Jeg har tre humleplanter der vokser i potter. To af planter får brune pletter på bladene og de krøller lidt i kanterne. Det er mest dominerende på de nederste blade.
Er der nogen der kan fortælle mig hvad det skyldes og hvad jeg skal gøre ved det?
Gøder du dem med noget? Humle er en temmelig sulten plante, og det gavner gevaldigt at gøde dem specielt når de er i potter. For meget eller for lidt vand kan også gøre det.
En potte er en meget lille verden at være i for en humleplante at leve i.
Den vil mistrives, da den ikke kan danne det nødvendige rodsystem til at understøtte den kraftige vækst.
Jeg fik i 2017 to Cascade humler i urtepotter, de blev til ingenting i potterne (1½-2 liter).
I 2018 flyttede jeg dem til en +60 liter "potte" og så tog det fart; de blev store, men de blev som dine også plettede og tørre.
Jeg tilskriver det primært det varme vejr i sommeren, kombineret med min sporadiske vanding og manglende forståelse for gødning (for lidt).
Jeg har reelt ikke gode faciliteter til at dyrke humle, det blæser simpelthen for meget og der hvor humlen kan bo (sol), er der permanent hvirvelvind (de blæste ned i september 2018, men gav dog 200g humle).
I et sidste forsøg har jeg i år brugt en stærkere snor og forsøgsvis montereret den vandret på rækværket, der er plads til ca. 4 meter vækst og vindens indfydelse er minimeret.
Humlen har fået rigeligt med naturlig vand og jeg har hjulpet lidt med gødning, så de står meget pænere i år (grønne).
Så lærdommen herfra er:
* Plads til at gro, både i potten/jorden og i vejret
* Sol og ikke for meget vind
* Vand
* Gødning; ikke for lidt, men heller ikke for meget
* Fjern alt i potten der ikke er humle, det suger næring og vand som humlen skal bruge
Hvis mine tilpasninger ikke bærer humle, har jeg planter der søger et ny hjem til efteråret eller stiklinger i foråret 2020.
Har de stået i potterne længe? Jeg ville plante dem ud i havejord, det kan være røddderne er trængt, jeg har set det samme på andre klatreplanter, deres rodnet modsvares af grene og blade, sådan generelt..
Jeg har sat min humle I et "espalie" (to stolper og noget rionet), og den har det rigtig godt der. Dog er mit rionet kun 2 meter højt, hvilket tydeligvis er for lavt, så jeg render og "fletter" den ind i gennem jernet hele tiden.
Og for ikke at den skal gå amok i naboens have, har jeg skåret bunden ud af en spand som blev gravet ned, inden jeg satte planten.