Da jeg modtog den, blev jeg meget overrasket over at der endnu ikke fandtes noget software til den, det fremgik på ingen måder af web shoppen, man kunne nærmest sige tvært imod.
Det har været et lang sejt træk for Elco og Matthew (udviklerne) at få firmwaren færdigudviklet, og de er slet ikke i mål endnu. Ikke desto mindre er det nu (teoretisk) muligt at benytte den til styring og logning af langt de fleste trin i bryggeprocessen.
Hvad er BrewPI Spark for en størrelse?
De fleste kender nok BrewPI som et stykke software til RaspberryPI/Arduino, der muliggør temperaturstyring og logning af et fermenteringskammer.
BrewPI Spark udskifter Arduino'en med en Particle Photon (tidligere Spark Core), og den leveres med kabinet, touchskærm, 4 RJ12 stik til sensorer m.m. og fire udgange til SSR relæer.

De fire udgange er simple digitale relæudgange, der sender en 5v impuls til et SSR relæ.
De fire RJ12 stik kan kommunikere med en lang række enheder over en såkaldt OneWire protokol, herunder
* Temperatur sensorer
* automatiserede ventiler
* Expansion-boards
Der kan læses mere om den her:
http://www.brewpi.com/introducing-brewpi-spark" onclick="window.open(this.href);return false;
https://store.brewpi.com/temperature-co ... ewpi-spark" onclick="window.open(this.href);return false;
Standard tilbehør
Sensorene er alle af høj kvalitet, man kan enten købe dem med gevind eller i en vandtæt version der kan nedsænkes.
Jeg har to af hver, og de ligger alle indenfor +/- 0,2 grader af hinanden, og ligger lige så tæt op af mit præcise digitale termometer.
Relæerne er ligeledes af høj kvalitet, jeg har et par enkeltfasede 40A relæer og et enkelt tre-faset 20A relæ.
Jeg har købt et par expansion-board, og forventer at montere et i mit bryggeanlæg og et i min fermententeringsstyring, dermed skal jeg bare have et enkelt RJ12 kabel gående fra BrewPI Spark'en på væggen til bryggeanlægget, og yderligere et RJ12 kabel fra bryggeanlægget til min fermententeringsstyring.
De automatiserede ventiler har jeg ikke købt.
Begrænsninger
- Touchskærmen kan endnu ikke benyttes til andet end at vise data, og al kontrol foregår derfor fra det gamle BrewPI web interface på RaspberryPI'en
- WIFI delen virker endnu ikke, så man er afhængig af at have en USB forbindelse mellem en RaspberryPI og Spark'en
- Det er endnu ikke muligt at temperaturstyre flere forskellige enheder samtidigt
- Web interfacet på RaspberryPI'en er stadigvæk 100% fermenterings-orienteret, hvilket kan virke forvirrende når man enksemplevis mæsker
- Der mangler mulighed for andet end temperaturstyring i web interfacet, alle andre operationer såsom procentvis styrkeregulering under kogning eller tænd/sluk for en pumpe eller ventil, gøres ved at sende low-level kommandoer fra web interfacet i stil med: messageType = writeDevice, message = {“i”:, “w”:<0-100>}
- Manglende dokumentation. Det er planen at der skal bygges en hel ny brugergrænseflade, men indtil den er på plads, er man afhængig af hjælp fra Elco og andre gode folk på https://community.brewpi.com" onclick="window.open(this.href);return false; (Elco svarer næsten altid indenfor få timer, når man stiller et spørgsmål)
Min første mæskning med BrewPI Spark
I onsdags lykkedes det endelig at tage den i brug. Jeg benyttede den til temperaturstyring under mæskningen af et BIAB bryg (med recirkulering).
ORANGE target temperatur, BLUE temperatur sensor monteret ved pumpen, benyttes til styring af varmelegemet, GREEN en temperatur sensor nedsænket i mæskekarret.

Den grønne spike ved 14:50 var da jeg fjernede sensoren, for at tilføje malten, den blå spike ved 16:05 var da jeg supplerede med en gasbrænder der ikke var koblet til Spark'en.
Softwaren kørte i det store hele stabilt, den skød lidt over, men det vil ændre sig når jeg får justeret parametrene ind.
Mine parametre, som jeg endnu knap nok selv forstår :)
Mode : Fridge Constant
Device 1:
- Assigned to: Chamber 1
- Assigned to: Chamber device
- Hardware/Device type: Temp Sensor
- Function: Chamber Temp
Device 2:
- Assigned to: Chamber 1
- Assigned to: Chamber device
- Hardware type: Digital Pin
- Device type: PWM Actuator
- Pin type: not inverted
- Controller Pin: Output1(A6)
- Function: Chamber Heater
Beer-to-Fridge proportional gain (Kp): 0.5
Beer-to-Fridge integral time constant (Ti): 180
Beer-to-Fridge derivative time constant (Td): 60
Maximum difference between fridge and beer set point (= output of PID): 5
Beer-to-Fridge Input filter delay time: 18 seconds
Beer-to-Fridge Derivative filter delay time: 39 seconds
Heater 1 proportional gain (Kp): 10 seconds
Heater 1 integral time constant (Ti): 600
Heater 1 derivative time constant (Td): 60
Heater 1 PWM period (seconds): 4
Heater 1 Input filter delay time: 18 seconds
Heater 1 Derivative filter delay time: 159 seconds
Dead time when switching between actuators: 0