsprofil i forhold til smagshumlen. Synes personligt at resultatet er for varierende. Temparturen på urten når humlen kommes i, samt tiden fra humlen kommes i til "end boil" er afgørende for hvor meget smags/bitterhed der trækkes ud.
Men helt klart et forsøg være.
Kom de 7g Saaz i lige efter udmæskning af urten.
Men helt klart et forsøg være.
Kom de 7g Saaz i lige efter udmæskning af urten.
- Mikro Jensen
- Indlæg: 115
- Tilmeldt: 28. mar 2014, 18:45
- Geografisk sted: 8732 Hovedgård
Re: Forklaring søges
Hej Gert,
Tak for forklaringen. Det prøver jeg.
Tak for forklaringen. Det prøver jeg.
Mhv. Torben
Udstyr:
1 x Brewster 29l elgryde m. indsatssi
1 x Modstrømskøler
1 x Solar cirkulationspumpe
1 x Øllevator
Udstyr:
1 x Brewster 29l elgryde m. indsatssi
1 x Modstrømskøler
1 x Solar cirkulationspumpe
1 x Øllevator
Re: Forklaring søges
Helt præcist betyder First Wort hopping, at du kommer humlen i urten allerede når du begynder at overføre den fra mæskekarret til kogekarret. Altså hunletilsætning til den første urt.
Dermed ligger humlen i urten under hele siningen og spargingen, og bliver deri under kogningen.
Dermed ligger humlen i urten under hele siningen og spargingen, og bliver deri under kogningen.
Hilsen Erik Borg
http://www.borgsbryghus.dk" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.facebook.com/BorgsBryghus/" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.borgsbryghus.dk" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.facebook.com/BorgsBryghus/" onclick="window.open(this.href);return false;
Re: Forklaring søges
Hmm, så "First Wort" humle er faktisk med længere tid end bitterhumlen?
Umiddelbart ville jeg jo så gætte på at der helt sikkert at kogt al smag og aroma væk, men så er det måske den "rene" bitter del der er tilbage?
Eller hvorfor finder man på at gøre det?
Umiddelbart ville jeg jo så gætte på at der helt sikkert at kogt al smag og aroma væk, men så er det måske den "rene" bitter del der er tilbage?
Eller hvorfor finder man på at gøre det?
Udstyr:
2 x Nimbus 29 el-gryder
2 x modstrøms køler
2 x cirkulations pumper
2 x Nimbus 29 el-gryder
2 x modstrøms køler
2 x cirkulations pumper
Re: Forklaring søges
Naaa Ikke helt.Michal skrev:Umiddelbart ville jeg jo så gætte på at der helt sikkert at kogt al smag og aroma væk, men så er det måske den "rene" bitter del der er tilbage?
Den måde humlen optages på I urten er ikke helt ens I forhold til "Full boil". De forskellige stoffer der er I humlen ( omkring 300 forskellige stoffer) opløses / optages ved forskellige temperature, OG, tid, osv.
Så teorien er at "First Wort" vil kunne trække andre smagsstoffer eller mere udnyttelse af de "kendte" smagsstoffer.
http://www.homebrewersassociation.org/h ... t-hopping/" onclick="window.open(this.href);return false;
Re: Forklaring søges
kunne jo faktisk være ret spændende at lave et forsøg hvor man deler en urt i tre.
- en del som som man kun kommer sin humle i som first wort
- en ved kun 60 min
- en med 60 min og så hopstand (tænker man måler temperaturen når man kommer humlen i og så tager tid på til man er kommet op til kog og kopier det i den anden ende - her må man nok vælge enten tiden eller temperaturen da det nok bliver svært at køle på tiden, ellers skulle man selvfølgelig lave endnu en del hvor man så fokusere på det andet parameter end den anden)
- en del som som man kun kommer sin humle i som first wort
- en ved kun 60 min
- en med 60 min og så hopstand (tænker man måler temperaturen når man kommer humlen i og så tager tid på til man er kommet op til kog og kopier det i den anden ende - her må man nok vælge enten tiden eller temperaturen da det nok bliver svært at køle på tiden, ellers skulle man selvfølgelig lave endnu en del hvor man så fokusere på det andet parameter end den anden)
Hilsen Frederik Fornitz
Re: Forklaring søges
Ikke for at øge kompleksiteten, men der findes også en endnu tidligere humletilsætning.
Den hedder mash hopping. Her kommes den første humletilsætning i under mæskningen.
Den hedder mash hopping. Her kommes den første humletilsætning i under mæskningen.
Hilsen Erik Borg
http://www.borgsbryghus.dk" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.facebook.com/BorgsBryghus/" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.borgsbryghus.dk" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.facebook.com/BorgsBryghus/" onclick="window.open(this.href);return false;
- Broder Jacob
- Indlæg: 508
- Tilmeldt: 4. okt 2013, 19:33
- Geografisk sted: Emmabodavej 19f, 4450 Jyderup
Re: Forklaring søges
Det er utroligt varieret, hvad der kan gøres i en brygproces.
Noget er videnskabeligt funderet, andet pr. tradition. Tradition igen baseret på erfaring, som igen er farvet af de materialer og redskaber, der var tilgængelige da den erfaring kom til.
Tænk f.eks. på dekoktionsmæskning. Det er opstået som produkt af nødvendighed, men kan stadig tilføre noget, selvom nødvendigheden er aflyst.
Jeg er enig i, at vi udvikler brygviden ved at afprøve det kendte i rimeligt kontrollerede parallelforsøg.
Måske vi kunne danne en forsøgsgruppe om det er muligt at skabe tilstrækkelig ensartethed.
Noget er videnskabeligt funderet, andet pr. tradition. Tradition igen baseret på erfaring, som igen er farvet af de materialer og redskaber, der var tilgængelige da den erfaring kom til.
Tænk f.eks. på dekoktionsmæskning. Det er opstået som produkt af nødvendighed, men kan stadig tilføre noget, selvom nødvendigheden er aflyst.
Jeg er enig i, at vi udvikler brygviden ved at afprøve det kendte i rimeligt kontrollerede parallelforsøg.
Måske vi kunne danne en forsøgsgruppe om det er muligt at skabe tilstrækkelig ensartethed.
Øl= en masse i en energisk fart
Omregnet
En masse øl i en fart= energi
Omregnet
En masse øl i en fart= energi
Re: Forklaring søges
Selvom det er spændende at eksperimentere, så holder jeg enormt af KISS princippet (Keep It Simple Stupid). Besøgte DTU's stand på ølfestivalen sidste år. De eksperimenterer med forskellige brygmetoder og med tilsætningen af enzymer, så der kan brygges på umaltet korn. Alt sammen meget spændende, men det synes jeg nu ikke deres øl var.
Nogen gange er det en god sammensætning af ingredienser, mere end den akademiske tilgang, der gør en god øl. Jeg er sikker på, at man i en "Pepsi challenge" kan smage forskel på en øl brygget på et single step og multiple steps og måske decoction m.m. Det der kunne være interessant var, at undersøge om flertallet synes at den avanceret bryggede øl er den der smager bedst, eller om der ville være ligevægt mellem de 2.
Nogen gange er det en god sammensætning af ingredienser, mere end den akademiske tilgang, der gør en god øl. Jeg er sikker på, at man i en "Pepsi challenge" kan smage forskel på en øl brygget på et single step og multiple steps og måske decoction m.m. Det der kunne være interessant var, at undersøge om flertallet synes at den avanceret bryggede øl er den der smager bedst, eller om der ville være ligevægt mellem de 2.
Venlig "Pilsen"
Jan Riis Sørensen
http://bryghuset-riis.dk/" onclick="window.open(this.href);return false;
facebook.com/riisbryg
Twitter: @bryghusetRiis
Jan Riis Sørensen
http://bryghuset-riis.dk/" onclick="window.open(this.href);return false;
facebook.com/riisbryg
Twitter: @bryghusetRiis
Re: Forklaring søges
kan komme med den konklusion fra en ølsmagning jeg lavede, hvor der var fokus på gær fordelt på fem eller seks øl, som ellers var 100% ens (malt ekstrakt og 60 min med tysk tradition til omkring ibu på 30) at de blev værdsat meget mere end mine "rigtige" øl.janriis skrev: Det der kunne være interessant var, at undersøge om flertallet synes at den avanceret bryggede øl er den der smager bedst, eller om der ville være ligevægt mellem de 2.
nu skal man jo ikke lægge for meget i det, men lidt "sjovt" synes jeg stadig det var.
Hilsen Frederik Fornitz
-
Truntebryg
- Indlæg: 5319
- Tilmeldt: 15. nov 2008, 09:30
Re: Forklaring søges
Jo mere simpelt - til en vis grænse - jo nemmere kan man jo smage de enkelte ingredienser, og derved finde ud af hvor godt en ædel humle egentlig smager ;-)
Hvad var konklutionen på gæren ?
Hvad var konklutionen på gæren ?
Re: Forklaring søges
lige lidt data fordi vi er nørdede
WLP300 - hefeweizen - 72-76% - gæret ved 22 grader - godt i gang om morgen - FG 1005 - 6%
WLP080 - cream ale - 75-80% - gæret ved 20 grader - okay igang om morgen - FG 1001 - 6,6%
ale 514 - engelsk ale - 80-85% - gæret ved 22 grader - startet nærmest med det samme, næsten færdig aften efter - FG 1009 - 5,5%
WLP568 - saison ale - 70-80% - startet på 22 grader hævet til 26 grader efter tre dage - ikke startet om morgen, startet aften efter - FG 1003 - 6,3%
k-97 - tysk ale - 75-80% - gæres ved 20 grader - inden for for få timer - FG 1007 - 5,8%
som jeg husker det kom de ind i noget a la
cream
hefe
engelsk
tysk
saison
de tre første var næsten helt lige, k-97 havde en lidt svovl agtig ting til sig og bragte bitterheden mere frem end de 080 og 514 hvilket ikke var så populært. og 568 var simpelthen for kompleks selvom den var ret ung (bryggede imellem jul og nytår og vi drak dem i slut januar
WLP300 - hefeweizen - 72-76% - gæret ved 22 grader - godt i gang om morgen - FG 1005 - 6%
WLP080 - cream ale - 75-80% - gæret ved 20 grader - okay igang om morgen - FG 1001 - 6,6%
ale 514 - engelsk ale - 80-85% - gæret ved 22 grader - startet nærmest med det samme, næsten færdig aften efter - FG 1009 - 5,5%
WLP568 - saison ale - 70-80% - startet på 22 grader hævet til 26 grader efter tre dage - ikke startet om morgen, startet aften efter - FG 1003 - 6,3%
k-97 - tysk ale - 75-80% - gæres ved 20 grader - inden for for få timer - FG 1007 - 5,8%
som jeg husker det kom de ind i noget a la
cream
hefe
engelsk
tysk
saison
de tre første var næsten helt lige, k-97 havde en lidt svovl agtig ting til sig og bragte bitterheden mere frem end de 080 og 514 hvilket ikke var så populært. og 568 var simpelthen for kompleks selvom den var ret ung (bryggede imellem jul og nytår og vi drak dem i slut januar
Hilsen Frederik Fornitz