Gærhøst
Re: Gærhøst
Når gæren er bundfaldet, så er det nederste ren trub, det i toppen skulle være den rene gær.
se ca 7:38 inde i denne video: https://www.youtube.com/watch?v=lPYUFJ4bPD4
se ca 7:38 inde i denne video: https://www.youtube.com/watch?v=lPYUFJ4bPD4
/Klaus
Cenosillicaphobia is the fear of an empty beer glass. Jeg har ikke et alkoholproblem, jeg har en hobby.
Cenosillicaphobia is the fear of an empty beer glass. Jeg har ikke et alkoholproblem, jeg har en hobby.
Re: Gærhøst
Der vil vel typisk være 3 lag, nederst trub, gær i midten samt øl i toppen. Udfordringen er, at dekantere øllet væk, høste gæren og dumpe trub'en.kbh36 skrev:Når gæren er bundfaldet, så er det nederste ren trub, det i toppen skulle være den rene gær.
se ca 7:38 inde i denne video: https://www.youtube.com/watch?v=lPYUFJ4bPD4
Venlig "Pilsen"
Jan Riis Sørensen
http://bryghuset-riis.dk/" onclick="window.open(this.href);return false;
facebook.com/riisbryg
Twitter: @bryghusetRiis
Jan Riis Sørensen
http://bryghuset-riis.dk/" onclick="window.open(this.href);return false;
facebook.com/riisbryg
Twitter: @bryghusetRiis
- KimJohansen
- Indlæg: 587
- Tilmeldt: 9. jan 2014, 11:04
- Geografisk sted: Frederiksberg
- Kontakt:
Re: Gærhøst
Det er den midterste del der er interessant. Den nederste treidedel er trub og døde celler. Den midterste er et mix af hurtigt flokkulerede og sent flokkulerede celler. Det bedste mix til næste generation af gæren.
KJ Brewing Company
https://www.facebook.com/KJBrewingCompany
https://www.facebook.com/KJBrewingCompany
Re: Gærhøst
Ja men er det ens for under og overgær
Sent from my iPhone using Tapatalk
Sent from my iPhone using Tapatalk
- KimJohansen
- Indlæg: 587
- Tilmeldt: 9. jan 2014, 11:04
- Geografisk sted: Frederiksberg
- Kontakt:
Re: Gærhøst
Undergær og overgær er en myte. Man kan tale om Lager gær og Ale gær. Og ja, metoden er ens.
KJ Brewing Company
https://www.facebook.com/KJBrewingCompany
https://www.facebook.com/KJBrewingCompany
Re: Gærhøst
En myte er nok voldsomt nok.KimJohansen skrev:Undergær og overgær er en myte. Man kan tale om Lager gær og Ale gær. Og ja, metoden er ens.
Det er andre betegnelser for lager gær og ale gær, som har rødder langt tilbage i tiden.
Men vore tiders over- og undergær arbejder ikke på overfladen eller i bunden af urten, eller lægger sig dér når arbejdet er slut. Det havde de nok mere en tendens til for et par hundrede år siden, før man overhovedet vidste noget om gær.
Men moderne tiders kultivering og forædling af ølgær har gjort deres egenskaber på det område mere ens. Og der er næsten kun gæringstemperaturen vi som hjemmebryggere behøver at forholde os til.
Men uanset fortid eller nutid er det ikke relevant for vaskning af gær. Hér er det fysikkens love der gælder, ikke gærens biologiske egenskaber.
Når du ryster og slynger din vaskede gær rundt i glasset, og så stiller den fra dig, så falder de tungeste partikler først til bunds (trub og døde gærceller), og de friske gærceller ovenpå. Og vandet bliver naturligvis øverst. Det sikrer tyngdeloven.
Oftest er laget af de friske gærceller også lysere end trub'en i bunden.
Hilsen Erik Borg
http://www.borgsbryghus.dk" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.facebook.com/BorgsBryghus/" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.borgsbryghus.dk" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.facebook.com/BorgsBryghus/" onclick="window.open(this.href);return false;
- KimJohansen
- Indlæg: 587
- Tilmeldt: 9. jan 2014, 11:04
- Geografisk sted: Frederiksberg
- Kontakt:
Re: Gærhøst
Hvilken kilde bekræfter din teori om fortiden?Borg skrev:Men vore tiders over- og undergær arbejder ikke på overfladen eller i bunden af urten, eller lægger sig dér når arbejdet er slut. Det havde de nok mere en tendens til for et par hundrede år siden, før man overhovedet vidste noget om gær.
KJ Brewing Company
https://www.facebook.com/KJBrewingCompany
https://www.facebook.com/KJBrewingCompany
Re: Gærhøst
Flere bøger om brygning, og jeg skal gerne bruge tid på at finde henvisninger til dig.KimJohansen skrev:Hvilken kilde bekræfter din teori om fortiden?Borg skrev:Men vore tiders over- og undergær arbejder ikke på overfladen eller i bunden af urten, eller lægger sig dér når arbejdet er slut. Det havde de nok mere en tendens til for et par hundrede år siden, før man overhovedet vidste noget om gær.
I mellemtiden kan du jo finde kildehenvisninger til din myteteori.
Hilsen Erik Borg
http://www.borgsbryghus.dk" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.facebook.com/BorgsBryghus/" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.borgsbryghus.dk" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.facebook.com/BorgsBryghus/" onclick="window.open(this.href);return false;
Re: Gærhøst
Tak Borg for en dejlig historie som lyder rigtig og det er godt der er nogen som ligger inde med bred viden. Tommel upBorg skrev:En myte er nok voldsomt nok.KimJohansen skrev:Undergær og overgær er en myte. Man kan tale om Lager gær og Ale gær. Og ja, metoden er ens.
Det er andre betegnelser for lager gær og ale gær, som har rødder langt tilbage i tiden.
Men vore tiders over- og undergær arbejder ikke på overfladen eller i bunden af urten, eller lægger sig dér når arbejdet er slut. Det havde de nok mere en tendens til for et par hundrede år siden, før man overhovedet vidste noget om gær.
Men moderne tiders kultivering og forædling af ølgær har gjort deres egenskaber på det område mere ens. Og der er næsten kun gæringstemperaturen vi som hjemmebryggere behøver at forholde os til.
Men uanset fortid eller nutid er det ikke relevant for vaskning af gær. Hér er det fysikkens love der gælder, ikke gærens biologiske egenskaber.
Når du ryster og slynger din vaskede gær rundt i glasset, og så stiller den fra dig, så falder de tungeste partikler først til bunds (trub og døde gærceller), og de friske gærceller ovenpå. Og vandet bliver naturligvis øverst. Det sikrer tyngdeloven.
Oftest er laget af de friske gærceller også lysere end trub'en i bunden.
- KimJohansen
- Indlæg: 587
- Tilmeldt: 9. jan 2014, 11:04
- Geografisk sted: Frederiksberg
- Kontakt:
Re: Gærhøst
Grunden til at jeg kalder det for en myte, er at spørger fisker efter om høst metoden skulle være anderledes ved ale og lager gær. Anvendelsen af betegnelsen Overgær og Undergær er i bedste fald misvisende. Observer en aktiv gæring i længere tid, og du vil straks bemærke, at gærs aktivitet er fordelt over hele væsken. Som milliarder af gærceller formerer sig og spiser løs af de tilgængelige sukkerarter, vil en i første omgang klar urt blive ret uklar. Bobler stiger til toppen fra alle steder i tanken, og hele massen synes at arbejde voldsomt. Når gæringen er forbi, vil gærcellerne falde ud af opløsningen, og øllet bliver klart igen. De fleste gærceller, både ale- og lagertyper, flokkulerer og ender på bunden af tanken, i det mindste i nogen grad.
Overgæring versus undergæring inddelingen opstod sandsynligvis på baggrund af den iagttagelse, at ales typisk har en stor, fluffy Krausen på toppen af det gærende øl. Lagerøl har også en Krausen, men den er normalt mindre kraftig. Dette har intet at gøre med nogen bestemt positionel præference i beholderen, men det er en simpel kendsgerning, at køligere gæring er mere subtil end varm forgæring. Gær arbejder langsommere, når det er koldt, end når det er varmt.
Overgæring versus undergæring inddelingen opstod sandsynligvis på baggrund af den iagttagelse, at ales typisk har en stor, fluffy Krausen på toppen af det gærende øl. Lagerøl har også en Krausen, men den er normalt mindre kraftig. Dette har intet at gøre med nogen bestemt positionel præference i beholderen, men det er en simpel kendsgerning, at køligere gæring er mere subtil end varm forgæring. Gær arbejder langsommere, når det er koldt, end når det er varmt.
Senest rettet af KimJohansen 20. sep 2016, 22:13, rettet i alt 1 gang.
KJ Brewing Company
https://www.facebook.com/KJBrewingCompany
https://www.facebook.com/KJBrewingCompany
Re: Gærhøst
Et opslag i Yeast, The Practical Guide to Beer Fermentation af Chris White og Jamil Zainasheff, er der i kapitel 3's 24 sider mange gode citater der kunne trækkes frem.Borg skrev:Flere bøger om brygning, og jeg skal gerne bruge tid på at finde henvisninger til dig.KimJohansen skrev:Hvilken kilde bekræfter din teori om fortiden?Borg skrev:Men vore tiders over- og undergær arbejder ikke på overfladen eller i bunden af urten, eller lægger sig dér når arbejdet er slut. Det havde de nok mere en tendens til for et par hundrede år siden, før man overhovedet vidste noget om gær.
I mellemtiden kan du jo finde kildehenvisninger til din myteteori.
Jeg vil nøjes med følgende:
Ale strain overview, side 45:
Ale strains are also known as top-fermenting yeast, as the fomy head that appers on many ale fermentations usually sontains a lot of yeast.
Det tydeliggør først og fremmest at over- og undergær ikke er en myte, men en betegnelse for ale og lager gær, udsprunget af den "opførsel" gæren viser under sit arbejde.Lager Strains, side 50:
Brewers somtimes refer to lager yeast as "bottom fermenting," because during fermentation most lager strains do not rise to the top or rise only minimal. Of cause, there are always exceptions, and a few true lager strains do rise to the top like ale yeast.
Og netop denne opførsel er det man observerede i "gammel tid". Endog uden at vide, hvad der skabte den. Det var først i midten af 1800-tallet at Louis Pasteur konstaterede, at gær var en levende organisme. Og først endnu senere, efter at Carlsberg var flyttet ud på Valby Bakke, at det den 12. november 1883 lykkedes for Emil Christian Hansen at isolere den første lager gærstamme.
Det ses også i den tyske Reinheitsgebot fra 1516 at man ikke vidste, hvad gær var. Dette Reinheitsgebot stillede krav om, at øl kun måtte brygges af vand, bygmalt og humle. Gær var ikke nævnt som ingrediens.
Det tætteste man kom på forståelsen af gær var, at man genbrugte bundfaldet fra øl der smagte godt, mens man smed bundfaldet væk fra øl der ikke smagte godt. Dermed udøvede datidens bryggere en gærselektion, ganske ubevidst. Og den gærselektion blev først bevidst, da Hr. Hansen (se ovenfor) isolerede den første lagergær, som blev kaldt Saccharomyces carlsbergensis.
Herefter har gærselektion været en bevidst handling, hvor de forskellige egenskaber er blevet isoleret og dyrket videre. Fokus har været på smag (ren, frugtagtig, banan), flokkuleringsevne (evnen til at klumpe sig sammen), bundfældningsevne (give klar øl eller hefe), skumdannelse under gæringen (krav til headspace i gæringstanken) m.m. Og igennem disse hundrede års selektionsproces, har vi gær med de egenskaber vi kender i dag.
Dette sidste afsnit er min sammenskrivning af kapitel 1 i bogen Yeast, samt lidt fra kapitel "1.4 Yeast" i bogen Technology Brewing & Malting af Wolfgang Kunze.
Altså to kilder til min "historie".
Hilsen Erik Borg
http://www.borgsbryghus.dk" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.facebook.com/BorgsBryghus/" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.borgsbryghus.dk" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.facebook.com/BorgsBryghus/" onclick="window.open(this.href);return false;
- KimJohansen
- Indlæg: 587
- Tilmeldt: 9. jan 2014, 11:04
- Geografisk sted: Frederiksberg
- Kontakt:
Re: Gærhøst
Alt sammen kendt viden, men jeg synes ikke du forholder dig til min simple fremstilling der gør det til vildledende at tale om under og over. Grunden til at der med rette kan anvendes udtrykket myte, er fordi man på baggrund af mindre krausen ved lager gæring, har draget den fejlagtige konklussion, at der skulle foregå mere i bunden på tanken. Svaret er imidlertid mindre generel aktivitet og dermed også mindre krausen.
KJ Brewing Company
https://www.facebook.com/KJBrewingCompany
https://www.facebook.com/KJBrewingCompany
Re: Gærhøst
Naturligvis er det alt sammen kendt viden. Jeg har aldrig påstået andet. Men du bad om kildehenvisning, og det fik du. Jeg bad om det samme fra dig, men det har du ikke leveret.KimJohansen skrev:Alt sammen kendt viden, men jeg synes ikke du forholder dig til min simple fremstilling der gør det til vildledende at tale om under og over.
I din simple fremstilling giver du - efter min mening - fejlagtig den tolkning, at betegnelsen overgær og undergær kommer af, at gæringen foregår for oven eller for neden i urten. Som du kan se af mine citater (den kendte viden), så er betegnelserne opstået efter observationer af skumdannelsen, ikke hvor forgæringen foregår. Jeg vil dog holde en dør på klem for at du kan have ret. Men du skal i så fald komme med kildehenvisninger til det.
Men ifølge mine kilder er overgær og undergær ikke en myte, men en anden betegnelse for ale og lager gær. Præcis det jeg forsøgte at gøre opmærksom på i mit første indlæg.
Men jeg er enig i at det ikke har noget at gøre med, hvor i urten forgæringen foregår.
P.S. Jeg var ved at skrive mit forrige indlæg da du lagde dit op. Derfor kunne jeg ikke forholde mig til det før nu.
Hilsen Erik Borg
http://www.borgsbryghus.dk" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.facebook.com/BorgsBryghus/" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.borgsbryghus.dk" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.facebook.com/BorgsBryghus/" onclick="window.open(this.href);return false;
-
fjorgensen
- Indlæg: 915
- Tilmeldt: 2. apr 2014, 12:57
- Geografisk sted: 7451 Sunds